 |
 |
|
|
|
| ______________________________________ | |
Symaskine
|
Det blev
betragtet som en selvfølge af både kvinder og mænd, at
kvinder ikke sad uvirksomme med hænderne i skødet.
Broderi og kniplinger til pynt på både vægge, møbler,
sengetøj og klæder blev fremstillet i de mørke
vinteraftener. Men familiens almindelige klæder blev også tit syet derhjemme ved petroliumslampens skær. Dertil brugte man hånddrevne symaskiner. Den her viste symaskine er fremstillet omkring 1870. |
______________________________________ |
|
Vaskevugge
|
Et af de
helt store projekter for enhver husholdning var den månedlige
tøjvask, som kunne vare flere dage. Dagen før blev tøjet sat i blød i soda. På selve vaskedagen skulle de store stykker først koges i en gruekedel i brun sæbe for derefter at blive skrubbet godt igennem på et vaskebrædt. Til uld brugtes et valkebræt. Dernæst skulle tøjet finkoges i sæbespåner og bagefter skylles i tre hold koldt vand. Alt vandet skulle naturligvis hentes fra brønden eller pumpen på gårdspladsen, da de fleste gårde først fik lagt vand ind i huset engang efter 2. verdenskrig. Som hjælp til tøjvasken brugtes mange steder en vaskevugge. Vaskevuggen her på billedet blev brugt frem til 2. verdenskrig. Tøjet havde en helt anden kvalitet dengang end nu, og det vejede derfor meget mere. Et stort lagen af blårgarn kunne sagtens veje 4 kg - i tør tilstand vel at mærke. |
___________________________________ |
|
Vaskebrædt og balje
|
På grund
af den omstændelige fremgangsmåde blev der kun skiftet
undertøj én gang om ugen og sengetøj en gang om måneden.
Især om vinteren var tøjvask et slidsomt og ubehageligt arbejde, fordi man blev gennemblødt på tøj og strømper, og arbejdet forgik mest udendørs. I frostvejr var det nemt at pådrage sig en hals- eller lungebetændelse under de arbejdsforhold. Det var svært at få tøjet tørt om vinteren. Om sommeren blev sengelinnedet lagt på græsset til tørring og blegning i solen. |
______________________________________ |
|
Tøjrulle
|
Efter tørringen
skulle tøjet strækkes, rulles, stryges og lægges
sammen, så det i sirlige bunker kunne ligge fint og
nydeligt i skabet. Det var traditionelt karlenes opgave at trække den tunge tøjrulle, som var læsset med kampesten, mens pigerne strøg det rullede tøj bagefter. Siden fik man mindre ruller med håndsving. |
______________________________________ |
|
Strygejern på varmeplade
|
Det var nødvendigt
at stryge alt tøj, for at der ikke skulle komme skjolder
af det kalk- og jernholdige vand. Strygejernene blev varmet på jernkomfuret eller på primussen og under strygningen holdtes de varme på en opvarmet varmeplade. |
______________________________________ |
|
Kulfyret strygejern
|
På
billedet ses et noget specielt strygejern fra midten af
1800-tallet, som var beregnet til kul. Bemærk den lille
skorsten, som leder røgen fra kullene væk fra personen,
der stryger. Det har været brugt på gården på Geding Byvej 30 i Geding. Elektriske strygejern blev sædvanligvis anskaffet samtidig med, at der blev lagt elektricitet ind. |
______________________________________ |
|
Elektriske vaskemaskiner I 1950'erne og 1960'erne blev det mere almindeligt at sende sit vasketøj på vaskeri, hvis man da ikke var så heldig at kunne leje sig til en fuldautomatisk elektrisk vaskemaskine gennem Brugsforeningen eller hos nogen i landsbyen. Flere steder slog folk sig sammen og købte en vaskemaskine i fællesskab, som gik på omgang. På den tid var der ikke så mange tjenstepiger på gårdene mere, og konen kunne ikke klare en storvask på gammeldags manér alene. Fuldautomatiske elektriske vaskemaskiner blev først hvermandseje fra slutningen af 1960'erne. |
|
______________________________________ |
|
De udstillede genstande kan ses på Egnsmuseet i Tilst |
|
