Geding naturnavne
Ahns fald, Anskjær:
eller Andskier
Matr.nr. 3a- 4a- 21b- 21c- 5e Geding, eller
I markbogen 1683 bliver der henvist til “Annes Kier,” i Taksationen 1781 nævnes “Ahns fald”, og det drejer sig nok om samme navn; det kan ikke være pigenavnet “Anne, næppe heller dyrbetegnelsen “and” (1926: Anskjar).
G. SV. St.inst 6
I markbogen 1683 nævnes Annes Kær, som 100 år senere modsvares af Ahns kær. Ordets herkomst uklar. Det kan ikke være kvindenavnet Anne, sandsynligvis heller ikke fuglebetegnelsen and.
nummer 6 på kortet.
Klik her
G. EM GB1 side 121 og 122. 21.04.98 IS.
Backagre:
”første led Back, bakke” jævnt stigende forhøjning i terrænet.
G. BK. GB1. side 118. IS
Birkholmskifterne:
nummer 4 på kortet.
Klik her
Matr.nr. 4e- 8k- 7a- 7b- 6a- 6e- 5a- Geding
Blæsbjerg fald:
Blæsbierg: Ordet betyder “Bakken hvor det blæser stærkt” for eksempel fordi den ligger udsat for vesten vinden.
G. BK. GB1 side 119. IS 17.03.98
Dejet:
Antagelig ordet dy i bestemt form, udtalt (jysk) döj = “dynd” (1926: Døj Skifterne).
G. EM. GB1 side 121. IS 21.04.98
Døj skifterne eller Døjskifterne / Dyet:
Matr.nr. 4a- 3a- 11c- 7e- 5a-Geding
nummer 5 på kortet.
Klik her
G. EM.. St.inst. 10. IS.
Fælles vandhuller:
20. St.inst. G. M. GB1 side 119. IS 31.03.98
Hølkenfald:
Hølkenfald = Hylkefaldet. I optegnelsen fra 1926 siges Hølke at være en udvidelse af Bovtbæk, og Hølksigen beskrives som en lav eng ved bækken. Efter dette er Hylke altså snarest et hul i bækken, et hul i hvis bund der eventuelt kan være en kilde eller et opkomme med opstrømmende vand.
Hølkefald er nævnt allerede i 1683 og i 1781 som Hylkefald, endnu i 1956 er den omtalt som Hølksigen
Fra Geding bøgerne side 10 og 120.
Høl = Holk = Hulning, sænkning i jorden, huld i bunden af vandløb, Hylke.
G.EM. Ordb. dk. sp 31/32. IS
Leerbierg agre:
(1926: Lergraven), Leerbierg Blokker mellem Leerbierg og Koldgaards agre.
G. SV. GB1 side 120 BS
Kirkehøj:
Er med på generalstabskortet, overpløjet gravhøj.
G. BK St.inst. IS.
Rønnehøy:
Det må være “højen med rønnetræerne.”
G. BK. GB1. side 119. IS 31.03.98
Spiældholm-Enge:
Jfr. navnet på et fald “Spielholm”; ordet “spjæld” betegnende et lille firkantet markstykke.
G. EM. GB1 side 122. IS 21.04.98
Stenknøse fald / Graaesteens agre:
Gråsten er et gammelt ord for “kampesten.” Marknavnet Stenknøs (1683) betød “knøsen (den lille bakke) med mange sten.”
G. SV. GB1 side 119. IS 17.03.98
Stærhøys agre:
Høj i stednavne betegner normalt “gravhøj”. Nationalmuseet har registreret ca. 20 gamle gravhøje i Geding, liggende på en række fra sydvest mod nord midt gennem Gedings område, således at rækken ligesom blev afbrudt af landsby bebyggelsen. Det er ejendommeligt, at ingen af navnene i markbogen 1683 ender på -høj, mens der i 1781 er noteret adskillige med denne endelse.
nummer 1 på kortet.
Klik her
G. BK. GB1 side 118. IS. 17.03.98.
Tovhøj:
Er med på generalstabskortet, overpløjet gravhøj.
nummer 2 på kortet.
Klik her
G. BK. St.inst. IS.
Tranholm-Enge:
Et stykke eng med vand eller mose omkring og tilholdssted for traner.
G. EM. GB1 side 122. IS 21.04.98
Trillinghøys agre:
Agre med derved liggende blokker. Ser man mod vest fra Geding Søvej (fra det sted, hvor der er et skarpt sving til venstre), kan man se tre bakker, der ligesom hører sammen, og som kunne kaldes “Trillingshøje.”
G. BK. GB1 side 119. IS 31.03.98
Udenshalsager Sig:
Sig betegnende en lavtliggende mark eller eng, som en del af året står under vand.
G. KÆ. GB1 side 120. IS 31.03.98
Ulballe eller Ulfballe:
Balle betegner en “terrænforhøjning” især en svagt stigende højning.
G. BK. GB1 side 120. IS 31.