Forsamlingshuset som
bygning:
|
||
Bygningen:
Da
huset blev rejst i 1948 var det en godt brugt træbarak der blev rejst oven på
et fundament støbt af frivillig arbejdskraft.
Det er tvivlsomt om initiativtagerne dengang forestillede sig, at huset skulle
stå i 50 år.
Det har i alle årerne været et særdeles vanskeligt hus at vedligeholde - især
fordi der ikke har været økonomiske midler til at lade “rigtige” håndværkere
tage sig af vedligeholdelsen.
Det meste har skullet gennemføres ved frivillig arbejdskraft, eller med
håndværkere betalt af særligt indsamlede penge.
Huset blev
malet og parkeringspladsen blev etableret. Nyt
varmeanlæg i værtsparrets lejlighed og toiletterne, hvor der ikke hidtil
havde været varme. I 1974 blev der holdt åbent hus efter en Større
renovering. Bygningen var blevet med vandfaste krydsfinerplader. Ny hoveddør
og nyt gulv i salen. Nye termovinduer. Køkkenet moderniseret med nyt inventar
og fliser på væggene. Renoveringen kostede 80.000 kr., hvor en anonym velgører
havde skænket 50.000 kr. Resten blev finansieret ved lån. I 1981 blev entre, garderobe og lille sal beklædt med paneler. I 1982 købte Forsamlingshuset det nye køkkeninventar som værtinden Stine få år forinden havde installeret for egen regning. Det kostede 25.000 kr., og pengene blev lånt i Sparekassen. I 1983 blev lejligheden moderniseret bl.a. med bad i kælderen. Samme år blev kloaksytemet renoveret. I 1984 blev der indkøbt service til 200 kuverter. Der var forslag om at fjerne scenen og fylde scenekælderen op med sand. Det blev ikke til noget. I perioden 1987 - 94 blev en
større renoveringsplan gennemført. I 1989 blev toiletterne grundigt renoveret
og kloaksystemet blev udskiftet. Senere i 1991 blev der sat nye vinduer i
hele huset. Scenen blev bygget om, og scenekælderen blev indrettet til
teatergarderobe. De 2 sale blev tapetseret og malet i moderne farver. Der blev opsat nyt scenetæppe
og nye gardiner. Der blev indkøbt nye stole til begge sale. I 1993 blev huset
malet udvendigt i den nuværende Skagensgule farve samtidig med at det
udvendige murværk blev malet hvidt. Den store renoveringsrunde beløb sig til
ca. 250.000 kr. Heraf modtog Forsamlingshuset et rente- og afdragsfrit lån
fra Århus Kommune på 80.000 kr. Resten blev finansieret ved gave fra
Rampelyset og låneoptagelse i Unibank. Det betød at huset nu fremstod som et
pænt og velholdt hus. De seneste år efter 1994: Allerede i 1996 og 1997 var det igen nødvendigt at male de 2 sale og entreen. 11997 blev der desuden nedlagt nyt gulv i den lille sal og der blev isat nye vinduer i kælderen. Forsamlingshuset “kører” uden offentlig støtte af nogen art. Sådan bør det også være, når efterspørgslen efter husets lokaler er stor nok - og det er den. Huset har i mange år været lejet ud i tilfredsstillende omfang, selvom der i Tilst-området gennem de senere år er kommet mange nye lokaler, der med offentlig finansiering kan anvendes til aktiviteter, der før fandt sted i Forsamlingshuset. Når det er vanskeligt at få balance i økonomien, skyldes det især 2 forhold. For det første er vedligeholdelsen vanskelig og dyr og er kun mulig ved omfattende frivilligt arbejde. For det andet tynger skatter og afgifter kraftigt i regnskabet. De udgjorde i 1997 25% af de samlede udgifter ved husets drift. De seneste års
vedligeholdelsesarbejder har ikke kunnet gennemføres uden optagelse af lån,
som herefter selvsagt belaster regnskabet. Det har mindsket behovet for
låneoptagelse, at der to gange er modtaget støtte fra SCS-fonden, senest til
en ny fordør til huset. Som resultat af husets beliggenhed og de seneste års
stigende grundpriser er huset dog “solidt” nok med en egenkapital på godt
800.000 kr. Det er ikke sandsynligt at
Forsamlingshuset opnår 100 års jubilæum i år 2048. Dertil er bygningen for
ringe. Behovet for et samlingssted for områdets beboere vil imidlertid
fortsat være betydelig. Derfor vil det på lidt længere sigt være nødvendigt
at rejse et nyt hus - måske et andet sted i lokalområdet. Det er vigtigt at
der også i fremtiden er plads og rum til fælles aktiviteter og festligt
samvær såvel for private som for de lokale foreninger. |