Besættelsestiden Også i Tilst og egnen der omkring, havde tyskernes besættelse af Danmark indflydelse på det daglige liv. 9. april om morgenen Cykellisternes vanskligheder Et døgn i brunkulslejrene En Tysk lyttepost var beliggende på Grydhøj ved Opkærsvej. Lytteposten blev fjernet kort efter krigen.

Vi kan se at der i 1942 blev indrettet beskyttelsesrum i kældere til gårde og huse eller truffet aftale om benyttelse af beskyttelsesrum andetsteds, f.eks. skulle Tilst Forskole, der på den tid lagde ved gadekæret benytte kælderen i nabohuset, der tilhørte rutebilejer Grønning, som beskyttelsesrum. Det ses dog også, at det ikke har været almindeligt at benytte beskyttelsesrummene under de hyppige luftalarmer, kun når bombeangrebene inde i Århus blev for voldsomme gik man i beskyttelsesrum.

Det synes som om borgerne i Tilst har været lidt mere besindige i deres iver for at beskytte deres værdier mod tyskerne end inde i Århus, måske fordi forholdene tilsyneladende var mere fredelige her. Men fra et af gartnerierne har vi dog en beretning, om hvordan en familie gemte deres sølvtøj af vejen. 

I 1943 samlede far og mor alt sølvtøjet sammen, hver del blev smurt ind i vaseline og hver enkelt del blev pakket ind i pergament papir og til sidst blev det hele lagt i en papkasse. Vi fulgtes nu alle far, mor og vi tre søskende ned i drivhus 2 hvor der lige indenfor døren var gravet et hul på ca. 30 x 50 x 80 cm. og bunden var cementeret. Kassen med sølvtøjet blev nu sat ned i hullet, og der blev fyldt cement ned ved siderne og henover. Far sagde nu blot "Nu ved i alle hvor det er, hvis vi ikke alle er her når krigen er slut, og så snakker vi ikke mere om det".   

Fortælleren skriver endvidere En jævnalderen genbo søn ud af en familie på 19 børn, var de første tre år af min skoletid med hjemme at få middagsmad hver dag, mor var ikke sikker på at han ellers ville få varm mad hver dag, af og til fik han også en 5 liter spand med sødsuppe med hjem til de 5 søskende der boede hjemme på den tid. 

En dag var tyskerne igang med at sætte telefonpæle op tværs over markerne fra Århus til Tilst. Vi børn havde fået besked på at være venlige over for tyskerne, som arbejdede der og som ofte varmede sig i planteskuret. En morgen hvor vi gik til skole så vi et dejligt syn, hver anden telefonpæl var savet over og ledningerne klippet i stykker, og jeg sagde det er nok præsten der har gjort det, og selvom rygterne gik var det nok mere sandt end jeg var klar over. Efter krigen kom det frem at adskillige af de mest kendte og aktive modstandsfolk havde været under jorden i præstegården.

  Eksplosionen på Århus havn var så voldsom, at den også i Tilst gav et voldsomt lufttryk efterfulgt af et enormt brag, eksplosionen var så voldsom at olien fra det ammunitionsskib, som det var der sprang i luften, fløj så vidt omkring at den blandt ramte vores gang vindue, hvor det kunne ses skinne i alle regnbuens farver når solen stod på i mange år fremover.

Også på landet var der vare mangel og mange ting var svære at skaffe kød og pålæg kunne ikke købes men madvarer var dog lettere at skaffe på landet end i byen.

• Vores fortæller skriver min far købte en "sort" (heller ikke den gang et ukendt  begreb) gris ved en nabo. Grisen blev lagt op i det store slagtekar, benene blev bundet sammen, slagteren stak den så med en kniv i halspulsåren, og blodet sprøjtede ud i en spand, der skulle røres i blodet, så det ikke stivnede, der blev så blandet  rugmel og andre gode sager i blodet, der til sidst blev fyldt på tarme og kogt, det blev så til den fineste blodpølse, eller sortpølse som den også blev kaldt. Dagen efter blev grisen så lagt op på køkkenbordet, og den blev parteret, noget blev henkogt, noget blev lavet til medisterpølse der også blev henkogt, resten blev lagt i saltlage i det store saltkar nede i kælderen. 

• Andet var det vanskeligere med at skaffe end maden. F.eks. kunne der ikke købes te, så det blev lavet af friske tjørneskud og æbleskræller, som blev tørret i ovnen. Selvom min far havde nogle gode forbindelser, kunne stof til en ny kjole til min storesøster ikke skaffes, så hun fik en flot ny brun kjole lavet af papirgarn, som oven i købet kunne holde til regnvejr, og skoene blev lavet af rødspætteskind. 

• Til mange ting skulle der bruges rationerings mærker bl.a. benzin, på grund af vores gartneri kunne vi få lidt, så far kunne køre gartneriprodukterne ind til Århus, men til sidst blev bilen klodset op og en nabo kørte så produkterne på sin hestevogn ind til gartnerens salgsauktion.

• Cigarer var også svære at skaffe og far røg mange cigarer, så brugsuddeleren gemte sin sparsomme ration, så far kunne få sin sædvanlige fine kvalitet, men en dag måtte brugsuddeleren meddele, at nu kunne han ikke skaffe den kvalitet mere, og så holdt far op med at ryge. 

Erindringer af en herboende borger omkring de dramatiske begivenheder ved Danmarks besættelse om morgenen den 9. april 1940

Det var første gang i Danmarks historie, man hørte et motordrøn af så mange flyvemaskiner på en gang. Ruderne dirrede fra lufttrykket af de lavt gående maskiner. Det var morgenen den 9. april 1940. Som ikke-morgenmand  skal der meget til at ruske mig vågen, men her var betingelserne opfyldt. 
Vi stod uforstående over  for det vi oplevede. Skyer af sorte maskiner kom i bølger hen over den lille fredelige by, En stue var under reparation, og den  lokale maler indfandt sig  til dagens arbejde, og med  ham rygterne om hvad der var sket.
Det er tyskerne, sagde han, de erobrer hele landet fra luften. Der er en maskine faldet ned i Skejby. - - Trangen til at gøre noget og måske mest af nysgerrighed fik mig til at udbryde - vil du med derover - - Jeg har ikke tid, jeg skal tapetsere. - Tapetsere - en dag hvor fædrelandet bliver erobret og måske udslettet! - Han betænkte sig. Jo, selvfølgelig har jeg tid. 
Den gamle Chevrolet fik hele sømmet, og var lige ved at overdøve maskinerne i luften over os. - Der på marken, tilsyneladende uskadt, stod den tyske maskine, Piloten stod nonchalant lænet op af den med en cigaret i munden. En dansk betjent sørgede pligtskyldigt for at holde tilskuerne på afstand. Man kunne jo komme til at beskadige maskinen. Et besætningsmedlem var sendt til Århus for at sørge for ophold til de nødlandede. Tilskuerne knurrede. Hvorfor gjorde man ikke noget. Betjenten beroligede. Dette her skulle der tages stilling til på højere plan. Tyskeren smilede overbærende. Han var i hvert fald sikret mod overlast de første dage. 
Maleren blev utålmodig. Så ka' vi ligeså godt tage hjem og tapetsere, sagde han, og det  gjorde vi. - Vort forsvar af Danmark på den første erobringsdag var tilende. - Der skulle gå lang tid inden folk med andre tanker om den sag kunne komme til orde.