Aage Andersens gård
Matr.nr. 21, Tilst.
|
|
1844: Friis
/ Robert Nielsen bruger Niels Robertsen/Robert Nielsen. |
|
1883: Peder
Robertsen |
|
1927: Martin
Andersen |
|
1966: Aage
og Asta Anders |
|
1981: Århus
Kommune overtager 28 tdr.land og avlsbygningerne. |
|
1989: Århus
Kommune overtager resten 23 tdr.land. |
Jorden er
udlagt til boliger og erhverv.
1949.
Martin
Andersen overtog ejendommen i 1927 efter Robert Nielsen. Der har været een af
denne slægt på matriklen siden i hvertfald 1781, hvor den beboedse af en
Niels Robertsen.
Den firlængede
gård var opført i 1906, bygningerne er grundmurede og tækket med fast tag.
Gården har
tidligere været fæstegård under hovedgården Lyngbygård, men er allerede
for mange år siden købt til fri ejendom. Dens ældste kendte ejer var Robert
Nielsen, efter hvis død hans søn Niels Robertsen overtog gården og Robert
Nielsen efter ham. I 1883 overtog Peder Robertsen gården????
Gårdens
bygninger,som ligger i den østlige side af Tilst by, er alle nyopført efter
ildsvåde i sommeren 1906 og er alle af grundmur, hovedbygningen tækket med
cementtagsten, avlsbygningerne med pap.
Længst til højre i billedet Åge Andersens gård (stuehuset) fotograferet i starten af 1900tallet. Huset med de 3 skorstene er købmandsforretningen på Bysmedevej, læg mærke til at Bysmedevej på det tidspunkt stadig er en pløret grusvej
Gaardfæster Robert
Nielsen i Tilst Nr. 12 C 3
84/
Johannes v. Friis
1846
Deres Kongelige Majestæts Gielder for 4
. No 5
Ritmester samt Eier af
Lyngbygaard med under Under-
liggende
Gods. Giør vitterligt at have Skod og læst ligesom jeg hermed
skødes og fæster til Robert Nielsen Gaarden lagt Matriculs Nr. 21 under
Lyngbygaards Gods i Tilst Bye og Sogn. Som sidst i fæste har været besiddet
af hans nu afdøde Moder Niels Robertsens Enke, hvilken Gaard - Der har det
samme Tilliggende som hidtil ................. og som har gammelt Hartkorn 6
td. “
“ 2
5/7album, men nu staaer for nyt Hartkorn, Ager og Eng 6 td. , foruden Andeel
af Matr. Nr. 23 i Gjedding Søes enge Do. Samt for gammelskat 41 rbd. 19 sk.
Hermed overlades bemeldte Robert Nielsen i Fæste paa Livstid paa følgende
vilkaar. 1 Fæsteren svarer og betaler alle Skatter, Afgivter, byrder
og Præstetidende af Gaarden med tilliggender jorder, intet undtaget af hvad
nu er eller herefter paabudet vorder, saaledes ogsaa Brandpenge af
Bygningerne samt den gamle Saldo Gammelskat og Landskat, uden at Eieren deraf
udreder nogen Andeel. 2 Af Landgilde betaler Fæsteren aarligen hver Mortensdag 32
rbd. Skriver Tredive og To Rigsbankdaler rede Sølv og betaler han
............... som vederlag for hoveriet der er ophævet, nemlig 32 rbd.
