Herunder en sang der blev sunget ved  mælkeleverandørernes sammenkomst i klubben »Polyhymnia« den 23de marts 1908, teksten siger egentligt meget om de tanker den tids mælkeproducenter gjorde sig

 

Mel.: Naar jeg tænker paa de gode, gamle Dage.

 

Tiden maner jo til Sammenhold os Alle,

Om til Alvor eller Sjov, er lige fedt;

Selv om vi til daglig er som Ost og Valle,

Er i denne Stund vi næsten li'som Eet.

Her hos Hjortshøj jo vort Mælk det løber sammen;

Derfra kom Ideen vist, at vi i Fryd og Gammen

Skulde mødes for at drøfte, hvad os driller,

Og at kvæle Misfornøjelsens Baciller.

 

Vi, som producerer Mælk, har dog det Gode,

– Selv om Afholdsøllet konkurrerer svært –

At vor gode Komælk aldrig gaar af Mode,

Men at skatte det man nu først ret har lært!

I Kontrollen er Bestemmelserne stramme,

Thi naar Fruen ej sin Unge gider amme,

Skal den flaskes op, – den faar i Mælke-Sutten,

Borupgaards Køer leverer »Stænk« fra »Sprutten«.

 

Til Lurmærke-Smør, det kostelige, Fine,

Vi i spandevis leverer Grundprodukt;

Til enhver Slags Ost, ja, selv til Margarine

bli'r vort gode, fede Komælk ogsaa brugt.

- Vi skal fodre, vi skal malke, vi skal køre,

Men – hvis vi paa Potten sætter blot en Øre,

Saa bli'r der et Hyl, man bander os fra Landet;

Slige Godtfolk skulde nøjes blot – med Vandet.

 

Hver i sin bedrift at bringe det til Noget,

Efter Tidens stadig stigende Begær,

Kan vi nok forstaa vil blive os lidt broget,

Derfor har vi dannet os et Center her.

Vore Spandes Indhold Mælkeriet sluger,

Fløden piskes ud ved Hjælp al Centrifuger;

Jensen kan jo lave prægtig »Danish Butter«,

Ej med hver Leverandør han smaaligt prutter.

 

Bestemo’rs behandling var en ganske anden:

Naar hun i sit Lerfad brugte Skummeskeen,

Først hun Fingeren lod løbe langs med Randen.

Og saa slikkede hun »Slikkepotten« ren.

Alle Mejersker blev buttede og runde;

Da var Folk og Kreaturer mere sunde;

Mejerister kendtes ikke, maa vi vide,

Førend man holdt op ved »Kærnerne« at slide.

 

Da saa Docent Fjord begyndte at docere,

Og Professor Segelcke i Ord og Skrift

Folk forklarede, hvorledes at der mere

Kunde bringes ud af hver en lille Drift

Ja – saa smaalo vore kære, gamle Fædre,

Thi de mente jo, de kendte Tingen bedre;

Men nu har vi lært at tage Alting nøje,

Og for Videnskaben maa vi pænt os bøje

 

Vi, som skal forsyne Byen med Mælk og Fløde,

Vil nu nyde Glædens flygtige Minut!

Gid vi ofte stævne maa ti1 sligt et Møde,

Førend al-Ko-hol' for stedse bli’r forbudt!

Gid »Forsyningen« paa Aarhus Nørregade

Maa fremdeles Held og Fremgang med sig have!

Gid man om vort gode Mælk vil kappes stedse,

Thi det er jo rart, at alle er tilfredse!

K – r.