Amtsrådets beslutning om at bygge et gymnasium i Århus Vest blev truffet den 3. april 1973. Det fik andel i Tåstumsgårds jorder, som amtet ejede i forvejen. Arkitektfirmaet Friis & Moltke leverede tegningerne, og det og entreprenørvirksomheden Abrahamsen & Nielsen A/S blev i april 1974 projektets “totalrådgivere”. Anlægsarbejderne indledtes 1/8 1974; nøjagtig et år senere var bygningerne (omtrent) indflytningsklare, og 1/11 1975 var projektet helt afsluttet. 12/11 blev skolen officielt indviet. Undervisningen i bygningerne startede allerede i august samme år.

Fra begyndelsen ville amtet gøre Langkær til en forsøgsskole med integration af ungdomsuddannelserne (gymnasium/hf, teknisk skole, handelsskole). Amtet havde sent på året 1974 indledt et samarbejde med Undervisningsministeriet herom, og et udvalg under ministeriet udarbejdede 1975-76 et beslutningsforslag. Dette blev meget omdiskuteret; ministeriet stillede sagen i bero og trak sig i 1977 ud af samarbejdet med Århus Amt. Hermed fik forsøgsskolen reelt dødsstødet.

25 år gamle sten

Skolens kapacitet var fra begyndelsen 30 klasser. Da Langkær 1975-78 både havde gymnasium og hf-kursus, var fordelingen 8 gymnasiespor og 3 hf-spor. Den svage søgning til hf i foråret 1978 gjorde det af med hf-kurset; Langkær blev forvandlet til et rent gymnasium.

1989 genåbnedes hf-kurset ved Langkær gymnasium. Det skete i forbindelse med en ændring af amtets hf-struktur, der indebar en koncentration af hf på færre institutioner. Langkærs officielle navn har siden da været “Langkær gymnasium og hf”. 1999 gennemførte amtet en almindelig nedsættelse af gymnasieskolernes kapacitetstal under hensyntagen til bl.a. nye undervisningsformers krav om øget plads. Langkærs tal blev reduceret fra 30 til 27 klasser.

Skolebygningerne har i det ydre ikke undergået store ændringer. Engang i 1990’erne fik kontorområdet et ekstra rum, et tydeligt tegn på det administrative arbejdes stadige vækst. Derimod er der sket en del ændringer af skolens indre. Et klasserum og et fagdepot blev 1998 ombygget til kontorområde for studievejledning og læsepædagog; et kælderareal ved cyklerne fik skillevægge og blev forvandlet til rygerum for eleverne, da der 1998 kom generelt rygeforbud i fællesområderne. Året efter åbnede et nyt bibliotek i studieområdet bag kantinen, adskilt fra fællesområderne med glasvægge.

Foruden disse egentlige ombygninger, der altså først er sket i de seneste år, og som vil blive fulgt af nye ændringer i finger 1 for at skaffe flere studiepladser og mulighed for et større undervisningsrum, har adskillige lokaler fået ny funktion. Bl.a. er to klasserum og et depot engang i 90’erne overgået til edb-undervisningen eller til undervisning med anvendelse af edb; i forlængelse heraf er skolens “sproglaboratorium” i 1998 forvandlet til “multimedierum”. Et andet eksempel på denne tendens er lærernes skrivestue med computere, hvis forgænger var boginspektors kontor. Det er den stigende anvendelse af edb og væksten i administration og vejledning, der har givet anledning til mange af disse ændringer.

En mindre synlig, men nok så mærkbar fornyelse var skolens “kabling” i 1997, der gør det muligt at benytte computere overalt på skolen. 1999 foregik en længe ventet overgang til fjernvarme; denne afstedkom et omfattende og langvarigt installationsarbejde. Skolen havde siden grundlæggelsen været elopvarmet (i et beskedent omfang suppleret med solenergi).

Langkærs oprindelige farvesammensætning var “bløde” udgaver af bl.a. grønt, brunt og sort. I 1990’erne blev fingrene og fællesarealerne gradvist frisket op med livligere farver, og klasserummene og elevbordene vil i den kommende tid også blive nymalet.

I årenes løb har Langkær flittigt dyrket forsøgsundervisning. Det tværfaglige samarbejde var udgangspunktet for det såkaldte “abvø-forsøg”, der omfattede fire 1g-klasser fra årgang 1979 og fagene dansk, historie, billedkunst og musik. Forsøget indebar også ændring af fagvalg og eksperimenter med eksamensformen. I 1980’erne var det tema-uger omkring den teknologiske udvikling på forskellige områder (“Tek-1-2-3”). I 90’ernes begyndelsen stod forbindelsen til erhvervslivet på dagsordenen: et toårigt forløb med timer om lørdagen gav interesserede elever direkte kontakt med folk fra erhvervslivet (“Connector”-projektet). Senere i 90’erne tog en kreds af lærere initiativet til en stramning af hf-undervisningen som reaktion på bl.a. et stort frafald blandt hf-kursisterne. “Hf-forsøget” indledtes i 1998 og er stadig i gang. En kortere årrække (fra 1995) forsøgte man sig også med et særligt idræts-hf af tre års varighed.

Skolens karakteristiske "lyskasser"

Gymnasiet har gennem 1990’erne i høj grad satset på indførelsen af edb. Til den oprindelige gruppe af datavejledere, der forestod anskaffelse af maskinel og undervisning i computer-benyttelse, sluttede sig senere en gruppe “ildsjæle”, der bl.a. arbejdede for at fremme brug af internet i undervisningen.

Langkær har været ramme om en lang række musikalske arrangementer, hyppigt skabt i et samarbejde mellem lærere og elever, men undertiden også som rene elevinitiativer. Mest opmærksomhed har en række musicals vakt: krævende stykker med stor indsats af musik, scenografi og dans. I en lang periode var Langkærs bigband en af skolens mest kendte attraktioner; det gennemførte flere koncertrejser i udlandet, bl.a. til Verdensudstillingen i Sevilla i 1992. I Langkærs tidlige år blev den moderne folkemusik flittigt dyrket ved sangaftener med lokale kræfter og – sjældnere – med besøg af kendte grupper udefra. Disse aftener blev kaldt “Hootenanny”. En anden kreds reagerede ved at arrangere koncerter med rytmisk musik. Det var starten til “Mamuttordje”.

Genoprettelsen af hf-kurset i 1989 betød en overgang en betydelig vækst i elevtallet og dermed også et større antal læreransættelser. Under dette forøgede pres kom trivselsproblemer på dagsordenen. Det er bl.a. i sammenhæng hermed, at en række væsentlige pædagogiske dage blev afholdt, indledt med et ophold på St. Restrup i 1989. En af disse konferencer fik som sidegevinst, at skolen igangsatte en “kvalitetsbedømmelse” af sig selv. Et rådgivningsfirma fra Århus blev hyret til at analysere Langkær som arbejdsplads og værested med henblik på at belyse de positive og mere problematiske sider og dermed bane vej for datidens mantra: “kvalitetsudvikling”. Projektet byggede i høj grad på lærernes deltagelse, og det mundede ud i en større rapport, “Langkær under lup”, og i en betydelig omtale i presse og tidsskrifter.