Arbejdet med mælken

var i tidligere tider kvindens, de malkede køerne og bar evt. også mælken fra marken hjem til gården, som det her ses på billedet af bondekonen med mælkebøtten af på hovedet. Da der ofte var et stykke fra marken hjem til gården, udnyttede hun tiden med at strikke hoser (strømper), mens hun gik.
Hjemme på gården blev mælken siet og hældt op i store lerfade, senere blev der for at forbedre hygiejnen indført mælkefade af kobber. 
Da man havde indset hygiejnens betydning, blev der ikke sparet på vandet, ved rengøring af mælkefade og smørkærne. De skulle skrubbes og skures i flere hold kogende vand, hver gang de havde været brugt, ellers ville smørkærningen ikke lykkes. Man skal tænke på at på den tid skulle vandet ofte hentes ved en pumpe, og at hygiejne begrebet ellers var et ret ukendt begreb, f.eks. blev efter spisning kun grødfadet vasket af, skeerne var af horn eller træ og kunne ikke tåle at komme i vand, derfor slikkede eller tørrede hverisær sin egen ske af, og lagde den i en skuffe under langbordet, så den var klar til brug igen

 

Stavkærne af træ

 Arbejdet med mælken så man kunne få smør ud af det var ikke nogen let sag, og det mislykkedes også ofte, uden at man helt vidste hvorfor. Der var derfor knyttet megen overtro til arbejdet med mælken.
Der måtte passes på, at der ikke blev givet mælk væk, uden at der først kom et par saltkorn deri, dette forhindrede nemlig at heksene kunne øve trolddom mod de køer, der havde givet mælken.
Under arbejdet med at fremstille smør anvendtes en flødepotte, hvor der i bunden var en tud, sådan at vallen kunne tappes af, når mælken henstod i flødepotten samledes fløden på overfladen, fordi fedtperlerne er lettere end den mere vandopløselige del af mælken vallen.
Kærnen der på den tid brugtes til at lave smør med, var en stampekærne, her skulle staven helst være af røn. Det var også vigtigt at kærnen ikke stod under en bjælke, for så kunne onde mennesker trække smørret fra den, så der til sidst kun blev noget ildesmagende kærnemælk tilbage, som ingen kunne drikke.
Der måtte også nøje passes på, at der ikke kom nogen fremmede til mælkespanden, fra mælken var blevet malket til den var blevet siet, eller ligeså med kærnen når fløden var kommet i. Kom en fremmed under kærningen ind af døren, var vedkommende nød til at hoppe over dørtrinnet, da vedkommende ellers tog smørret med sig.
Nogen gange kunne mælken også blive så sej, at man kunne tage ned i spanden og løfte den "hjankerne" op til loftet, uden at den gik i stykker. Andre gange måtte man, efter forgæves at have kærnet i dagevis koge smørret ud af kærnemælken, og da man ikke vidste bedre så måtte forklaringen naturligvis være hekseri.

Mælkebøtte af træ med låg

 

 

Flødepotte med tud

 

 
Billedet her viser en kvinde ved et smørtrug. Smørtruget blev anvendt både til aftrykningen af kærnemælken og saltning og æltning af smørret.

Smørtruget står sammen med de andre genstande, der har været brugt til smørfremstilling på egnen  på Tilst Egnsmuseum.

Ikke AktivIkke Aktiv