Marknavne i Geding

Marknavne

Bakke-Vangen består af:
Abildsholm, - Bakkefald, - Brinkbjerg, - Haf-Kroge i 1683 = Haur-Krogen i 1781 Holmsagers fald, - og Krogagre i 1926, - Søfald.

Abildsholm består af:
Abildhøys agre, - Katthalen, - Kirke Blocker, - Røgler, - Små Norder Sædagre.

Bakkefald består af:
Backagre, - Kiebblokker, - Kragagre, - Spieldholm, - Thronholm

Brinkbjerg består af:
Inderste Brinkbjerg, - Yderste Brinkbjerg, - Yderste Holmagre

Haf-Kroge i 1683 = Haur-Krogen i 1781 og Krogagre i 1926 består af:
Grønbreder, - Olesens Toft.

Holmsagers fald består af:
Inderste Holmagre, - Store Sædagre, - Yderste Holmagre,

Søfald består af:
Stærhøys agre, - Søagre, - Ved Søen

Søndervang består af:
Blæsbjerg fald, - Mogens Christensens hauge, - Gyldingsmose eller Gyldings ager, - Kirke-Krogen, - Stenknøse fald, - Steil longhs fald, - Søkærs fald eller Søekier Fald, - Vestermarks fald

Gyldings ager eller Gyldingsmose består af:
Gyldingsmose eller Gyldings ager, - Inderste og Norderste Gyllings agre, - Mellemste Gyldingsagre,.

Kirke-Krogen består af:
Lykken, - I Steenen, - Krogen, - Resten af alle tofterne - Rønnehøy - Tørvekier Blokker.

Steil longhs fald består af:
Meldal - Mellerdals - Rauls agre - Steilen

Søkærs fald eller Søekier Fald, består af:
Det norderste Knollagre, - Det mellemste knolle, - De væsterste knolle, - Det sønderste Knoldagre, - Heede Knollen.

Vestermarks fald, består af:
Enghaven, - Det nederste Fald i Vestermarken, - Gildhøys agre, - Leerbierg agre, - Neden eng-Haugen, - Trillinghøys agre, - Vestermarks Blokker, - Øverste fald i Vester Mark.

Nørrevang består af:
Borreagre, - Gammelkjærs Fald, - Griiskær agre eller Griskieragre, - Hølkenfald - Kufuels agers fald, - Tues Fald, - Ulballe eller Ulfballe, - Ulsbjerg eller Ulfsbierg

Borreagre består af:
Over Borreagre, - Over Borreagre Blokker, - Blokkerne over Bierget, - Oven Bierget, - Hvegeroed.

Gammelkjærs Fald består af:
Anders Nielsens toft, - Gammelkjæret eller Gammelkier agre, - Søren Lands toft.

Hølkenfald består af:
Mosetron agre, - Hylkefald, - Udenshalsager Sig.

Ulfsbierg består af:
Borre Blokker, - Brokfald, - Leegrum, - Lange Engs blokker, - Nederste Borreagre, - Nederste Hior Engs blokker, - Ulsbjerg eller Ulfsbierg, - Thuusholm, - Vester skiden Blokker, - Øster skiden Blokker, -.

Ulballe eller Ulfballe består af:
Ulballe eller Ulfballe, - Bolkier agre, - Underbjerget, - Underbjergets blokker, - Nørre Blokker under Bierget, - Bolkier Blokker, - Ahns fald, Anskjær eller Andskier.

Tues Fald består af:
Stjernetoften, - Tues Fald

Af Engnavne er der:
Ahns fald, Anskjær eller Andskier - Birkholm, - Dejet, - Gaubens Enge, - Rævshaal eller Rævshale, - Tørvekjæret, - Skomagerkjæret, - Sletmosen eller (Slæt-Mose), - Staer Mose.

Marknavne der tilhører Kaasgaard ifølge udskiftningskortet:
Toften, Gaagre, Kirkeblokke, Krogagre, inderste agre, Røglen, Kathale, Kielblokker, Halmagre, Brinkbierg, Sædagre, Avlshois agrene, Neden smed husfald, Revsholmjord, Det lange Hedeskifte, det korte Hedeskifte, Star enge.

21.09.1999 IS

 

Marknavnene alfabetisk
 

Abildhøy
 G. BV. GB1 side 118. IS

Abildhøys agre
Abild = med "æbletræ." Abildhøj betyder "højen med æbletræerne.".
nummer 9 på kortet. Klik her
Nævnt i taksationen 1781.
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

Anders Nielsens toft
 G. M. GB1 side 121. IS 21.04.98

Bakkevangen
Betegner den vældige udstrakte stykke land, som fra landsbyen skråner ned mod øst-sydøst. Den dominerer i dag, som den gjorde det i middelalderen.
 G. BV. GB 1. side 10. IS

Blokkerne over Bierget
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Breds skifter
 G. M.. St.inst 15. IS.

