Andre afsnit: Den hvide hoppe Mødet
  De grønne øjne!
Dråberne løb om kap ned ad ruden, spredte sig, løb ind i hinanden og til sidst endte de alle i pølen neden for vindueskarmen.
Det var første dag efter sommerferien, og Gro skulle begynde i 8. klasse. Hun var ikke nervøs ligesom sidste år. Nu kendte hun jo alle i klassen, og hun var da også god til dansk og matematik, var hun ikke?
Hun trak den varme dyne af og rejste sig langsomt op af den lune seng. Nu kom det, det der gjorde at hun allerhelst ville krybe i seng igen og folde sig sammen til en lille bold, KULDECHOKKET, det løb hende koldt ned ad ryggen, små prikker kom frem på hendes små tynde arme. Hun skyndte sig at tage tøj på.
Så nu havde hun fået varmen tilbage i kroppen.
Hun gik ud i køkkenet.
Opvasken fra i går stod der stadigvæk og nærmest skreg om at blive vasket og stillet ind i skabet igen.
Hun tog en dyb tallerken, cornflakes og mælk i køleskabet.
Der var ingen hjemme, hun spiste alene ligesom alle andre morgener. Hendes mor var taget på arbejde, og hendes far var skredet da hun var 2. Det var ikke fordi hun savnede ham specielt, hun kunne ikke huske noget om ham, men hun savnede "familiehyggen", den som alle i hendes klasse havde. Når de spiste sammen , når de snakkede om, hvad de havde brugt deres dag på, når de havde problemer, ja i det hele taget havde de altid nogen. Hun var for det meste alene hjemme, og når hendes mor endelig var hjemme, havde hun en af hendes dødsyge mandevenner med. Gro brød sig ikke særligt meget om hendes mors vennekreds. Hvorfor kunne hun ikke bare finde sig en sød veninde at gå på café med som Lines mor, eller holde kaffeslabberas ligesom Helles mor?
Nå klokken var ved at være mange, og hun skulle jo nå bussen. Hun åbnede køleskabet, det var egentligt ret tomt, så Gro smækkede lågen i igen ingen madpakke igen i dag, nå men de skulle jo også kun være i skole højst 3 timer.
Den holdt der allerede, den måtte være for tidligt på den, det måtte den være. Gro begyndte at løbe, hun løb alt, hvad hun kunne, hun nåede det. Inde i bussen sad alle hendes klassekammerater, ruderne var duggede og nogle fra 1. klasse sad og tegnede sole og skyer på vinduerne. Der sad Lise, hendes bedste veninde, en høj slank pige med lange røde krøller. Hun havde taget så godt imod hende, da hun var kommet til klassen sidste år. De var sammen næsten hver dag og var sammen om al ting.  Gro satte sig og begyndte at snakke, som de plejede.
Tiden gik og pludselig stoppede bussen ved skolen. Der var 10 min. til det ringede ,så de gav sig god tid.
De skulle igennem den gang, hvor 9. og 10. klasserne gik. Gro brød sig ikke om at gå igennem der, hun følte sig lille,*og kiggede ned i jorden når de gik forbi rygebænken, hvor alle de populære drenge og piger sad.
Gro ønskede, at HUN en dag ville være en af de populære piger og sidde der på den bænk ,sammen med de andre populære piger og drenge.
Nå der var deres klasseværelse. De gik ind og satte sig på deres plads længst ovre ved vinduet.
Nu kom hr. Hansen ind i klassen, det var deres klasselærer. Lige bagefter kom en dreng. Hr. Hansen forklarede, at drengen hed Michael, og at han og hans far var flyttet til byen, og at han skulle begynde i deres klasse.
Han skulle sidde lige foran Gro og Lise.
Han havde lyst hår og grønne øjne, lagde Gro mærke til, da han gik ned for at sætte sig på sin plads.
Hele dagen gik med at få bøger og fortælle om deres ferie, ligesom de altid gjorde.
Men Gro fulgte ikke rigtigt med i hvad der skete omkring hende, det eneste hun koncentrerede sig om var Michael.
Han havde vendt sig om for at spørge dem om noget, da Gro blev fanget i hans øjne, der var noget specielt ved dem. De var grønne, det havde hun set, men det var som om at der var en gylden stjerne uden om det grønne. Gro kunne ikke koncentrere sig om historien om, hvad hun havde lavet i sommerferien. Det endte med, at hun fortalte, at hendes mors søster havde født en hund, og at imens hendes nabo havde været på ferie, havde hun passet deres barn med gylden pels og brune pletter. Det gav selvfølgelig ingen mening og hr. Hansen troede hun lavede grin med ham, og hun blev smidt uden for døren.
