Tåstumgård
|
Endnu en af de
gamle Tilst gårde bliver offer for byudviklingen og forsvinder til fordel
for det nye amtsgymnasium Langkær
Gymnasium.
Tåstumgård var engang byens største gård med et jordtilliggende
på 110 tønder land indtil det offentlige begyndte at bruge af arealet
til skoleudvidelse, sportsplads og boligkvarter - og nu sidst til det nye amtsgymnasium,
der er bygget på de sidste ca. 80 tønder land ned mod Viborg landevej.
Oprindelig var gården ikke større end de andre gårde i Tilst,
ca. 50 tønder land, men den forrige ejer Mathias Sørensen, købte
store arealer fra omliggende ejendomme. Tåstumgård blev udflyttet
fra bycentret i 1863.
Efter Mathias Sørensen overtog hans søn Søren Krestian
Sørensen, gården. Da Tilst-Kasted Kommune begyndte at opkøbe
jord, kom Tåstumgård i søgelyset, og den blev erhvervet som
kommunal ejendom i 1984. Den tidligere ejer drev dog gården videre og
måtte blive boende i 10 år. Kommunen havde på daværende
tidspunkt ikke brug for hele arealet, og solgte ret hurtigt 60 tønder
land fra til Århus Amt. Den gang var det tanken, at det nye Amtssygehus
skulle bygges ud på arealet, men det blev opgivet
Men i hundrede år fik den gamle gård lov at dominere byen.
|
På
billedet herover ses det hvordan Tåstumgård ligger omgivet
af store marker med god plads til landbrugsdrift, på billedet herunder
ses det hvordan parcelhusbyggeriet har ædt af markerne og er kommet
ganske tæt på gården.
|
Tidligere
var der et stort folkehold på gårdene billedet her til højre
er af tjeneste folkene på Tåstumgård 1921 Rasmus Nielsen ligger forrest til højre ved siden af Charles Skaarup. Ejeren sidder i hvid jakke til højre, Søren K, Sørensen, længst til venstre sidder Ferdinand Frederiksen, der senere giftede sig med Sørine længst til højre bagest. De øvrige personer er Ejner Frederiksen, Alfred Nielsen, Johannes Jakobsen, Frits Lauersen, Mariane Knudsen, Johanne Kristensen og Rise Frederiksen.. Billedet herunder viser Tåstumgård fra ca. samme år Soldaten er Søren Nielsen søn af Mette og Torald Nielsen Gedingvej 2 |
|