Dansk Arbejdsmands-
og Specialarbejderforbund Tilst afd.

Stiftet 1896 ophørt 1970

Det er slidders slægters fane
over fronten vid og bred,
den skal ungdommen ildne og mane,
den skal knuse hvert grænsernes led.
Den var forrest i fredelig færden,
den var forrest i stormklokkens klemt
den er fanen, der favner hele verden,
i dens folder er fremtiden gemt.

Arbejdsmand - du som må
grunden ud for huset grave,
- må med sten på nakken trave,
og som må for børen gå,
du som mellem hjul og remme
i fabrikkens fængsel står,
- hæv din stemme,
kræv for slægten bedre kår.

Træk fra afdelingens historie

Med baggrund i de mange arbejdere der var ansat på Mundelstrup Gødningsfabrik og Tilst Teglværk og de dårlige arbejdsforhold, blev det på en stiftende generalforsamling 8. marts 1896 besluttet at stifte en fagforening, der skulle træde i funktion fra den 1. april samme år, og foreningen skulle indmeldes i det Jysk-Fynske forbund. Ved foreningens stiftelse var medlemstallet 132, og da fagforeningen var på sit højeste var der mellem 400 og 500 medlemmer og ved fagforeningsophævelse var der ca. 160 medlemmer.

Som nævnt var det Gødningsfabrikken i Mundelstrup, som dengang var den største arbejdsplads på egnen, der fra starten var grundlaget for foreningen, men også Teglværkerne i Tilst og Årslev. Samt senere Statsbanernes grusgrav i Mundelstrup, og landarbejderne der dengang udgjorde en ret stor arbejdsstyrke. Afdelingen blev den første på egnen og kom til at række langt udover Sabro-Fårup og Tilst-Kasted kommune, hvor den i en menneskealder fik sit naturlige arbejdsområde. Der var således grobund for en bæredygtig afdeling af betydelig størrelse efter datidens forhold.
Afdelingen er meget aktiv og opnår på en række områder betydelig indflydelse, ligesom mange af foreningens medlemmer med tillidsposter i foreningen, i kraft af deres arbejde der opnår andre tillidsposter.

Arbejdsmand, du som må
daglig hårdt for brødet slide,
lad i dag din tanke glide
mod det mål, som vi vil nå,
vi må kræve større lykke
for vort samfunds mange små,
ej hvert stykke
brød af tårer saltes må.

Arbejdsmand - se dig om,
se, her er du mellem fæller,
alle vi, som her du tæller,
hid som du til stævne kom
for at drøfte fælles nytte,
for at røgte standens tarv,
den skal løfte
svundne slægters rige arv.

Den tillidmand der kom til at virke længst i afdelingen, er helt ubestridt tidligere kasserer Niels Nielsen, der helt suverænt blev valgt på generalforsamling efter generalforsamling første gang i 1928 i ikke mindre end 41 år.

Frederik Jensen bliver foreningens formand nummer to, han kommer til at virke som formand i 12 år, men over tre perioder første gang bliver han valgt i 1899.
Frederik Jensen bliver senere også medlem af forbundets hovedbestyrelse og bliver stærkt inddraget i forbundets arbejde. Frederik Jensen har uden tvivl dengang været en stor kapacitet, f.eks. bliver han også valgt som medlem af Århus Amtsråd, ligesom han bliver sognerådsformand i Tilst-Kasted kommune fra 1929 – 1942.
I 1908 – 1917 er Frederik Jensen igen formand, og på generalforsamlingen i 1917 forlanger han en løn på 400 kroner årligt, dette nedstemmer generalforsamlingen. Men på generalforsamlingen i 1919 bliver Frederik Jensen igen valgt til formand med akklamation, og får den forlangte løn.

Op igennem halvtredserne er A. P. Andersen formand, og under hans formandstid indføres en sygeforsikring for afdelingens medlemmer, dette var et par år før den ellers blev indført på arbejdsmarkedet.

