Tilst Teglværk er noget af det første industri på egnen.

I beretningen fra 1883 for Årslev teglværk som ejedes af Hans Broge, kan det ses, at det blev besluttet at opføre et teglværk på True Nørremark ved Tilst.

Grunden til at Hans Broge lod anlægge et teglværk på True Nørremark, var dels at der her fandtes ler af fin kvalitet dels at leret på Årslev mark begyndte at være sand blandet. 
Der var til med en gårdmand nord for True der brændte sten i en lille ovn.

Tilst Teglværk opførtes i 1884 på True Nørremark. I 1888 blev det store teglværk opført, tegning og konstruktion af bygningen blev udført af F.L. Schmidt & Co. Bestyrerboligen blev også opført dette år. Det gjorde den store skorsten som kunne ses meget vidt omkring også, først var den 55 alen høj, men senere blev den forhøjet til 70 alen

I 1905 solgte Hans Broge Tilst Teglværk til A/S De Forenede Teglværker. Tilst Teglværk producerede dengang  næsten 5 millioner stk. teglsten og andre teglprodukter årligt.

I 1906 var der ansat 60 arbejdere om sommeren og 37 om vinteren, i 1939 arbejdede der 60 mand ved teglværket om sommeren og ca. 35 om vinteren og produktionen var steget til 6 millioner stk.

I årenes løb blev der opkøbt arealer så Teglværket i 1920erne ejede i alt 70 tdr. land. I løbet af 1930erne blev en del arealer langs hovedlandevejen, hvor leret var brugt op udstykket til gartnerparceller, sådan at Teglværkets jord tilliggende i 1939 var på 50 tdr. land.

1. september 1944 blev Teglværket fuldstændig ødelagt ved en voldsom brand hvorved alle bygninger samt det kostbare maskineri og millioner af sten blev ødelagt.  

Selvom dette var et hårdt slag for A/S De Forenede Teglværker, blev der alligevel kort efter krigen opført et nyt og moderne teglværk, beregnet til en årsproduktion på 12 millioner sten og beskæftigelsen blev nu mere fast ca. 30 mand året rundt.  

Fra starten af byggeriets krise i 1974, og op igennem 70erne blev arbejdsstyrken reduceret til 25 mand, men alligevel var dagsproduktionen på 50.000 sten hvilket svare til 6 - 8  enfamilieshuse. 

Teglværksbestyreren Søren Nymark var dog optimistisk med hensyn til Tilst Teglværks situation, men alligevel 1. oktober 1981 ophørte produktionen på Tilst teglværk. I 1983 blev der sat endeligt punktum for Teglværket i Tilst et meget stort lager af færdigvare blev sat på udsalg og selve teglværkskomplekset blev solgt styk for styk.

Til Tilst Teglværk hørte der en række arbejderboliger som allerede på dette tidspunkt var solgt. Men ud af en lejekontrakt fra 1919 kan vi læse, at en smed og kedelpasser ved hans ansættelse overtog en bolig på 3 værelser og et køkken, boligen indeholdt to kakkelovne og et komfur, vaskehuset var fælles med de øvrige arbejderboliger, til lejemålet hørte der også et stykke anvist havejord. Dette lejemål kostede årligt 200 kroner, som var en del af ugelønnen. I lejekontrakten var der også en bestemmelse om at boligen skulle fraflyttes senest 8 dage efter at arbejdsforholdet var ophørt.