Assyrerne

Der bor i Århus ganske mange assyrere, som er flygtet fra de islamiske stater i mellemøsten, primært fra Irak. Assyrerne er et folk med sin helt egen kultur; de er kristne og taler en dialekt af syrisk og aramæisk. De har dannet en kristen assyrisk menighed i Århus.

Den assyriske menighed låner forskellige folkekirker til dens gudstjenester og bruger for tiden Skjoldhøjkirken i Tilst og Helligåndskirken i Hasle. Menighedens gudstjenester afholdes om lørdagen, eftersom de danske folkekirker bruges af deres egne menigheder om søndagen. Til højtiderne kan der komme op imod 300 assyriske kirkegængere.

I 1996 fik den århusianske menighed sin egen assyriske præst. Præsten, Albert Panimeen, indsattes ved en fælleskirkelig højtidelighed i Vor Frue Kirke i Århus. Før den tid måtte menigheden vente på, at en assyrisk præst fra Sverige kunne komme og holde gudstjeneste i Århus. Det gjorde han 3-4 gange om året. Indsættelsen af egen præst har betydet, at menigheden nu kan holde gudstjeneste hver 14. dag. Albert Panimeen er selv flygtning fra Irak og bor nu med sin danske kone og deres børn i Hammel.

Den assyriske kirkes patriark

Mar Dinkha IV.

Patriarkens nuværende hovedsæde er i USA.

   
Assyrisk gudstjeneste i Skjoldhøjkirken
   

Det assyriske folk blev kristnet omkring år 45 som det første folk uden for Palæstina. Den assyriske retning inden for kristendommen faldt ikke i god jord hos de øvrige oldkristne kirker, og siden år 451 har den assyriske kirke været meget isoleret fra alle andre kristne kirkesamfund.

Den assyriske gudstjeneste har stort set ikke ændret sig i al den tid og er derfor den mest oprindelige form for kristen gudstjeneste, som findes idag. Gudstjenesten foregår på aramæisk - det sprog, som anses for at have været Jesu modersmål. En assyrisk gudstjeneste varer ca. 3 timer.

Gudstjenesten forestås af Præsten (til højre) og op til tre diakoner. Til denne gudstjeneste er der dog kun én diakon til stede.

Den assyriske gudstjeneste falder i tre dele; første del består af læsninger af bibelen og salmesang. Formålet er at fortælle de fremmødte om den kristne tro.

I anden del af gudstjenesten viser præsten og diakonen underdanighed over for Gud. Ved knæfald og bønner symboliserer de, at de slet ikke er værdige til at forkynde Guds Ord. Kun ved at vedgå deres synder og bede Gud om nåde og tilgivelse, kan de fuldføre Gudstjenesten.

Tredie del af Gudstjenesten består af det vigtigste for den assyriske kristendom: Guds Ord og Nadveren.

Præsten holder først en prædiken om dagens tekst. Prædikenen foregår på moderne assyrisk sprog. Han holder et kors i hånden, mens han taler.

I forgrunden ses røgelseskarret.

Præsten og diakonen uddeler brød og vin til menigheden.

Efter Nadveren giver Præsten kollektiv syndsforladelse for hele menigheden. Og sådan slutter den assyriske gudstjeneste.

Når gudstjenesten holdes i Helligåndskirken i Hasle, plejer menigheden at drikke kaffe sammen bagefter, men af mangel på lokalefaciliteter kan de ikke gøre dette i Skjoldhøjkirken.

   
Den Assyriske Kirkes menighedsråd står for kirkens administration og økonomi samt en lang række aktiviteter, deriblandt kirkekor og søndagsskole. Menighedsrådet arrangerer desuden sammenkomster ved de religiøse højtider og indgår i tværkirkeligt samarbejde med andre kristne kirker, både mellemøstlige og danske. Således afholdes der en gang om året en fællesgudstjeneste i Helligåndskirken med den folkekirkelige menighed samt en tværkirkelig, multietnisk gudstjeneste også i Hasle.

Ikke Aktiv