Billeder på vers |
En række billeder fra en svunden tid beskrevet på vers af fhv. skoleinspektør ved Tilst Skole Peder Lauersen, tidligere lære ved Geding Skole. |
1 Her er at billedgalleri med fotos fra en svunden tid, der nok kan lidt berette em livet i forgangne år om bondeliv og bondekår - de gade som de slette. |
2 Her ser vi bondegård og vrå med klinet væg og tag af strå og mødding midt i gården. Og salsen står med valmet gavl, med hvidtet væg i smukke tavl og kryber hen ad Jorden. |
3 Og skolen ser vi, som den var, dengang da oldefar var far og sendte børn til degnen. Hvis degnen han var flink og djærv og røgtede med flid sit hverv, var han en pryd for egnen, |
4 Ved dammen lå et skolehus og hygged' sig mod vindens sus bag h›øe, slanke linde. Her sad så sognets børn på rad og ventede helt spændt på, at hvad af timen kunne rinde. |
5 Her vises smeden ved sin dont, som flink han passed' året rundt med tangen ved sin esse - ved ambolt med den lyse klang, der lød, når han sin hammar svang for plovens jern at hvæsse. |
|
6 Og bageren i sin butik, hvorfra han solgte brød og slik, han savnes heller ikke. Vi ser ham i den hvide dragt - han eynar brødet¨ som er bagt, at salget ej skal klikke. |
7 Et teglværk står der stadig her, - det former af det bløde ler de smukke bygningsstene. Det har det gjort i mange år og skabte derved trygge kår for mange, tør man mene. |
8 Og kirker ser vi, som den stod med lave huse ved sin fod i læ af høje linde. Nu er de væk, da gamle træer, så alle vegne fjern og nær man skimter tårnets tinde. |
9 Af præster var her flere slags, som ej vi kender nu til-dags, - i eet var de dog lige: De talte smukt om barnekår, om livets fest og syndens sår, om vej til himmerige. |
10 Her ligger dokumenter, som i snørklet stil beretter om, hvad der i sognet hændte: Om grøft og vej, om hegn og skel, om hvad der tjente fælles vel, - hvad øvrigheden mente. |
|
11 Et vaskebræt fra gammel tid var ofte kilden til et slid, når tøjet skulle renses. Så stod vor mor den lange dag og gnubbede med sejge tag, - et job, der knap blev ænset |
12 En skæppe så man rundt omkring blandt mange nu helt sjældne ting, som bonden måtte eje. Med den han målte grundigt af, hvor mange fold en trave gav, - i stedet for at veje. |
13 Man hegled' strå til husets tag, for det er just en vigtig sag, at strået ret sig egner, at holde tæt i alt slags vejr i årets løb og da især på dage, når det regner. |
14 Og sognet det blev styret vel af folk, der øved' ret og skel i længst svundne dage De kåret blev af egnens folk og lytted' gerne til en tolk hvis der var grund til klage |
15 Her er et herligt perspektiv af by og egn og sognets liv, som man det så fra oven. Det hele ser så fredeligt ud i sommerens lysegrønne skrud - man savner bare skoven. |
|
16 Og billeder fra festligt lag, fra konfirmations- ag bryllupsdag, de ligger også fremme Ja, sognets folk forstod vel nok at muntre sig i samlet flok og døgnets stræb at glemme. |
17 Stavtøj til et studespand for plov til dyrk af agerland er nok ej kendt af mange, endda den tid er ej så fjern, da studen trak det blanke jern at vende muld i vange. |
18 En plejl den ser vi også her med åleskind, og svinelær' at fæste slawl (slagvol) til skæfte. At svinge den, det var en kunst, - for mange nok i dag omsonst - en prøve kan bekræfte. |
19 Når rokkens ten var spundet fuld af garn fra fårets bløde uld, Ja, så blev klawsen lavet. Det gjorde man på strinten her, den spjætted' lystigt da især, når den af børn blev drawet. |
20 Et skod var en nødvendig ting, når man med bagning var i sving, og ovnen den var ildet. Så skød man brødet' let derind og lukked' lågen med en pind, at undgå varmespildet. |