Postbetjeningen af Tilst området forgik i 75 år fra et postkontor på Mundelstrup Station. Men i 1973 blev der oprettet et posthus i Butikscenteret i Langkærparken. Efter godt 25 år i Tilst flyttede posthuset igen i år 2000 flyttede postvæsnet ind hos Bauhaus i Anelystparken.
Herunder kan der læses en beretning om hvordan postekspeditionen på Mundelstrup Station foregik
Siden 1. september 1899 er
Tilst blevet betjent af postkontoret i Mundelstrup, det blev dengang ved et
cirkulære bekendtgjort at Mundelstrup station påtager sig postbesørgelse til
de omkringliggende landsbyer og gårde og beboerne anmodes om at henvende sig på
stationen angående postekspedition.
I Mundelstrup har banen og postkontoret
ligesom så mange andre steder hørt sammen. På Mundelstrup station var disse
to funktioner samlet i samme lokale, kun adskilt af et skrivebord. Stod man midt
for, kunne man til højre købe billet til tog og færger, samtidig med at man
til venstre fik sine breve og pakker klaret. Meget rationelt nærmest en forløber
for vores tids landbrugser med postekspedition. Det var således banen der påtog
sig at ordne disse forretninger for postvæsnet.
Men i 1973 efter 84 år ændres denne tilstand der bliver oprettet et
postkontor i Langkærparkens butikscenter og postvæsnet overtager selv
administrationen.
Man skal nok ikke
forvente at den gamle hyggestemning flytter med som f.eks. når man i årenes løb
ringede til stationen og skældte ud over en forsendelse der ikke var kommet
frem, så var der virkelig medfølelse i stemmen i den anden ende af ledningen.
Det gav virkelig indtryk af at der blev gjort alt for at fremskaffe den
manglende forsendelse og f.eks. kunne der komme denne besked din nabo kommer her
i eftermiddag så vi sender pakken med ham hvis den kommer frem ellers ringer vi
tilbage.
Den form for ekspedition gav ro i sindet. Nu bliver dertil gengæld
mere ro på stationen, der er kun et dagligt tog der holder på stationen og
rangerer og det kan klares med et halvdags job indtil også det tog en gang
holder op med at køre