Tilst kirkes historie

Tilst kirkes historie.
Tilst Kirke en vinterdag i februar 2001	Tilst Kirke er opført omkr. år 1170, sandsynligvis på den gamle Tirshelligdommens plads i Hasle herred. I middelalderen hørte Tilst kirke til Præbendet Årslev, der var Århus Domkapitels tiende Præbende. (Præbende er i det katolske retssprog betegnelsen for den indtægt, som henlægges til det enkelte medlem af et Domkapitel). Årslev-Præbendets jordegods blev fastsat i et brev af Biskop Ulrik fra år 1427. Ifølge brevet hørte Tilst kirke til Præbendet Årslev . Indehaveren af dette det tiende Præbende var foruden at være Kannik ved Domkirken, også sognepræst i Årslev, og derfor fik han både kirkens og sognekaldets indtægter, Præbende indehaveren var, som nævnt, også kirkepatron (en person der ejer visse privilegier og/eller har ret til at oppebære en kirkes indkomster, og som i Danmark "indtil grundloven 1849" har kaldsretten) og sognepræst i Tilst og måtte derfor, hvis han ikke selv ville forrette gudstjenesterne, også holde vikar for dette sogn. Det forhold, at Tilst efter reformationen var anneks til Årslev, gjorde at Årslev Kirke blev sognekirke frem for Tilst kirke.
Den lutherske præst fik sin bopæl på den katolske præsts gård. Her boede Årslev-Tilst-præsterne fra 1536 til 1871. Tilst var anneks til Årslev indtil 1873, hvor kirkefællesskabet d. 12. maj ved kongelig resolution ophørte. Der skete da den ændring, at to annekser, Tilst og Kasted, blev sammenlagt til et pastorat med Kasted som anneks, medens de to hovedsogne, Brabrand og Årslev, blev et andet pastorat med Årslev som Anneks. Den kommunale forbindelse mellem Tilst og Årslev var ophørt 1. januar 1868, da Tilst og Kasted sogne blev til en fælles kommune. Grænserne omkring Tilst Sogn er blevet ændret mere end en gang, Den gamle landsby Geding har oprindelig hørt til Fårup sogn i Sabro herred. Tilst sognegrænse mod vest har fra gammel tid været den sydvestlige udløber af Egåe,n her gik både sogne- og herredsgrænse. Man ved at i 1646 fik Grev Valdemar Christian en gård i Geding, som da stadig hørte til Sabro herred, derefter er der sket en del forandringer, hvorved Geding er flyttet fra Sabro herred til Hasle herred, så Geding kom ind under Tilst sogn hvis vestgrænse har gået i en bue udenfor byens jorder.
	I næsten 300 år bevarede kirken sin oprindelige skikkelse; men hen imod år 1500 måtte Tilst folkene bøje sig for tidens krav. Heldigvis blev den og mange andre af de romanske landsbykirker ikke revet ned og erstattet med gotiske murstenskirker, men blev udvidede med tilbygninger som vesttårne, våbenhuse, kapeller og sakristier. Ikke sjældent i øst Danmark og på øerne blev koret forlænget, eller måtte vige pladsen for et bredere og længere hus for gudstjenesten. Trælofterne blev ofte erstattet af murstenshvælvinger, malede og udskårne altertavler blev opstillet på alterbordene, vægge og hvælvinger der var dækket af kalk malerier som her i Tilst.
I Tilst Kirke, der er forholdsvis høj, blev der indbygget fire smukt og fint udførte krydshvælvinger, een over koret og tre over skibet, på den østlige af de sidst nævnte tre hvælvinger har man fundet et våbenskjold med tre roser. Det tilhører Biskop Jens Iversøn Lange, der styrede Århus Stift 1449-82. Fundet af dette våbenskjold fortæller, at hvælvingerne blev indbygget i hans bispetid. Derefter er vesttårnet, der er lavt, bygget op til gavlen, det blev efter tidens skik smykket med blindinger og kamtakker på de to gavle, der vender mod nord og syd. Også våbenhuset, der er bygget til foran mandsdøren, har blindinger og kamtakker. Begge disse tilbygninger er opført af munkesten i mere eller mindre regelmæssige munkeskifte.
