Kirkens inventar
Altertavle Altertavlen er i barokstil, på fodstykket ser man malet et adeligt ægtepars monogrammer og våben samt årstal: O. B. Bielke, våbenet, B.R.K, Rosenkrantz våbenet. 16 8 (1688).

Ægteparret var Otte Bielke (f 1711) og Beate Rosenkrantz. Otte Bielke købte 1686 Kærbygaard i nabosognet Kasted, hvor han gjorde gård og gods til et Stamhus (1708).

Hoved udsmykningen er et træskåret relief af nadveren, udført efter et stik af en kendt kobberstikfamilie, Magdalene de Passe (1600-1638). I de smalle siddefelter står dydefigurerne, "Håbet" med anker, og "Troen" med kors. I øverste feldt er et krucifiks, Christus på Korset . 

Giver man tid til en nærmere betragtning af altertavlen, træder en række livfulde enkeltheder frem, bl.a. nogle stærkt rødmossede, herold-ansigter.

En synsforretning 1763 krævede tavlen istandsat både snedker og malermæssigt, hvilket måske først er sket efter 1822, da atter ønskedes repareret. Muligvis fra denne tid stammer den ret grove "sene rokokkostafering" , der i hovedsagen har fulgt den oprindelige bemaling. Felterne var marmoreret med hvidt på sort, indskrifterne gentaget med tynd, hvid skriveskrift på sort bund, 1872 maledes tavlen af Allin Lassen Århus, marmoreringen med uægte forgylding, i fodstykkets yderfelter årstallene 1683 og 1872.
I 1927 blev altertavlen, der i 1872 var blevet mishandlet ved en ukyndig restaurering, istandsat og nystafferet i barokkens farver. Kirkemaleren Poul Jensen udførte hele arbejdet.

 

Alterklæder i 1842 anskaffedes et rødt fløjlsklæde med røde frynse, i 1862 var klædet af sort silkefløjl kantet med sølvgaloner. De følgende alterklæder var af rødt fløj. Alterdugen er kniplet i 1994

Alterskranke, 1862, med slanke, drejede balustre opstillet i bue fra nord- til sydvæg. Grå og hvidmalet, oprindelig broncefarvet med mahognifarvet håndliste. Knæfaldet ændret 1959. Den tidligere skranke var lige. 

Altersølv den enkle, udekorerede kalk, består af fod og skaft fra 1600´rnes begyndelse med et bæger fra 1800érnes første halvdel. Den ottetungede fod har standkandt med vandrette profilstave. Den muligvis senere tilsatte knop er glat og midtdelt af en flad ring. Bægeret har i ny tid fået tilsat halvlåg med tud. 20,5 cm høj, med let afslidt, ud- og indvendig forgyldning. Disk, formentlig samtidig med med bægeret, 13.5 cm i tvm., har cirkelkors på randen; oversiden forgyldt. Ude af brug og afløst af en efter datiden moderne disk, udført af B. Exner. Ske, med Kbh.s bystempel 1885.

Alterstager, af sengotisk form, antagelig fra slutningen af 1500 tallet, kun 30,2 cm høje, med indridsede linier, der markerer de bløde profiler uden at afgrænse dem. Stagernes fødder er formet som skrutryggede hund, påskruet en nyere plade, der lukker for stagens bund. Hver stage har fået en af hundene fornyet i lysere messing efter 1840, da mangelen noteredes i synsprotokollen. Nyere lysetorn af messing.

Messehagel, nyere, af rødt fløjl med guldgalonerede kanter og latinsk kors. I skab bag altret. Forsvundne Messehagler. 1688 fik kirken for 3 sl. dl. Og 2 mk. En gammel hagel fra Århus domkirke. 1839 kasseredes en gammel og uanstændig, og året efter indkøbtes fløjl til en ny, muligvis den af sort silkefløjl med kors af sølvgaloner, der nævnedes i 1862. 1879 anskaffedes en ny, også omkr. 1974 fik man et grønt messehagel.

Døbefont, "Randerstype"(Machesprang: Døbefonte, romansk, af rødlig granit. Kummen, 71,5 cm i tværmål smykkes af to par dobbeltløver i fladt relief, hvert par med fælles, kraftigt fremspringende mandshoved; de addosserede løver har sammenslyngede haler endende i bladdusk. Fodens tovstavformede rundbuer er i sammenstødet midtpå stukket ned i ring, hvorover findes, 1, lille dobbeltbue, 2, plante, kolbeagtig blomst og 4, mandshoved. På hjørnerne ses større mandshoveder, der ligesom ornamenterne midtpå ved stave forbindes med skaftringen.
I 1694 fik døbefonten et blankt messingfad mærket C. H. Halbjerg, der formodentlig har afløst et ældre fad, der nok har været i brug, siden den dåbsskik vi nu kender blev indført efter reformationen. Dette fad blev i 1964 erstattet af et nyt dåbsfad.