Skriver Tredive og To Rigsbankdaler rede Sølv hvoraf halvdelen erlægges hver 1 ste April og Resten hver 1
Ocktober. 3 Gaardens Bygninger besætning og Inventarium, holder Fæsteren
i det mindste i samme eller ligesaa god stand som efter hoshæftede Syns og
Taxationsforretning er ham overleveret. jordene dyrkes og driver han
forsvarlig og maa intet deraf Bortleies eller Bortlaanes, Ligesaaledes som Hø
eller halm paa ulovlig Maade Bortføres fra Gaarden. I øvrigt retter Fæsteren sig efter de Kongelige
Anordninger, .. ..... Forordning
af 9 marts 1838, Vise hørighed og Lydighed imod mig og de som paa mine vegne
haver at befale over ham, alt under Tvang og Adfærd efter Loven. Ved Indfæstningen er betalt 700 rbd. Skriver Syv Hundrede
Rigsbankdaler. Til Bekræftelse under min Haand og Segl. Lyngbyegaard den 10 November 1846
Friis Udskrivt Af Hasle,
Vester Liisberg, Framlev og Sabros Herreders Fæsteprotecol. Onsdagen den 19 aug. 1846 blev retten kl 10 formiddag sat
og Betjent paa Hasle O. A. Herreders Tingsted af Cancelliraad Herredsfoged
Fritzen som Dommer og Skriver i Overværelse af Tingføreren Voel og
Schandorff, Olsen og Herskind. Efter Begiering af Godsforvalter Brasch blev af Retten
udmeldte Sognefogederne Rasmus Sørensen i Brendstrup og Jesper Sørensen i
True til at afholde lovlig Syns og Taxationsforretning over en paa
Lyngbygaards gods beliggende Gaard i Tiilst, som jeg har tilfæstet Robert
Nielsen hvilken forretningen da udmeldte Mænd have at foretage som
upartiskt og samvittighedsfuld at de trøster sig til samme under Retten,
endelig at afhjemle.
Udskriftens
Rigtighed Bekræftes
Fintzen Gebyhr Udmeldelsen
2 4 Justitsfondet
7
¼
2 11 ¼ Læst i Hasle mfl. Herreders her den 11 nov. 1846 Fintzen, indført i pantebog fol 683 og
….. Intet fundet at erindre Fritzen. Original
fæstebrev forevist retten paa en ligelydende genparthaver jeg modtaget til
lige med den deri paabeg. …….. Syns og Taxationsforretning. Jeg
forpligtiger jeg mig til at opfylde samme i følge dets ord……. Og printet
her i Aarhus 31 dec. 1846. Robert Nielsen til vitterlighed H. Brasch. P. Sørensen. Onsdagen Den 5 April 1846 blev Hasle m.fl. Herreders ret
sat og holdt paa Herredets Tingsted af Cancelliraad
og Herredsfoged Fritzen som dommer og skriver i Overværelse af Tingføreren,
Schandorff, Voel, Olsen og Herskind. I stedet for Sognefogederne Rasmus Sørensen og Jesper Sørensen
som sidste retsdag blev udmeldte til
at afholde Syns og Taxationsforretning over en under Lyngbygaards gods
beliggende gaard i Tiilst, som jeg
har bortfæstet til Robert Nielsen, blev efter Godsforvalter Brasch begiering
Sognefogederne Niels Sørensen Snaastrup og Poul Sørensen i Hørslevbole. af
Retten udmeldte til at afholde bemeldte forretning, saaledes som de siden
under Retten endelig kunne afhjemle samme.
Udskriften Rigtighed bekræftes.
Fritzen Udmeldelsen
2
4 Justitsfonden
7
¼
2
11 ¼ Synsforretning
John
Fintzen ………. Cancelliraad
Herredsfoged og Skriver i Hasle
Vester Liisberg Framlev og Sabro Herreder. Giør Vitterligt at Onsdagen 12
august 1846 blev Retten kl. 10 formiddag sat og blev betjent af Cancelliraad
Fritzen som dommer og Skriver i Overværelse af Tingførerne Voel, Schandorff,
Olsen og Herskind. For Retten mødte Sognefogederne Niels Sørensen, Snaastrup
og Poul Sørensen Hørslevbole som fremlagde Rettens Udmeldelse til Denne af
19 f m og a dennes samt deres under 6te dennes foretagne Syns og Taxationsforretning, i Anledning af (Fæstetiltrædelse?)