På vej hjem fra skole fulgtes hun med Lise som hun plejede. Lise spurgte, hvad hun havde gang i, i dansktimen, Gro forklarede, at hun bare var lidt træt og havde vrøvlet.
De gik hjem til Lise, sparkede støvlerne af i den smalle gang og ud i køkkenet for at lave te.
Lises forældre var på arbejde og kom ikke hjem før ved en fem tiden.
Inde på værelset sad de på Lises seng, der var på størrelse med en fodboldbane. Der sad de tit og snakkede, mens de drak te.
Gro elskede bare at sidde og lytte til, hvad Lise fortalte. Det var ikke altid hun hørte, hvad der egentligt blev sagt, men bare det at sidde og iagttage Lise når hun fortalte, var en forestilling for sig selv.  
Da Gro trådte ind af døren, kunne hun høre at hendes mor havde gæster. Hun gik ind i stuen, sagde : "Hej", og gik så ind på sit værelse.
Hun fandt dagbogen frem fra sit skjulested under madrassen i sengen, slog
op på en side og begyndte at skrive :
Kære Dagbog, i dag var første dag i 8. klasse. Der er kommet en ny dreng i klassen.... Mere fik hun ikke skrevet, før hendes mor kom brasende ind for at sige godnat.
Gro gik i panik og fik fumlet bogen ind under hovedpuden.
Næste dag i skolen var Lise meget stille, syntes Gro. Hvad var der mon i vejen? Lise var ikke personen, der råbte meget højt, men så stille plejede hun da heller ikke at være.
I historietimen havde Lise stadigvæk ikke sagt et kvæk ,og nu ville Gro altså finde ud af hvad der var i vejen. Diskret uden læreren lagde mærke til det, troede hun i hvert fald ikke, fik hun skrevet en seddel til Lise. Idet hun skubbede papiret med albuen over til Lise, vendte lærer Madsen sig om og begyndte at skrige til Gro om, at hvis hun ikke havde bedre ting at tage sig til, kunne hun lige så godt gå uden for døren.
På vej ned i kantinen, skulle de forbi 9. og 10. klassernes rygebænk. Men denne gang kiggede Gro ikke ned i jorden, som hun plejede. Hun kiggede faktisk direkte på dem og fik øje på Michael. Hun kunne ikke tro sine egne øjne. Michael havde gået på skolen i 2 dage nu og havde allerede skaffet sig en plads på BÆNKEN, imens hun havde gået på skolen i l år, uden at så meget som at vide hvad dem på bænken hed.
Michael løftede hovedet og fik øje på Gro og Lise. Han rejste sig op for at kalde på dem, men det blev ikke til mere end et lavt: "Hej".
Resten af dagen brugte Gro på at studere Michael.
Hvad havde han, som hun ikke havde, siden han allerede var blevet så populær? Det var jo ligesom heller ikke, fordi han var højt råbende, så man ikke kunne undgå at lægge mærke til ham. Nej tværtimod han var faktisk ret stille af sig, i hvert fald i timerne.
Hun brugte fire timer men kunne stadig ikke finde noget.
Men en ting kunne hun dog ikke lade være med at tænke på, selv om hun gerne ville.
De øjne- hun havde aldrig set nogen med så smukke øjne før i sit liv.
Når hun så på ham, var det ligesom om, hun faldt ind igennem hans øjne bare faldt og faldt ind til han vendte sig om, og hun ikke kunne se hans øjne mere.
På vej hjem fra skole fulgtes hun med Lise, som hun plejede. Nu kom hun i tanke om, at Lise jo havde været så stille her i dag i skolen. Det havde hun fuldkommen svedt ud , efter hun var begyndt at betragte Michael, til hver eneste lille detalje. Hun spurgte om der var noget i vejen, om hun havde gjort noget forkert. Lise svarede, at det ikke havde noget med hende at gøre, det var hendes forældre der skændes hele tiden. Hun var sikker på, at de skulle skilles, og selv om de ikke skulle, ville hun ønske, at de skulle. Hun ikke kunne holde ud at høre dem skændes hele tiden.
Gro blev overrasket over Lises reaktion, og da Lise begyndte at græde, vidste hun hverken ud eller ind.
De blev enige om, eller rettere sagt, Gro blev enig med sig selv om, at det nok var bedst at de gik hjem til hende.
Det endte med at Lise blev ovre ved Gro resten af dagen og sov der til næste dag.
