Besættelsestiden

Også i Tilst og egnen der omkring, havde tyskernes besættelse af Danmark indflydelse på det daglige liv.

9. april om morgenen

Cykellisternes vanskligheder

Et døgn i brunkulslejrene

En Tysk lyttepost var beliggende på Grydhøj ved Opkærsvej.
Lytteposten blev fjernet kort efter krigen.

Vi kan se at der i 1942 blev indrettet beskyttelsesrum i kældere til gårde og huse eller truffet aftale om benyttelse af beskyttelsesrum andetsteds, f.eks. skulle Tilst Forskole, der på den tid lagde ved gadekæret benytte kælderen i nabohuset, der tilhørte rutebilejer Grønning, som beskyttelsesrum. Det ses dog også, at det ikke har været almindeligt at benytte beskyttelsesrummene under de hyppige luftalarmer, kun når bombeangrebene inde i Århus blev for voldsomme gik man i beskyttelsesrum.

Det synes som om borgerne i Tilst har været lidt mere besindige i deres iver for at beskytte deres værdier mod tyskerne end inde i Århus, måske fordi forholdene tilsyneladende var mere fredelige her. Men fra et af gartnerierne har vi dog en beretning, om hvordan en familie gemte deres sølvtøj af vejen. 

I 1943 samlede far og mor alt sølvtøjet sammen, hver del blev smurt ind i vaseline og hver enkelt del blev pakket ind i pergament papir og til sidst blev det hele lagt i en papkasse. Vi fulgtes nu alle far, mor og vi tre søskende ned i drivhus 2 hvor der lige indenfor døren var gravet et hul på ca. 30 x 50 x 80 cm. og bunden var cementeret. Kassen med sølvtøjet blev nu sat ned i hullet, og der blev fyldt cement ned ved siderne og henover. Far sagde nu blot "Nu ved i alle hvor det er, hvis vi ikke alle er her når krigen er slut, og så snakker vi ikke mere om det".   

Fortælleren skriver endvidere En jævnalderen genbo søn ud af en familie på 19 børn, var de første tre år af min skoletid med hjemme at få middagsmad hver dag, mor var ikke sikker på at han ellers ville få varm mad hver dag, af og til fik han også en 5 liter spand med sødsuppe med hjem til de 5 søskende der boede hjemme på den tid. 

En dag var tyskerne igang med at sætte telefonpæle op tværs over markerne fra Århus til Tilst. Vi børn havde fået besked på at være venlige over for tyskerne, som arbejdede der og som ofte varmede sig i planteskuret. En morgen hvor vi gik til skole så vi et dejligt syn, hver anden telefonpæl var savet over og ledningerne klippet i stykker, og jeg sagde det er nok præsten der har gjort det, og selvom rygterne gik var det nok mere sandt end jeg var klar over. Efter krigen kom det frem at adskillige af de mest kendte og aktive modstandsfolk havde været under jorden i præstegården.

  Eksplosionen på Århus havn var så voldsom, at den også i Tilst gav et voldsomt lufttryk efterfulgt af et enormt brag, eksplosionen var så voldsom at olien fra det ammunitionsskib, som det var der sprang i luften, fløj så vidt omkring at den blandt ramte vores gang vindue, hvor det kunne ses skinne i alle regnbuens farver når solen stod på i mange år fremover.

Også på landet var der vare mangel og mange ting var svære at skaffe kød og pålæg kunne ikke købes men madvarer var dog lettere at skaffe på landet end i byen.

Erindringer af en herboende borger omkring de dramatiske begivenheder ved Danmarks besættelse om morgenen den 9. april 1940