Bolkier agre
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Bolkier Blokker
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Borreagre
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Bovtbæk skifter
Bovtbæk / Bukbæk / (Store eng).
 G. M. St.inst 16. og Kort over Niels Poulsens gård 1811
Gl. matrikkelkort. Geding, IS

Brinkbjerg
Betyder "bakken med brinken." "Bjerg" var den almindeligste betegnelse for "naturlig bakke med fald til alle sider" i jyske stednavne, mens bakke især brugtes om selve bakkefaldet, og om vejstigninger.
Nævnt i taksationen 1781. og i 1926: Brinkbjerg.
 G. BV.. St.inst 29. GB1 side 118. IS 17.03.98

Brokfald
Af dyrenavnet brok "grævling"
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Det bette Sted
Matr.nr 2. Geding. Lige ved byen Måske = neden for smedens Hauge.
 G. M. St.inst. 1.

Det mellemste knolle
 G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98

Det norderste Knollagre
 G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98

Det sønderste Knoldagre
 G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98

De væsterste knolle
 G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98

Evas hul
 G. M. St.inst 25. IS.

Fælleret
 G. M. St.inst. 13. IS.

Gammelkjæret
eller Gammelkier agre (1926 Gammlekjaret).

nummer 3 på kortet. Klik her
 G. M. 19. St.inst. IS.

Gaubens Enge
Ordets herkomst uklar.
 G. EM. GB1 side 121. IS 21.04.98

Gildhøys agre
Navnet kan have forbindelse med den plads, hvor bystævnet (eller landsbygildet) Blev holdt, og som ofte også benyttedes som festplads. Hvis høy her betegner en "gravhøj" (hvad der var det almindeligste), kan navnet have med overtro at gøre (bjergfolk, som holdt fest i højen).
 G. SV. GB1 side 119. IS 31.03.98

Govlen
 G. M. St.inst. 12. IS.

Griiskær agre
eller Griskieragre.

 G. NV GB1 side 120. IS 31.03.98

Grønbreder
 G. BV. GB1. side 118 BS

Haagen
 G. M. St.inst. 14. IS.

Haf-Kroge
i 1683 = Haur-Krogen i 1781 og Krogagre i 1926

Første led er måske have = “indhegning, indhegnet areal” eller have; anden led krog betegner en kroget form, eller en afsides beliggenhed; men bruges også om arealer, der afgrænses af bøjninger og knæk på vandløb og veje og om arealer i vejgaffel.
 G. BV. GB1. side 118. IS

Heede Knollen
 G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98

Hior Engs blokker
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Holmsagers fald
nummer 17 på kortet. Klik her
 G. BV. GB1. side 118 BS

Hvegeroed
At hvege betyder "være urolig, vifte frem og tilbage" (jfr. jysk hvegelsindet = Vægelsindet);
Efterleddet er måske glda. roth "rydning (i skov eller krat)."Navnet hvegeroed kunne altså sigte til en rydning med urolige vindforhold eller en anden slags ustabilitet og omskiftelighed.
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Indelukket
eller indelukningen

 G. M. St.inst. 3. IS.

 

Inderste Gyllings agre
 G. M. GB1 side 119. St.inst 22. IS 17.03.98

Inderste Holmagre
Nævnt i taksationen 1781.
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

I Steenen
Det betyder nok "i stenene."
 G. SV. GB1 side 119. IS 31.03.98

Katthalen
Nævnt i taksationen 1781.
nummer 11 på kortet. Klik her
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

Kiebblokker
Kieb kan måske være ordet "kæp" Ordet blok eller blokker, betegner en gruppe korte agre. Nævnt i taksationen 1781.
nummer 10 på kortet. Klik her
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

Kirke Blocker
Nævnt i 1781 og i 1926 som Kirkehøj.
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

Kirke-Krogen
Krogen, Tofterne østen for True-vejen, Resten af alle tofterne.
nummer 15 på kortet. Klik her
 G. SV. GB1 side 119. IS 31.03.98

Kjaldagre
 G. M. St.inst. 27. IS.

Kragagre
Det kommer velsagtens af fuglenavnet "krage". nævnt i taksationen 1781.
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

Krogagre
nummer 13 på kortet. Klik her
 G. M. St.inst. 2. IS

Kufuels agers fald
Koldgaards agre (1926 Kjaldagre). Kufuel er vanskeligt at gennemskue. En svag mulighed er, at det er en afledning af glda. küv "rundagtig top, pukkel." Om dette ord har forbindelse med Koldgaard, er usikkert.
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Lange Engs blokker
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Leegrum
Svært at gennemskue; Måske skal det deles Leeg-rum, og så kunne det betyde "(ryddet) plads til leg."
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Lergraven
 G. KÆ. GB1 side 121. IS 21.04.98

Loensdam
 G. SV. St.inst. 24. IS.

