Efterhånden som de mest velegnede mosearealer til tørvegravning allerede mange steder var anvendte, og de tilbageværende arealer var meget vandfyldte var det nødvendigt at udvikle nye teknikker til tørvegravning.
En
særlig måde at grave tørv på blev udviklet omkring århundrede
skiftet.
Nogle steder begyndte man at bruge den store spade eller den lange spade "maskinspaden" som den populært blev kaldt. Den store spade blev især anvendt i vandfyldte tørvegrave og gjorde selv meget meget fugtige moser anvendelige til tørvegravning. Den store spade bestod af to fjæl den ene ca. 25 cm. bred svarende til ca. 1 tørvs længde, og den anden ca. 15 cm. bred svarende til ca. 1 tørvs brede begge ca. 125 - 150 cm. lange og samlet ved hjælp af et jernbeslag med ca. 4 cm. mellem fjælene. Spaden nederste ende var forsynet med et metalskær og den øverste ende med et håndtag, spadens brede fjæl har et hul til foden. Spaden trædes så det første stykke ned i tørvedyndet, det sidste stykke trykkes spaden så med armenes og overkroppens vægt |