Markufred Tilst

Da der let i landsbyfællesskabets tid, da bymændenes jordtilliggende lå mellem hinanden, ager ved ager, kunne finde tyveri fra anden mands grund sted, var det egentlig rimeligt, om man da havde haft en skrap markfredslovgivning udover landsbylovenes bestemmelser om hegns vedligeholdelse, men det synes, som om vi skal ret langt nærmere vor tid, inden en mere effektiv markfredslovgivning blev indført.
Følgende beretning fra Tilst viser, at tyveri på marken forholdsvis let kunde finde sted i fællesskabets tid.

Der var en mand, som var så slem til at stjæle korn fra de andre mænds agre i høstens tid og sætte det over på sin egen ager. 
Men endelig fik de ham vænnet af med det. 
Folk havde smalle agre, og de var sildig på færde med høsten, for det var knap, de kunde få kornet modnet til november. 
Den her tyv havde den uvane om aftenen at sætte sin fork til mærke på sin egen ager, og så gik han og slæbte over, hvor forken stod. Men så listede en skælm sig til, uden at han bemærkede det, at flytte forken over på naboens ager, og nu gik han selv, hans kone og datter og slæbte fra deres egen ager over på naboens til langt ud på natten. næste morgen opdagede han fejltagelsen, men det var for sent, da naboen kørte korn ind den dag.