Det var første gang i Danmarks historie, man hørte et motordrøn af så mange flyvemaskiner på en gang. Ruderne dirrede fra lufttrykket af de lavt gående maskiner. Det var morgenen den 9. april 1940. Som ikke-morgenmand  skal der meget til at ruske mig vågen, men her var betingelserne opfyldt. 
Vi stod uforstående over  for det vi oplevede. Skyer af sorte maskiner kom i bølger hen over den lille fredelige by, En stue var under reparation, og den  lokale maler indfandt sig  til dagens arbejde, og med  ham rygterne om hvad der var sket.
Det er tyskerne, sagde han, de erobrer hele landet fra luften. Der er en maskine faldet ned i Skejby. - - Trangen til at gøre noget og måske mest af nysgerrighed fik mig til at udbryde - vil du med derover - - Jeg har ikke tid, jeg skal tapetsere. - Tapetsere - en dag hvor fædrelandet bliver erobret og måske udslettet! - Han betænkte sig. Jo, selvfølgelig har jeg tid. 
Den gamle Chevrolet fik hele sømmet, og var lige ved at overdøve maskinerne i luften over os. - Der på marken, tilsyneladende uskadt, stod den tyske maskine, Piloten stod nonchalant lænet op af den med en cigaret i munden. En dansk betjent sørgede pligtskyldigt for at holde tilskuerne på afstand. Man kunne jo komme til at beskadige maskinen. Et besætningsmedlem var sendt til Århus for at sørge for ophold til de nødlandede. Tilskuerne knurrede. Hvorfor gjorde man ikke noget. Betjenten beroligede. Dette her skulle der tages stilling til på højere plan. Tyskeren smilede overbærende. Han var i hvert fald sikret mod overlast de første dage. 
Maleren blev utålmodig. Så ka' vi ligeså godt tage hjem og tapetsere, sagde han, og det  gjorde vi. - Vort forsvar af Danmark på den første erobringsdag var tilende. - Der skulle gå lang tid inden folk med andre tanker om den sag kunne komme til orde.

  En beretning fra G J Tilst der fortæller om de særlige vanskeligheder cykellisterne havde under krigen.

  Under krigen kendte vi alle besværet med vores. cykler, der skulle lappes og pumpes hverdag. Limen til lapningen var dårlig – de dårligste dæk blev klippet tll dækslapper. Cykelsmeden ville eller kunne ikke overkomme reparationerne, så far måtte op en timestid før vi andre, for at se om lær1ingens cykel var driftssikker, ligeså om datterens cykel kunne klare turen til Aarhus.

Det var sløje tider for cyklerne – men til gengæld havde vi her i huset rigeligt med god oliemaling og rigtig fernis og, lak til gulvene, hvilket ellers var mangelvarer.  En skønne dag dukkede en Danielsen op, der havde cykeldæk og slanger: Kan 'jeg få maling' fil mine vinduer og lak til mors gulve, skal du få dæk og slanger.

Først ønskede vi et sæt cykelgummi til en svend, som kun ville arbejde i Tilst, hvis vi kunne skaffe disse ting. Han fik dem – men ak en uge efter tog han arbejde i byen – dækkene kunne holde længere til småturene der. Nå, en ny byttehandel  kom i stand – denne gang cykelgummi til lærlingen, der skulle bringe varer ud til arbejdspladserne og passe Teknisk Skole i Aarhus om aftenen.

Det blev klaret ekstra flot, idet vi til værkstedscyklen fik et hjul fra en motorcykel med nyt gummi, og det blev monteret som baghju1 – et nyt dæk blev det også til, men det måtte skolepigen have; men så kunne der købes noget tykt reb lavet af papir, som var meget stærkt, så det korn altså på værkstedscyklens forhjul. Denne cykel var meget driftssikker; og mange misundte os den. – Det omtalte rebdæk kunne godt hoppe af ved for hurtig drejning, men det fik man jo hurtig øvelse I at satte på igen. det kunne jo da ikke punktere.

Alle her i huset lånte den gode cykel på skift – også mor her. En aften om ugen, når der var gymnastik, måtte jeg låne vidunderet for at køre til Mundelstrup. Vi var to „piger" her fra byen, der fulgtes. Lauras cykel var ikke altid i orden, men så kom hun bagpå. Vi havde jo et godt baghjul, og vi var unge – knap 50 – det blev bare til lidt ekstra motion. Op ad Mundelstrup-bakken måtte Laura skubbe, så fik hun varmen.

Cyklen havde jeg ansvaret for, så den kom ind i gymnastiksalen – dengang var der også nogle, der stjal cykler. I gymnastikpausen morede de andre „piger" sig med en rundtur i salen – 25 øre pr. tur – som gik i kassen til afslutningsfesten. Derefter gik turen igen til Tilst, denne gang med Laura ved styret.

Nå, vi cykler da endnu – den ene af os – mit gamle stel kører jeg med endnu, det har jeg holdt sølvbryllup med. Og dæk og slanger – ja, det kan man nu Røbe alt det af, som man har penge til.

G J Tilst

AlfabetiskoversigtNæste ikke AKTIV