I vore forestillinger om en gammel landsby indtager smedjen selvfølgelig sin
plads på et fremtrædende sted tæt ved vej og gadekær fra gammel tid af var
smedien et fællesanliggende for landsbyens bønder som stillede smedie og
beboelse til rådighed samt sørgede for smedens underhold med korn, græsning
til et par køer, brændsel o.s.v., der var førhen
et ordsprog der sagde "Bytyren og Bysmeden er embedsmænd", de
blev nemlig ligesom præst og degn underholdt af byen bl.a. ved at de begge
tildeltes et jordstykke. således også i Tilst. I Tilst er smedien bygget af kampesten og placeret
på byjorden lige ved siden af gadekæret. I tidligere tider kunne
der ses et flakkende skær fra essebålet og de klingende hammerslag lød fra
tidlig om morgenen til sen aften ud over bypladsen.
Forhenværende gårdejer Jens Nielsen der er blandt de ældste i Tilst og har i
mange år været medlem af smedielauget og i en periode Oldermand udtaler i 1956
om smediens alder.
Vi skyder på at smedien er godt 200 år gammel. Jeg kan huske den, lige så
længe jeg har været til, og jeg ved at min far kunne det samme. Så
kampestenshuset er nok fra omkring udskiftningen. Formentlig har man dengang manglet en smed, og bønderne er så gået
sammen om at bygge smedien, der høre også et beboelseshus til smedien.
I 1956 er det gårdejer Kr. Thygesen der er oldermand, han finder ikke arbejdet
som oldermand særligt tyngende, for som han siger, så er der jo i dag faste
priser på alting. Smeidelauget holder møde en gang om året, det foregår den
første søndag i maj måned, det væsentligste arbejde er at opkræve huslejen,
som er kr.400 årligt for både smedie og beboelse, og det mener han at smeden
nok skulle kunne klare.
Det er Aage Holmbo, der er smedemester i 1956, og det har han været den sidste
halve snes år, og han overtog smedien efter hans far, som overtog smedien i
1911. Før det var der en smedemester, der hvad priserne angik lagde lige i
overkanten. Så smedielauget var dengang faktisk trådt sammen, med det
formål enten at få priserne bragt ned på et normalt leje, eller at afskedige
smeden. Men smeden kom dem i forkøbet og tog selv sin afsked, og så var det
problem bragt ud af verdenen.
Aage Holmbo fortæller dengang kostede en skoning kr. 2,50, og man kunne få et
hjul reguleret om uden egentlig at forny det for kr. 1, men de priser kan vi jo
ikke klare os med i dag. Der er i dag ikke mange smedie der skor heste, så vi
har kunder der kommer langvejs fra til smedien her i Tilst. Selvom vi i dag
tager godt en snes kroner for en skoning, så har, tilføjer smedemesteren,
lauget da endnu ikke klaget over priserne, men det bliver sikkert også svært i
dag at finde en smed der vil gøre det billigere.
Fra 1875 - 1903 var det "Knud Smeden" der var bysmed i Tilst.
Knud Nielsen Knudsen "Knud Smeden" født i Søften 1848 død i
Tilst 1932 Bysmed i Tilst i 27 år, giftede sig i 1889 med Johanne Marie Jensen
fra Århus sammen fik de fem børn Grethe, Mads, Margrethe, Anne og Hansine.
Knud var oprindeligt landmand, men efter et uheld hvor hans ene hånd blev
stiv, kom han i 1875 til Tilst, hvor han blev bysmed, efter indgåelse af
ægteskabet med Johanne boede de i et tofamileshus i forbindelse med smedien (antagelig det hus der på billedet af Tilst smedie ses ved ved siden af smedien).
Da kravene til bysmedem efter den begyndende mekanisering blev skærpet, opgav
"Knud Smeden" hvervet som bysmed og byggede en ejendom på den gamle
skolelod (nuværende Marienlystvej 23). Her opførte han sin egen lille smedie
og fortsatte i nogen grad smedieriet, samtidig med at han sammen med børnene
drev landbruget.. Efter "Knud Smedens" død overtog sønnen Mads
gården, som han drev sammen med søsteren Hansine indtil sin død 1951. Begge
søskende forblev ugifte. Hansine blev efter broderens død boende på gården
men bortforpagtede dog jorden
Sprøjtehuset
I den ene gavl af smedien er der indrettet sprøjtehus. Sprøjten passer
helt til den gamle bygnings alder. Den 74 årige Jens Nielsen har i hvert fald
kun set den samme. Sprøjten er af den solide type Vippe-sprøjten, hvor folkene
står på hver sin side og hiver op og ned. I modsætning til mange andre
landsbysprøjter, der delvis er af træ, og som for længst er gået til, er
denne helt af metal og mekanikken fungerer fint. I sprøjtehuset findes tillige
nogle af de karakteristiske lange brandspande, og en egetræs tønde der
anvendtes til at bære vand til sprøjten i. Ved brand rykker sprøjten ud og
yder det første bidrag til brandslukningen, inden Falck fra Århus kommer til
med mere tidssvarende materiel.
Sprøjten var i brug da Gaardejer N. Sehibys firelængede gård Torstilgård i Tilst brændte
i 1943. (se mere)
Bysmedien som vinstue
I Tilst står smedjen stadig den dag i dag, men den er nu indrettet til værtshus,
så dem gamle smedie får utvivlsomt lov at stå mange år endnu og være et
samlingsgrundlag mellem fortiden og nutiden. I 1974 solgte smedielauget -eller
BYMÆNDENE som efter kommunens opfattelse hedder- smedien til Peter Roos som
indrettede den til øl- og vinstue.
Den gamle landsbysmedie set indvendigt lige inden den blev solgt til Peter Ross.
Bag essen i baggrunden findes det gamle sprøjtehus
Billedet
herover Åbningen af Tilst gamle bysmedie som øl- og vinstue i 1974. Her er bymændene ved at brænde deres matrikkelnumre ind i bordpladen
|