Prædikestolen,  med skåret årstal 1633, stammer fra sen renæssancens tid, svarende til og rimeligvis fra samme værksted som bl.a. Skejbys. Det er et enkelt, lidt plumpt arbejde bestående af fire fag med relieffer af evangelisterne under storfelternes portaler; på hjørnerne lavstammede søjler. Alle englehoveder og bosser på frise- og postamentfremspring samt gesimsens tandsnit er nyskårne ved restaureringen 1927, ligesom evangelisternes hænder, bøger og kalk. Ved samme lejlighed fik stolen ny bærestolpe og opgang. De enkelte evangelister kan identificeres delvis ved hjælp af de få, sjusket indskårne bogstaver ved hovederne,
fra opgangen: 1) "S" (Matthæus), 2) "S Mar"(cus), 3) "S Lv"(cas) og 4) ingen bogstaver, men den skægløse og ungdommelige figur svarer til den traditionelle fremstilling af Johannes.
Den stærkt medtagne prædikestol blev gennem restaureret, i 1927, der blev anbragt en ny læsepult og overkant. Evangelisterne fik nye arme og symboler i stedet for dem, de i årenes løb havde mistet, de ødelagte Kartuscher blev erstattet af nye, og istedet for den egetræslignende maling fra 1872 blev den istandsatte prædikestol stafferet med de livlige farver, som man brugte på Chr. IV's Tid. Og står nu med en staffering fra 1927", udført delvis på grundlag af den oprindelige. Denne er imidlertid først foretaget samtidig med altertavlens staffering i 1680’erne. Det konstateredes, at de oprindelige (1927 nyskårne) detaljer blot havde været limet på og derfor tidligt var faldet af, før stafferingen i 1680’erne, da man med farve havde dækket de blottede steder4'. - Stolens hovedfarve er brun, med grønne og røde detaljer; søjlerne er hvidgrå og evangelisterne iført forskelligt farvede dragter. 1763 ønskede synet stolen repareret og stafferet". 1871 ombyggedes den (ny opgang), den gamle maling fjernedes, hvorefter den egetræsmaledes ligesom det øvrige inventar.
Stoleværket, Fra den senere tid er det især stoleværket af fyr, delvis fra 1584, der med de lange rækker af lukkede stole skaber en helhed sammen med den barokke prædikestol og altertavle, trods visse ændringer ved restaureringer i nyere tid. Efter kirkesynets ønske genanvendtes de udskårne endestykker, dels nogle ung renesance gavle fra 1584,ligeledes to gavle fra 1684 der stammer fra gamle degnestole. De ældste gavle, glatte og afsluttet af rundbue felt, er smykket med landligt fladsnits ornamentik. 
Den næstøstligste gavl i syd har indskårne initialer "N Be og årstallet "1584", muligvis for den i 1583 nævnte herredsfoged for Hasle herred, Niels Bonde i Tilst". Nordsidens 13 gavle har alle cirkelrosetter med varierende blade i dobbeltrosetten. Sydsidens gavle har i 15 tilfælde halvrosetter (een helt glat) under "frise" med det vanlige ungrenæssancemotiv, tværstreger, samt foroven på selve planken en neglesnitsbølgeliste.
Den næstøstligste gavl i syd har indskåret Jesumonogram i skjold med blomster-udløbere (den ene afskåret). Mod midtgangen er gavlene afsluttet af stejlt tre-kantfelt med profillister. 1847 forbedredes stolene med døre, fodstykker og ryglæn, dannet af to planker, hvoraf der nu ses spor i begge rækker gavle. Samtidig udvidedes og retlinedes midtgangen ved at afkorte de "meget rummelige fruentimmerstole". 1890 opsattes paneler langs væggene i kor og skib. Af de 41 lukkede stole, som omtales 1862, er de østligste i nordsiden fjernet 1896, da kakkelovnen blev anbragt, andre 1959 i forbindelse med orglets opstilling.
De to højere gavle, der afslutter indgangspanelerne (med renæsanceprofiler), er formodentlig rester af en gammel degnestol. Under gavlens trekantfelt sammenskrevne initialer og herunder en længere indskrift; på den østre: "M O" og "Er gvd med os, hvo kand da vere imvd os. 1684". På den vestre er skåret "I P S B"(?) og "Dete hafver ieg ladet giøre pa min egen bekastninng". 1862 stod ***præste- og degnestolen i koret på hver sin side af altret, men fjernedes samme år. Præsten fik sin plads med stol og læsepult bag altret, degnen havde sin i øverste fruentimmerstol (østligst i nord; På tilsvarende sted i syd er nu indrettet en lille stol til degnen.

Stoleværket, der i 1862 var blåmalet, fik o. 1872 egetræsfarve og blev 1927 og atter 1959 nystafferet, således at det da stod gråblåt med brunt rammeværk og skiftevis blåt og hvidt på rosetternes blade; indskrifterne har mørkeblå bund, fladsnitsblomsterne er hvide. I slutningen af det 20 århundrede er stoleværket malet i lyse farver, flødefarvet og hvidt.
Salmenummertavler:

 Tre fra 1876 med buet gavl, beregnet til skydetal på træplader. Nogle nye fra 1959.
Orgel, Orgelpulpitur i vest", opført 1913 til det gamle orgel.

Orglet, bygget 1963 af Th. Frobenius & sønner, Kgs. Lyngby. Fem stemmer, et manual.

Det gamle Orgel med fire stemmer, leveret 1913 af A. C. Zachariasen, Århus som blev fjernet 1959.

 

Lysekroner:

Tre nyere ophængt i skibet, de to repareret 1943 af Erstad-Pedersen, Århus, den tredie anskaffet 1967 hos samme. Væglampetter 1959, tegnet af arkitekt Rolf Graae, Kbh.
Klokke, 1945, af støbestål, fra »De Smithske støberier i Aalborg«, 69 cm i tvm. Den gamle klokke ifølge Resen bar indskriften: Nicolaus Sebeni anno domini MDIIII Maria. virgini (N. S. i Herrens år 1504 til jomfru Maria). Klokken mene at være en af de to klokker fra Tilst, der nævnes blandt de af kronen indkrævede 1528, den ene vejede med sit jernfang 13 lispund, den anden 1½ skippund og 6½ lispund. 1681/82 var der kun een klokke ophængt i tårnet. En klokke omstøbtes 1824 og 1847, begge gange fordi den var revnet’. En ny anskaffedes 1882, støbt af Christen Christensen, Århus; revnet 1944.

Klokkestol, nyere, af fyr, med egestolper som blev genanvendt