over en gaard i Tiilst som Niels Robertsens afdøde enke sidst havde haft i
besiddelse og nu tilfæstes sønnen Robert Nielsen. Udmeldelsen blev antagen
til vedhæftelsen. Men Forretningen til indlemmelse saalydende. Aar 1846 indfandt undertegnede af
Retten udmeldte mænd os i den gaard under Lyngbygaard gods i Tiilst by og
Sogn som sidst i fæsten besides af Niels Robertsens afdøde enke som jeg nu
har tilfæstet sønnen Robert Nielsen, for i denne anledning at foretage den
Befalede Syns og Taxationsforretning. Og var derved tilstede godsejeren
hr. Ritmester Friis vegne, Godsforvalter Brasch af Aarhuus …. den og Fæster
…… Forretningen fremmedes den dernæst saaledes imod først at besigtige
bygningerne nemlig. 1
Stuehuset Vesten i Gaarden bestaaende af 11 fag 27½ alen
lang og 9½ alen bred, opført af blanding Under og Over fyrretømmer, Klinede
vægge med undtagelse af enkelte vægge der ere murede samt Straatag paa lægter,
Indretningen er fra sønden ende, 3 Fag til
Overstue Med 2½ karm vinduer, 2
fag til dagligstue med 2 karm vinduer, 2 faste sengesteder, 3 Fag til Gang,
Skorsteen og kjøkken hvori 1
karm vindue alt i øster side, samt Sovekammer med 1 karm vindue og 1 fast
sengested og malkekammer med 1 karm vinduer i vestre side samt 3 fag til
bryggers og bagerum. For Enderne af Bygningen er fjæle Gavl og befinder
derpaa i alt 9 dørre. Denne bygning befindes i god stand og uden mangel. 2
Laden, sønden i Gaarden bestaaende af 13 fag, 32 alen lang
og 9¼ alen bred, opført af samme materialer som forrige, bruges til tærskelo
og korngulve, derpaa er 4 dørre og begge gavle af Fjæl, Bygningen befinder i forsvarlig stand og uden mangler. 3
Østerhuuset bestaaende af 10 fag 29½ alen lang og 9 alen
bred opført af samme materialer som de foregaaende samme bruges til ko,
hestestald samt hakkelshuus og heiling derpaa er 5 dørre og begge Gavlene af
Fjæl Dette huus er god stand og uden mangel. 4
Det nordre huus, bestaaende af 12 Fag, 30 alen lang og 9½
alen bred, opført af samme materialer som det foregaaende med undtagelse af vægen
som største delen ere murede. Bruges til Materielhuus og Korngulve m. m.
derpaa en vognport og 4 dørre, begge Gavlene Tækkede. Dette huus er opført
indeværende sommer og des aarsag i meget god stand og uden mangel. Dernæst foretages Taxation over
den besætning og inventarium der overleveres Fæsteren med Gaar den. 1 lysebrun 3 aar hoppe anfolet
til
55- 1 mørkebrun 5 aars Do
70- 1 Sort Brun Do gammel
20- 1 lysebrun Do Do
35- 1 Do Aaringer plag
30-
210-
Tranport
210- 1 Reisevogn med Tilbehør og Kjøretøi
49- 1 vogn med lad skrav, Mogfjæl og
videre Tilbehør
25- 1 Ploug med tilbehør
8- 1 do do
7- 1 Harve med Jerntænder
7- 1 Do med Do
6- Summa Besætning og Inventarium
Rbd. Sølv 312- Foranførte Besætning og
Inventarium skjønnes tilstrækkelig
til Gaardens Drift.- Af sædekorn er udlagt 5½ Tdr.
Rug 10 Tdr. Byg 15½ Tdr. Havre og 1 Td. Ærter som staar i god grøde og
saaledes ogsaa vil afgive dels fornøden Tienkorn, hvoraf det behøvende til indavl, befindes paa loftet. At denne
Forretning er foretaget efter samvittighed og bedste skjønnende, vil nu med
Eed til næste Ting bekræfte N.