I 1950 vælges Børge Jørgensen som formand en post han beklæder indtil foreningens ophævelse. Dette valg bliver et brud med en meget gammel tradition,. det har i mere end 50 år været en teglværksarbejder, der beklædte formandsposten. Børge Jørgensen var også formand for Arbejdernes Fællesorganisation i Århus fra 1954- 1967.

Spredte glimt fra afdelingens virke

Omkring århundredskiftet var kontingentet 100 øre månedligt. Der visse stor solidaritet med strejkeramte arbejder i andre lande der gives pæne beløb til strejkende arbejder i bl.a. Hamburg, Wetsphalen, Rusland og Finland. Det er ikke alene afdelingen der yder støtte der samles også pæne beløb ind blandt medlemmerne på arbejdspladserne.

Generalforsamlingen blev i mange år afholdt søndag eftermiddag. På grund af de lange arbejdsdage var det umuligt for medlemmerne at møde frem om aftenen på hverdag. Mange måtte således gå f.eks. helt fra Volby eller Harlev til arbejde på Gødningsfabrikken, og arbejdsdagene var lange timer.

Arbejdsløshedskasse det er svært lokalt at få indført en arbejdsløshedskasse, mens det i 1907 lykkedes regeringen at få arbejdsløshedsloven vedtaget i Rigsdagen, så var det meget svært for afdelingen at få den indført lokalt. Før 1907 eksisterede der flere steder forskellige frivillige ordninger også i Tilst afdelingen, men både i 1904 og 1906 går generalforsamlingerne imod enhver form for arbejdsløshedskasse, der er obligatorisk og får statsstøtte, og først i 1909 går man med på ordningen.

Arbejdsmand. tænk dig om,
husk at bagved os vi tæller
hundred tusind forbundsfæller,
på hvis vegne hid vi kom;
hundred tusind viljer stærke
til at kæmpe for vor sag;
kan du mærke,
at det stunder imod dag!

Selvom det ikke er nødvendigt at sulte, er det heller ikke i dag nogen spøg at være langtids arbejdsløs. Antageligt er det mentalt hårdere nu end i tidligere tider. De bestræbelser som myndigheder gør sig, for at aktiverer de arbejdsløse til job der ikke eksisterer, føles ofte af de arbejdsløse som et stort pres. Læs her en nutidig beretning fra en langtids arbejdsløs (KLIK HER)

Arbejdsmand, lad os da
her hinanden    håndslag give,
på at trofast vil vi blive
mod vor sag, - ej falde fra.
Alt, hvad der er skævt, skal rettes,
men korsarer    er vi ej,
æren plettes,
når man løber fejgt sin vej.
                                                       Chr. Sørensen

Konflikt med Sabro-Fårup kommune
Mange konflikter og blokader præger afdelingen de første årtier, som ikke her skal omtales. En enkelt satte dog sindene i bevægelse.
I foråret 1929 føres der lønforhandlinger med sognerådet, hvor afdelingen kræver 98 øre i timen, men sognerådet vil kun yde 75 øre. Såvel i Tilst som Borum var tingene afklarede. Forhandlingerne bryder sammen, og Sander Sørensen og Peter Fulendorff bemyndiges til at rejse til København, for at forhandle med forbundsledelsen. De vender hjem og blokerer kommunen fra 5. juni.
Så sker der en forværring i situationen, idet sognerådet antager uorganiseret arbejdskraft, og forbitrelsen bliver voldsom. Konflikten får to sider, nemlig: kamp for eksistensminimum og kamp mod skruebrækkere.
Dette resulterer i et stort anlagt møde i Mundelstrup forsamlingshus i eftersommeren 1929, hvor Lyngsie taler til så stor en forsamling, at den næppe kan huses. Sindene er ibevægelse. Konflikten løber imidlertid videre, og afsluttes først et år senere i august 1930. På et noget pauvert grundlag. Selv efter at forbundet havde dekreteret konflikten afsluttet, fortsatte kampen lokalt en tid. Afdelingen følte sig forrådt af forbundet, det gjaldt ikke mindst forholdet til de uorganiserede..