 |
 |
|
|
Beretningerne
fra Dansk
Folkemindesamling og af Henry Schiby
På
sydsiden af kirken i Tilst findes der en række af de oprindelige bygninger fra
det gamle Tilst. De ligger tæt op ad kirken, det har nok føltes mere trygt
dengang. Der var jo så også kun ganske kort til Kirken, når man om søndagen
skulle til gudstjeneste, respekten for kirken var i tidligere tider langt større
end i dag, og på den tid deltog næsten alle sognets beboer i
gudstjenesten.
En misdæderEn gammel nu afdød kone fra Tilst erindre, at hendes mor har fortalt hende følgende:
I
hendes barndom blev en blev en mand
fra Geding begravet i kirkegårdsdiget.
Det
var en misdæder der formentlig er blevet henrettet. Ifølge overtroen kunne en
misdæder gå igen, men når han blev begravet på uindviet jord, kunne han ikke gå
ind på kirkegården.
En
hovedløsMen
blot nogle få år tidligere, ville han slet ikke være kommet så tæt på den
hellige jord, men ville dengang være blevet begravet i sogneskellet.
I
1810 blev således en stakkels kvinde med navnet Karen begravet i sogneskellet.
Hun havde ombragt sit nyfødte barn, og blev derfor erklæret for heks og
halshugget på en nærliggende bronzealderhøj., der stadig bære navnet Karens høj.
Hvis
hun skulle gå igen, kunne hun derfor kun gå fra sogneskellet til
kirkegårdsdiget.
Så hvis du en aften skulle træffe en hovedløs på Gedingvejen, er du altså orienteret.
|
|
Fra Bodil Nymark datter af teglværks bestyreren
kendes en beretning om spøgeri på teglværket. Nogle
brændere på Tilst Teglværk fortæller at de flere gange har iagttaget at
der køre en hvid vogn trukket af heste med følge henover ovnen.
Engang
råbte en af brænderne til det formodede spøgelse " Slå en skid så man kan
høre om der er liv i dig" spøgelset fulgte dog ikke opfordringen.
Det
er ikke så underligt at brænderne kunne blive grebet af uhyggestemning den
automatiske fyring jamrer og piber nemlig hele natten igennem.
De mange vagabonder der om natten sov på den varme ovn kan også have bidraget til opfattelsen af at der spøgte på teglværket. |