Sørensen
Poul
Sørensen Med forretningen tilfreds og
haver intet mod Afhjemlingen at erindre H.
Brasch
Robert Nielsen Forelagt og Afhjemlet i Hasle
ect. Herredsret den 12 aug. aar 1846
............... Mændene afhjæmlede Dernæst paa
lovlig maade Forretningen og bliver Demiterede Saaledes at være passeret bliver
herved overensstemmende med Hasle, Vester Liisberg, Framlev og Sabro Herreders
Fæsteprotecol bekræftet under min haand og Embeds segl.
Hasle ect. Herredscotoir 15 aug. 1846 Gebyhr beskrivelse
2. 4.
Finsen Justitsfondet
7¼ Siger To Mark
Fiorten ¼ Skilling ......... Papir
4
2 14 ¼ |
Bønderne
i Tilst gjorde hoveri på Lyngbygård I
Middelalderen og århundreder frem var alle bønder i landsbyen hovbønder. De
skulle stille godset eller herregården og udføre kropsligt arbejde for “Nådigherren".
Qg ved den der ikke hængte i fra tidlig morgen til sen aften,
uden tvivl har lidelserne været store under ridefogedens slavepisk. I
høsten var det herremandens korn, der skulle mejes i godt vejr mens bondens
egen avl kunne vente, til det blev regnvejr. Fæstebøndernes
hoveri, går helt tilbage til 1148. Oprindelig var
det en rimelig ydelse, man gav som leje af herremandens jord, men ustandselig
klagede bønderne over denne trældom. Dette bør nok vurderes nøjere, for
penge ejede bønderne ikke til at betale med. Efterhånden
steg hoveriet til en ulidelig byrde, hvad et nøjeregnende herskab kunne sætte
sine fæstebønder til var mangfoldigt. Nogle. af bønderne i VejIby var fæstebønder
under stiftftsprovsten
i Århus de havde bl.a. pligt til at køre sand til provstindens gulve, rense
gården og køre 18 læs brænde fra skoven. Med
bondereformerne i 1770-90 blev hoveriet fastsat til bestemte ydelser. I 35 af
årets dage skulle bonden stille med et spand heste og en vogn,
samt en karl eller pige i 120 dage, således var det fastlagt for Lyngballegård.
Fæstebonden
Niels Remmer i Skivholme Terp skrev i 1818 et klageskrift hvori det hed, - at
ligesom Israels trældom fik ende, så måtte det vel også ske med det, som
jeg tænker, både af gud og mennesker forbandede hoveri.
Han
var fæstebonde under Lyngballegård, og han vandt grevens tillid. I 1821
afskaffedes hoveriet på Lyngballegård og afløstes af en årlig pengesum,
der var ret rimelig. Og således gik det flere steder, indtil hoveriet i 1850
afskaffedes ved lov. Der
var ofte lang vej at vandre til fods til hovarbejde. Fra
Tilst var de fleste gårde fæstegårde under Lyngbygård, hvor slavearbejdet
skulle udføres. En af gårdene der gennem generationer har leveret
arbejdskraft til hoveriet på Lyngbygård er Age Andersens gård, der ligger
midt i Tilst. Gennem
århundreder har den sikkert ligget på samme sted i byen. Den er genopført
efter en brand i 1906, men har kun været i nuværende slægts eje i 2
generationer. Dens ældst kendte ejer var Robert Nielsen efter hvis død hans
søn Peder Robertsen, købte boet
i 1883. Martin Andersen overtog den i 1927, og for et par år siden solgte han
den til sin søn. Gården
har det meste af sit jordareal Markerne strækker sig ud mod Viborgvej og
Brendstrup i mellem Havkærvej og
Marienlystvej. Den har således ikke i særlig grad været påvirket af
byudviklingen endnu. |