Lises forældre havde i mellem tiden ringet til Gros mor og snakket med hende om, hvad der var sket. De blev enige om, at det var bedst at Lise sov der til næste dag.
Endelig var det weekend, og Gro kunne sove længe. Hun elskede at ligge og snue til langt ud på eftermiddagen. Bare ligge, kigge ud i luften og dagdrømme.
Hendes dagdrømme havde ændret sig meget i løbet af den sidste måned.
De var i farver nu hvor hen de før i tiden havde været i sort hvid eller grå. Der var også begyndt at være mennesker med, mennesker hun kendte, Michael, Lise, hendes mor og en dag ja hun var ikke helt sikker men hun troede at det var hendes far. Da hun kun havde været 2 år sidst, hun havde set ham, kunne hun ikke huske ham, men i dagdrømmene gik hendes mor hånd i hånd med en mand en mand med lyst hår og store brune øjne.
Nu var hun ikke engang sikker på om det var dagdrømme mere, eller om det virkelig var noget der var sket.
En dag hendes mor var hjemme, da hun kom hjem fra skole, spurgte hun hende om den mystiske mand, moren vidste ikke hvad hun talte om, så Gro lod det ligge der.
Når hun drømte om Michael var det første hun så stjerner, stjernerne i hans øjne. Hun drømte at hun og Lise ville blive de mest populære piger på skolen, og at hun havde langt lyst hår som en engel, i stedet for det klistrede leverpostejs farvede hun havde nu.
Næste fredag skulle der være skolefest og hun glædede sig vildt meget. Hun havde fået nyt tøj af hendes mor. Hun havde fået et par stramme sorte bukser med lav talje så havde hun fået en orange t - shirt og et par sorte sko.
Hun håbede på, at Michael kom, og at han kom for at danse med hende.  Lise sagde, at det var fordi, at hun var forelsket i ham, men Gro var ikke helt sikker. Lise var sikker, hun sagde at hun selv havde prøvet det, men det gik over med tiden.
Dagen kom hvor festen skulle være, og i frikvarteret kom Michael og en af de andre drenge fra rygebænken over til Gro og Lise.
Gro var ved at dø, hendes hjerte hoppede op i halsen på hende så hun næsten ikke kunne snakke, hendes håndflader blev klamme af sved og hendes knæ blev til gele.
Michael kiggede Gro direkte i øjnene og spurgte om de skulle med til
skolefesten om aftenen. Gro fik fremstammet et svagt:" ja" og da han ikke hørte det måtte Lise svare for hende.
Han smilede og sagde: "Godt men så ses vi jo i aften ik?"
2 timer før festen startede kom Lise over til Gro for at gøre sig klar. Gro havde allerede været i bad og havde papillotter i håret. Lise havde en pose med hvor hun havde hendes tøj i. Da de havde fået sat hår og taget tøj på gik Gro ind på hendes mors" værelse, hun fandt en mascara, en læbestift og noget øjenskygge frem. Lise spurgte hvad hun skulle med det" det skal vi da ha på, ellers er det ik en rigtig fest" svarede Gro.
Hun havde tit set hendes mor tage det på inden hun skulle til fest. Bagefter var det Lises tur til at prøve. I starten var hun ikke så vild med det, men efterhånden brokkede hun sig ikke mere.
På vej ud af døren tjekkede de lige håret og make uppen i spejlet i gangen. De var da blevet kanon lækre, synes de og tog af sted spændte og fulde af forventninger til hvad der skulle ske til festen.
På vejen over til skolen mødte de nogen af pigerne fra klassen, det var nogle af dem, der holdt sig for sig selv ,så de sagde hurtigt: " Hej" og gik så videre.
Både Lise og Gro havde sommerfugle i maven. De glædede sig virkelig
meget.
Lise glædede sig til at se en fra 9. hun vidste ikke, hvad han hed, men hun havde tit set ham når hun gik forbi på gangen.
Gro vidste ikke hvem hun snakkede om, så hun var endnu mere ivrig for at se ham. Hun havde helt glemt Michael, da de kom frem til skolegården.
De gik over til klasseværelset for at hænge deres jakker. Der lige uden for klassen stod han. Han havde et par cowboy bukser og en hvid stram T-shirt på. Kæft hvor så han godt ud, tænkte Gro for sig selv.
Lise rev hende i ærmet og de gik over imod ham.
"Hej har i set Thomas?" spurgte han. Ingen af dem vidste hvem Thomas var så de rystede bare på hovedet.

"Nå okay men hvis I ser ham gider I så sige at jeg leder efter ham", sagde han med julelys i øjnene og kiggede på Gro.
