I tidligere tider var smeden helt uundværlig
i den lille landsby, og grovsmeden blev længe betragtet som landsbyens
vigtigste håndværker, fordi hans arbejde var anvendeligt på så mange
områder i den gamle landsby, i landsbyfællesskabets tid gik bønderne ofte
sammen om at bygge en smedie og ansætte en smed. Det var således
bymændene der ejede smedien og aflønnede smeden. Landsbysmedierne er
nu næsten helt forsvundne ligesom grovsmeden, hans arbejde er blevet
delt ud i mange forskellige fag, der arbejder med metal og mekanik.
En sådan landsby smedie fremstillede og reparerede utallige ting. Det
vides ikke sikkert, hvor længe der har været en smed i Tilst, men
landsbysmedien, som i 1974 blev omdannet til vinstue, var da mindst 200
år gammel og stammer altså fra landsby fællesskabernes tid. |
Hjul med smedet jernring omkring
Et smedet hængsel
Hestesko og hammer
Færdig smedede hestesko
|
Smeden var en agtet mand, på grund af det
han fremstillede var uundværligt for datidens samfund.
Det var smeden
der fremstillede redskaberne til brug i mark og skov, plovskær og
økse.
Det var smeden der
lavede hesteskoen og skoede hesten, hvis hesten havde et sår, så var det
også smeden der brændte dette. I en periode har der været en ekstra
uddannelse til smede, sådan at de kunne kurere dyr, der var syge.
Det var
også smeden der kunne trække tanden ud, hvis en mand havde tandpine, det
kom af at det var smeden der lavede tangen til at trække tanden ud.
Det vigtigste inventar i den gamle landsbysmedie var essen og ambolten,
ambolten var anbragt anbragt nærved essen. Ambolten var lavet af
smedejern og har stort set haft samme facon igennem de sidste to tusinde
år
Som nævnt var det smeden der smedede og formede hesteskoen, når
skoen var formet og færdig skulle der laves en fordybning til
sømhovederne ellers ville hovederne blive slidt af sømmene og hesten
tabe skoen. Denne fordybning lavede smeden med en sæthammer mens
stålet var glødende. Nu mangler der blot at blive lavet huller til
sømmene disse lavede smeden med en lokkehammer, en hammer der har en
spids af samme form som sømmets hoved.
Når
så hesten kom til smeden for at få nye sko, så udvalgte smeden den størrelse
sko, der så ud til at passe bedst til den pågældende hest, og passede
den til, så den kom til at sidde godt, den blev så glødet og presset
mod hestens hove, så den brændte sig fast. Til slut blev der slået
søm igennem hullerne i hesteskoene op i hornhoven, hvad der evt. stak ud
af sømmet blev nippet af eller vegnet. |
Ambolten med forhammer med hestesko hængende over hornet
Sænker og sæthammer på plads i det dertil indrettede beslag på
væggen i smedien
Tre smedietænger fladtang, rundtang og ulvekæbe, sådanne tænger
skulle kunne tåle både opvarmning og afkøling, for at kunne klare
dette, samt at kunne tilpasse sig den opgave de skulle bruges til, blev
disse tænger fremstillet af smediejern
|