______________________________________________________________

Billedet her er taget under restaureringen af huset på Gedingvej nr. 2 i Tilst. Ildstedet er nu beskyttet bag paneler og vægge, så det senere kan drages frem i lyset igen.

  _______________________________________________________________

Støbejernskomfur

Støbejernskomfuret, som blev udbredt i slutningen af 1800-tallet, var nærmest en revolution for madlavningen. Det blev fyret med træ eller tørv, og røgen derfra ledtes op i skorstenen gennem et rør, så man nu var fri for al den røg i køkkenet. Man skulle heller ikke døje med en masse sod, der faldt ned i gryderne fra skorstenen.

Men til gengæld var komfuret sværere at betjene. Ved hjælp af lufttilførslen gennem spjældet, skulle varmen dirigeres hen, hvor den skulle bruges, enten til en kogeplade eller til ovnen. Det var sværere at få en stærk varme med tørv end med træ, men til gengæld kunne tørv holde varmen i længere tid.

Komfuret på billedet menes at være fra 1870'erne. Det har stået i et hus på Gedingvej nr. 4 i Tilst, som nu er revet ned. Foran på komfuret ses i venstre side et fyringsrum til brændslen, og en askeskuffe, i højre side en bageovn og en luftkanal.

________________________________________________________________

Emaljeret komfur

Det fornemme komfur vidner om velstanden på Tåstumgård, der i flere generationer var den største gård i Tilst.

__________________________________________________________________

Primus-apparat

Navnligt om sommeren, var det behageligt, at man ikke behøvede at få al den varme fra komfuret blot for at koge en kande kaffe. Ved at pumpe luft ind i apparatet blev petrolium fortættet til damp, som kunne brænde, når det antændtes med sprit. Man kunne endda købe en lille ovn til primussen.

Spare-ovn

Men det var et koldt køkken om vinteren, fordi komfuret normalt også fungerede som husets måske vigtigste opvarmningskilde. Spareovnen på billedet er hjemmelavet af tynde blikplader og derefter malet sort, så det ligner jern. Ovnen er meget utæt!

_______________________________________________________________________

I slutningen af 1940'erne opfandt man flaskegassen og de efterhånden udtjente og gamle jernkomfurer og primusapparater blev i løbet af 1950'erne suppleret af enkelte løse gasblus og måske en gasovn. Men snart fik man hele gaskomfurer med flere blus og bageovn indbygget. De gamle jernkomfurer var desuden meget lave og belastede derfor ryggen, hvorimod et gaskomfur havde en meget bedre arbejdshøjde.

Elektriske komfurer kunne købes helt tilbage fra 1920'erne, men strømmen var alt for dyr på det tidspunkt. Desuden havde man på det tidspunkt allerede i en del år haft bygas i byerne. Fra 1950'erne blev elektriciteten dog så billig, at det kunne betale sig at anskaffe et el-komfur. Men mange var tilbageholdende med det, fordi de i så fald skulle skifte alle deres gryder ud med nye.

Gaskomfurerne blev de fleste steder først udskiftet med el-komfurer i forbindelse med køkkenmodernisering omkring 1970, hvor det nye, smarte elementkøkken vandt indpas i de danske køkkener.

________________________________________________________________________