Af gamle ting som ikke mere bruges kan nævnes: Oblatæske og vinkande af porcelæn fra Bing & Grøndahl, sorte, med guldkors og -kanter, anskaffet hendholdsvis 1863 og kort før 1862, ifølge synsprotokollen 1862, der stod i et skab bag alteret, ude af brug. En tidligere vinflaske af tin omtales i inventariet 1681-82. Sygesæt 1879 ifølge synsprotokollen for "Tilst og Kasted Menigheder", Københavnerarbejde stemplet "CHIRM" og "CHR M" svarende til en i nabosognet Kasted. Om det 18. og 19. årh. har kirken ikke meget at fortælle. Ejerne af kirketienden var forpligtede til at vedligeholde huset på tag og fag og holde inventaret i brugbar stand, men det var begrænset, hvad tiendeejerne kunde afse, når de selv skulle have noget overskud af deres afgift fra tiendeyderne. Indtil 1809 var kirketienden Greven af Frijsenborg, der solgte den til sognets beboere og Overkrigskommissær Thøger Lassen Althalt til Lyngbygaard, der ejede 45 Tdr. Htk. Fæstegods i sognet. Fra 1912 er kirkens økonomiske fremtid sikret, ikke blot har man de nødvendige midler til dens vedligeholdelse, det er også blevet muligt at pryde kirken ved sagkyndig behandling af prædikestole og altertavler og ved fremdragning af kalkmalerier. Med denne ordning bliver Tilst Kirke overordentlig smukt vedligeholdt, og det er lykkedes at gennemføre to store restaureringsarbejder i 1927 og 1934 ved betydelige tilskud fra to bazarer.
GRAVMINDER Gravsten. Fem gravsten er siden 1893 opstillet langs våbenhusets vægge. De fire lå indtil da i skibets midtergang, den sidste i tværgangen. 1862 lå i skibet i alt ni gravsten, slidte og med utydelige indskrifter. På kirkegården fandtes 29 monumenter: 16 af jern, 2 af træ og 11 af sten.
	Omkr. 1625, genanvendt og ændret efter 1802, da Anders Rasmussen af Brendstrup købte stenen på auktion fra Århus Vor Frue kirke. Bødbrun kalksten, 194 x 130 cm og ca. 10 cm tyk. På en af dem er indskrift, med fordybet kursiv, er over Anders Rasmussøn, f. i Brenstrup 1739. "Baade (boede) og Døde sammested", i sit (69.) år (1808> efter at have bekostet "dette begravelse", samt hans hustru Maren Sørrens Datter, f. i Lasbye 1748, d. i Brændstrup 1803, "hindes alder 52(!) aar. 1807
Omkr. 1625 - 35, med senere indskrifter fra 1730 - 1806. Grå kalksten, 165 x 102 cm og ca. 14 cm tyk. I stenens nedre halvdel, er de oprindelige indskrifter og marker afslebet for at give plads til flere yngre, fordybede indskrifter, antagelig over medlemmer fra samme familie (og gård?). ældst er initialerne nederst i skjoldene: "I A S" og "C I D" over Anno 1730. I skriftfeltets øvre del: "1775" over "A I S Y M N D G". Herunder er feltet yderligere afslebet og en længere indskrift tilføjet, med kursiv og store skønskriftsbogstaver: Anders Nielsen, f. i LöngBye 17??, d. ? i Gieding, og hustru Ane Niels Datter, f. i Gieding 1746, d. ? smst. 18?. - "1806".
Omkr. 1630 - 40, genanvendt o. 1756. Hvidgrå kalksten, 182 x 113 cm og ca. 8 cm tyk. Denne sten har initialerne I. A. S. H. B. og 2de. Huustroer C. K. D. F. B. - H. S. S. D. Skiellerup Bode og Døde i Brendstrup 1756.	Omkr. 1650, genanvendt omkr. 1756. Grå kalksten, 182 x 106 cm og ca. 11 cm tyk. Denne sten er næsten ulæselig, man kan ane initialerne I. R. S. T. og M G…B.
5) den sidste er fra omkring 1687 over " Rasmus Lassøn ", som bode oc døde i Brendstrup, 10 marti 1687 48 år gammel, og hustru Iahanna Nielsdater dø i sit ? aar, efter 22 års ægteskab, seks sønner og fire døtre.