Et tog standsede ved Mundelstrup Station i 1870. I toget sad ingeniør Bauditz, og hans øjne faldt på området øst for jernbanen. »Det er lige stedet til vor nye gødningsfabrik«, tænkte ingeniøren. Og derfor blev gødningsfabrikken, som på knap 30 år blev en af landets største, placeret i lavningen, der bar navnet »Sødalen«.
For Sabro-Fårup kommune indebar placeringen få meter fra kommunegrænsen, at kommunen kunne regne med store skatteindtægter fra fabrikken. Helt op til 75 procent af provenuet stammede fra Mundelstrup Gødningsfabrik. Nabokommunen, Tilst-Kasted, fik ingen skattekroner. Til gengæld havde kommunen problemer, når arbejdet i perioder blev indskrænket på fabrikken. Langt de fleste arbejdere boede i Tilst-Kasted kommune, og de havde hårdt brug for den kommunale hjælpekasse.
På knap 30 år blev Mundelstrup Gødningsfabrik en af de største i landet. 160 fastansatte var beskæftiget på fabrikken og i perioder op til det dobbelte. Desuden lagde fabrikken i bogstaveligste forstand grunden til Mundelstrup Stationsby.
Alt det - og mere til - kan læses i »En fabrik på egnen«.
Fabrikken og byen er på det seneste blevet kendt over det meste af landet på grund af den forurening, som blev tilbage i jorden, da fabrikken lukkede. Og i den forbindelse har der været talt om, at Mundelstrup Stationsby måske helt skulle nedlægges.
Download bogen »En fabrik på egnen« som e-bog
  Mundelstrup Gødfabrik   som kan læses med Rocket eboook reader
eller Mundelstrup Gødningsfabrik  som du kan læse med Glassbook Adobes ebook reader eller med Acrobatreader på din PC.
Tilst Bibliotek har en Rocket ebook reader,  hvormed du kan læse »En fabrik på egnen«.
Efterskrift det bliver dog ikke nødvendigt at nedlægge Mundelstrup Stationsby. Regeringen beslutter i 1988 at afsætte 25 millioner kroner til oprydningen efter 100 års forurening af jorden med tungmetaller. Der går dog 3 år inden oprydningen går i gang. I disse år er husejerne i området nærmest tvangsbundet til deres huse, da det i praksis er umuligt at sælge et hus i området. Men endelig en august måned går arbejdet med udskiftningen af al havejorden i området i gang, og den endelige regning på oprydningen bliver på over 32 millioner kroner, hvoraf staten betaler de 30 millioner.
Læs en beretning fra en af de familier der boede i området om hvad forureningen betød for dem.
Som det også fremgår af bogen om Mundelstrup Gødningsfabrik brændte det flere gange på fabrikken. Herunder bringer vi et sammendrag af samtidige avis artikler om en af disse brænde
Kæmpebrand i Mundelstrup
Lød overskriften i de Århusianske aviser den 10 maj 1904, i Aarhus Amtstidende stod der
Mundelstrup Gødningsfabrik i Luer.  Stationen stærkt truet.  Ekprestogets passagerer må stå af og gå.
Der var om formiddagen ( ligge omkring kl. 10) opstået ild i nogle olietønder i et olierum, og på dette tidspunkt viste ingen hvordan. Der mødte straks en del mandskab på brandstedet, men man stod ret magtesløs overfor ilden, der nærmede sig de store træbygningerne
Ilden bredte sig, fordi der også var andre brændbare væsker i rummet, hurtigt hen mod de store bygninger som var opført i det væsentligste af træ. 
Billedet er fra ca. år 1900 og viser et udsnit af arbejder fra gødningsfabrikken som er bosat i Mundelstrup, Kvottrup og Geding. På billedet er der også børn med. og som det fremgår af Allan Frandsens bog var der også i en periode ansat børn på Gødnings Fabrikken for at holde lønudgiften nede.
Her lidt af hvad Demokraten skrev om denne hændelse.
I formiddags meldtes brand fra Mundelstrup. Det var "Det danske Gødningskompani´s Fabrikker", som brændte. Ilden havde taget fat med stor voldsomhed, og Aarhus Brandvæsen måtte tilkaldes.
I telefonen lød! Ja det vil koste 800 kr. sagde Kaptajn Sprinborg.-   
Lige meget hvad det koster, kom blot så hurtigt som muligt - 
Så blev Brandvæsnet alarmeret. Springborg ringede til Forbrugsforeningen i Mundelstrup: "Er det vand?"  - hvad behager?-   "er der vand at få derude?"  - brænder Fabrikken?- Tak! afringning.
Så telefonerede brandinspektøren til Statsbanerne og i betragtning af at jernbanestationen var truet, besluttede administrationen sig til at sende Extratog. I kort tid fik brandvæsenet en sprøjte forspændt og en mængde slanger læsset på en vogn, og så gik det i firspring til Banegården. Det varede forholdsvis længe inden Extratoget kom i orden. Der skulle hjælpevogn med, alle de forskellige Afdelingschefer, Telegrafmænd osv.
Kl. 11.15 kørte Sprøjten samt 8 brandsvende under ledelse af brandassistent Jensen med extratog mod  Mundelstrup Station, hvor det ankom 12 minutter senere.
Mundelstrup station var også truet en overgang og man kan læse, at da toget var ankommet, tog man fat på at rydde stationen og bringe papirer og genstande i sikkerhed i en jernbanevogn på området, også Stationsforstanderens gamle møbler blev sat udenfor. Der var også problemer med vandet idet slangerne var for korte, så vandet måtte transporteres i tønder og kar.  Stationen blev reddet.
Giftige dampe.   Fra brandstedet drev de giftige gasarter der blev frigivet af ilden ud over området    " så det var næsten umuligt at få vejret" eller  at opholde sig i nærheden. At det gjorde man alligevel, kan man ses af følgende pluk. En del officerer fra Aarhus var redet ud for at se branden, en af dem havde en hund med, "og denne stak snuden ned i syren, men den fik den snart trukket til sig"
Man læser også om hvordan folks sko bliver ædt væk under dem af syren.
Brandårsagen var en tændstik der smidt uden at være slukket. Skaderne ved branden blev vurderet til 300.000 kr.

Det var dengang.

Ikke AktivIkke Aktiv