I 1844 ejedes gården af Niels Pedersen.
	I 1848 overtog Søren Rasmussen gården.
	I 1874     -        Anders Nielsen         -
	I 1910 overtog Jens Sørensen Nielsen gården.
	I  xxxx overtog sønnen Anders Nielsen gården.
	I 1969  døde Anders og enken Marie fortsatte med at eje gården til sin død i 1980.

Arvingerne solgte bygningerne til Tilst Menighedsråd, som byggede en ny præstebolig på en del af arealet og lagdes resten til kirkegården

Markjorden blev solgt til Ove Ehlertsen, som byggede stuehus og maskinhus.

 

1929

  J. Sørensen Nielsens gård, Tilst sogn. Postforbindelse og station: Mundelstrup, hvortil ca. 2 km. Gården ligger ca. 7½ km. fra  nærmeste købstad, Århus. Nuværende ejer: Jens Sørensen Nielsen, som overtog gården 1 november. 1910, er født på ejendommen 1883 og gift med Marie Christensen, født i Vivild 1885. Matr.nr. 12a m.fl. af Tilst. Hartkorn 6td.r. 3 skpr. 1 fdkr. 2 alb. Ejendomsskyld  36.000 kr. Brandassurance for hovedbygning 8.256 kr., for avlsbygninger 13.860 kr.

  Gårdens samlede areal 54 tdr. land deraf ager 51½, mose 1½, have og gårdsplads 1. Agermarken drives i en 8 marksdrift: Havre, roer, byg, saldf., roer, havre, og 2 års græs. Jordens bonitet er god muld med lerunderlag. Besætningen består af 20 malkekøer foruden 14 stk. ungkvæg og kslve, 2 tyre,, 4 heste, 2 plage og føl samt 2 får. Sidste år solgtes ca. 15 fedesvin. Kvægbesætningen, der er af blandet race, vedligeholdes hovedsagelig ved eget tillæg.

  Gården har formodentlig tidligere været fæste under daværende Baroni Marselisborg, men er allerede tidligt blevet købt fri og har senere stadig været i samme slægts eje. Dens ældste kendte ejer var den nuværende ejers bedstefar, Niels Pedersen, som døde i 1846, hvorefter hans enke i 1848 ægtede Søren Rasmussen, der derefter var ejer af gården til sin død i 1874, hvorefter den overgik til hans stedsøn, Anders Nielsen, Den nuværende ejers fader. Gården er beliggende i Tilst by og bygget af Søren Rasmussen omkring 1860. Hovedbygningen er af grundmur med Tegltag; Laden ligeledes af grundmur, medens begge staldlængerne oprindelig er opført af bindingsværk, af hvilke dog udsiden på den østre længe senere er undermuret med grundmur. Alle avlsbygninger bærer stråtage. I alle Gårdens bygninger er indlagt vand fra fælles vandværk.

(Disse oplysninger er fra ca. 1929)

 

På et tidligt tidspunkt af byudviklingen blev et antal grunde solgt fra, på disse grunde blev opført de huse der ligger opad Kasted vej.
Ved udstykning af sådanne ældgamle matrikelnumre støder man for øvrigt ind i en del mærkelige problemer. Bag gården er påbegyndt en ny udstykning omfattende fire-fem grunde, og her skærer linierne et vandhul. Det har ligesom "byjord" givet sagførerne grå hår i hovedet. Vandhullet må nemlig ikke uden videre sløjfes. Stedet er et offentligt vandingssted for byens kreaturer, og det kan man ikke sådan nedlægge. Det samme gør sig gældende for den nu delvis opfyldte grav bag forsamlingshuset i Tilst.
Anders Nielsen og hans forgængere på gården havde brugsretten på arealet, men ejede det ikke. Tidligere blev stedet kaldt mergelgraven eller lergraven. Her har fra tidernes morgen alle byens borgere ret til at grave ler til klining af deres huse, når gammelt bindingsværk skulle repareres eller nyt opføres. Ejerskabet kan ikke umiddelbart overføres til kommunen. Papirer på noget som helst i forbindelse med stedet findes ikke!