Gro blev blød inden i, hun var sikker på, at det var til hende han havde sagt det, for der var ingen andre, og det smil han havde på læberne, var ikke bare et almindeligt smil til en klassekammerat.
Senere på aften var der diskotek i gymnastiksalen.
Der var sat farvede lys op og de havde lejet en discjockey til at spille musik. Alle madrasser og bomme var blevet fjernet og det lignede faktisk et rigtigt diskotek, ikke fordi hun nogen sinde havde været på et, men i hendes fantasi så et diskotek sådan ud.
Nu begyndte folk at hoppe og danse. I starten var Gro og Lise ikke meget for det, men efterhånden da alle var begyndt ja så hvorfor kunne de ikke også?
De dansede, grinede og havde det sjovt. Da de havde fået varmen besluttede de sig for at gå hen og købe en sodavand.
De stillede sig med ryggen mod muren og kiggede på de andre, der stadig dansede, da to skikkelser kom over imod dem.
Det var Michael og en anden dreng, Gro slog fast, at et nok var ham Thomas Michael havde ledt efter tidligere på aftenen. De spurgte om de ikke ville med udenfor og have noget frisk luft.
De stillede sig ud til cykelstativerne. Michael og Thomas fumlede i deres lommer og to cigaretter kom frem, de tændte dem og spurgte om Gro og Lise ville have en.
Gro tøvede lidt men sagde så nej. Det samme gjorde Lise.
Michael skoddede sin og sagde så :" Gro må jeg lige snakke med dig?" Gros hjerte begyndte at banke så hurtigt og hårdt som bongotrommer ,hvad ville han mon snakke med hende om? Gro rejste sig og gik efter.
De gik om bag cykelskuret. Gro kiggede ned på sine sko, og ventede på han skulle sige noget.
Nu kom det, Michael tøvede først men tog så mod til sig. Han gik helt tæt på Gro, så hun kunne høre hans åndedræt, så tog han hendes ene hånd den anden førte han op mod hendes kind , Gro fik kuldegysninger men hun var stiv som et bræt og kunne ikke flytte sig ud af stedet.
Langsomt kom hans ansigt tættere og tættere på, hans læber var varme og hun kunne mærke blodet løbe rundt i hendes årer. Hun lukkede øjnene, hun turde ikke kigge på ham.
Hvad var der sket? Havde Michael lige kysset hende?
Resten af aftenen gik de rundt sammen hånd i hånd og Gro strålede,
strålede som en lille sol, strålede som aldrig før.  På vejen hjem snakkede hende og Lise om hvad der var sket. Gro var sikker på at Lise var grøn af misundelse, hun kunne se det i hendes øjne og høre det på hendes stemme.
Men Gro var ligeglad hun havde det skønt, hun havde aldrig haft det sådan før. Hun havde bare arme, jakken havde hun i hånden og alligevel frøs hun ikke.
Næste dag skulle de mødes med Michael og Thomas. De skulle mødes ovre ved Brugsen.
Da de kom der over var der ingen Michael eller Thomas at se. De stod og ventede i nogle minutter, da de kom gående ud af brugsen med armene fulde af slik, sodavand, chips og videofilm. De tog over til Thomas for at se dem. Gro og Michael fik ikke set meget film de hyggede sig for dem selv . Da der var gået et par timer, tog Gro og Michael hjem. De gik hånd i hånd og små snakkede. De tog hjem til Michael.
Michael havde et stort værelse nede i kælderen. Han havde både sofa og en dobbelt seng, bor, reol og tv.
Gro var imponeret.
Mandag kom og de skulle i skole igen. I frikvarteret tog Michael Gro og Lise med op til 9. og 10. klasserne.
Gro kunne ikke tro det. Nu kom hendes ønske endelig i opfyldelse, nu kom
HUN til at sidde på rygebænken, sammen med alle de populære piger og
drenge på skolen.
De blev introduceret til dem alle sammen og alle var så flinke imod dem.
Ingen sure miner, de populære piger sad faktisk og snakkede til hende.
Der sad hun sammen med de mest populære på hele skolen.
Hun havde aldrig været mere lykkelig. Dette øjeblik havde hun ventet på i lang tid. Fra nu af skulle hun ikke være bange for noget, aldrig være bange for at der ikke var nogen der holdt af hende, aldrig være bange for at være udenfor, aldrig være bange for at gå rundt på gangene. Nu var hun en af dem der sad på bænken, så nu var det alle de andre, der skulle være bange for HENDE.
.

Forfatter Julie 9.a