Lykken
Det gamle ord løkke, som betegner en "indhegning."
 G. SV. GB1 side 119. IS 31.03.98

Mellerdals / Meldal
Nævnt i 1926 som Meldal.
 G. M. GB1 side 119. IS 17.03.98
 
G. SV St.inst. 23. IS

Mellemste Gyldingsagre
 G. M. GB1 side 119 BS

Mogens Christensens Hauge
 G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98

Mosetron agre
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Neden eng-Haugen
Det nederste Fald i Vestermarken, Enghaven,
 G. SV. GB1 side 119. IS 31.03.98

Nederste Borreagre
Borre kan være det samme som borg i betydningen "befæstet bygning"; men mere sandsynligt er at det er det jyske ord båre = "græsmark, græsager."
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Nederste Borre Blokker
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Norderste Gyllings agre
 G. M. GB1 side 119. St.inst 22. IS 17.03.98

Nysø
 G. M.. St.inst 30 IS.

Nørrevang
Tidligere ”Fælleden”
 G. BV. GB1 side 117. BS

Nørre Blokker under Bierget
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Oldjorden
Har været fællesjord
 G. M. St.inst. 21. IS.

Olesens Toft
I 1781 Måske Jens Olsen Balles toft.
 G. BV. GB1. side 118. IS

Over Borreagre
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Over Borreagre Blokker
Sønden for Blokkerne over Bjerget.

 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Oven Bierget
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Over og Neder Maaen
 G. M. St.inst. 4.+ 5. IS.

Ovesens agre
Der har vist aldrig boet nogen Ovesen i Geding, så måske er det gamle "Mogens" (udtalt Mouens), der er blevet forvansket.
 G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98

 

Rauls agre
 G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98

Rævshaal eller Rævshale
En eng af form som en rævs hale.
 G. M. GB1 side 121. St.inst. 9. IS.

Røgler
Røgel = "langagtig forhøjning"
Nævnt i taksationen 1781,
nummer 16 på kortet. Klik her
 G. BV GB1 side 118. IS

Små Norder Sædagre
Nævnt i taksationen 1781.
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

Store Sædagre
Nævnt i taksationen 1781,
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

Søfald
 G. BV. GB1 side 118. BS

Spieldholm
Det gamle danske ord spjald betegnende et "lille firkantet markstykke, Spjæld".
Nævnt i taksationen 1781
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

Steil longhs fald
Steilen: En stejle var en henrettelsespæl (med hjul oven på); Her må der erindres om at det i Tilst by i 1683 og 1781 fandtes marknavne med Ting-, som tyder på, at her var et tingsted. Ordet stejle betegnede også et "pælestativ til tørring af fiskegarn," og et sådant kunne være aktuelt ved Geding sø.
 G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98

Stjernetoften
(1926 Toften).
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Sædagre
nummer 18 på kortet. Klik her
 G. BV. GB1. side 118 BS

Søagre
Nævnt i taksationen 1781,
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

Søfald
En del af Bakkevangen
nummer 21 på kortet. Klik her
 G BV GB1 side 117 BS

Søndervang
Vangen syd for byen
 G BV GB1 side 117 BS

Søkærs fald
eller Søekier Fald

nummer 19 på kortet. Klik her
 G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98

Søren Lands toft
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Sundvad
 G. M. St.inst 28. IS.

Toften
nummer 14 på kortet. Klik her
 G. M. St.inst. 26. IS.

Thronholm
Er nok det samme som Tranholm, som findes anført 1769 i fortegnelsen over Gedings enge. Første led er fuglebetegnelsen “trane” Holm betegner en lille ø eller et mindre landområde, der er adskilt fra det omliggende land ved vand, kær eller mose.
 G. BV. GB1. side 118. IS

Thuusholm
Forleddet er måske mandsnavnet "Tue"; en anden mulighed er dyrbetegnelsen "tudse."
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Tues Fald
eller Toughøys fald ved vandingsstedet efter Mk på kortet. 1926 Tov Høj. "Toughøj" er på Nationalmuseets kort placeret nord for landsbyen og markeret som to gravhøje ved siden af hinanden. Formodentlig er det talordet "to" (udtalt "tou"), der ligger til grund for navnet. I markbogem 1683 står anført "Tues fald," som selvfølgelig leder tanken hen på peronnavnet "Tue," men der har ikke været tale om nogen person af det navn i Geding, så mon ikke det er en fejlhøring af "Touhøj"? eller ligefrem en sammentrukken form af et Tohøjsfald (udtalt tåw høws fal).
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Tørvekier Blokker
 G. SV. GB1 side 119. IS 31.03.98

Ved Søen
(i østre ende langs med søen).
Nævnt i taksationen 1781.
 G. BV. GB1 side 118. IS. 17.03.98.

Vester skiden Blokker
Ordet skiden i marknavne sigter oftest til sølet, pløret jordbund.
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Vestermarks fald
 G. SV. GB1 side 119. IS 31.03.98

Vestermarks Blokker
 G. SV. GB1 side 119. IS 31.03.98

Ulsbjerg
eller Ulfsbierg

Kan have med ordet "ulv" at gøre.
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Underbjerget
1926 Geding Bjerg.
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Underbjergets blokker
 G. NV. GB1 side 121. IS 21.04.98

Uhrballe Skifterne
 G. M. St.inst. 11. IS.

Øster skiden Blokker
 G. NV. GB1 side 120. IS 31.03.98

Øverste fald i Vester Mark
 G. SV. GB1 side 119. IS 31.03.98