1814 skoleloven Tilst skole 1815  Tilst skole 1885
Tilst skole 1911 Central skolen 1955

Skolegangen i Tilst
 I en indberetning fra biskoppen til Stiftsøvrigheden fra 1716 fremgår det, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen organiseret undervisningen af børnene i hverken Tilst, Geding eller Kasted. Biskoppen er ikke stolt ved situationen og bemærker i indberetningen, at der burde bygges en skole i Tilst. 
I 1742 bliver der udstedt en fundats for en skole i Tilst, det bliver deri fastslået, at skolen også skal være for børnene i Brendstrup, Geding, Kasted og Kolkærgård et område ca. som det nuværende Tilst sogn. 
I folketællingen fra 1787 kan det ses, at der nu er en skoleholder (degnen) i Tilst, dette kan nok tolkes som, at der nu er kommet gang i en egentlig organiseret undervisning. 
Befolkningen skulle selv sørge for skolehuse og løn til skoleholderen. 
Af fundatsen fremgår det, at læren i Tilst årligt skulle have 20 rigsdaler, 1 mark og 2 skilling foruden græs til en ko og 6 får, 3 læs halm og 27 læs tørv. 
Det gik trægt med gennemførelsen af denne skoleforordning, befolkningen var imod denne nye udgift, og man var utilfreds med at skulle undvære børnenes arbejdskraft i den daglige drift. Men alle skulle betale uanset om man havde børn i skolen eller ej.
 
Fordelingen af udgifterne på beoerne i Tilst og Kasted sogne var:
4 skilling pr. tønde hartkorn, ½ tønde tørv og 5 pund halm af hver tønde hartkorn, som hørte til gården. 
Ved indmeldelsen af et barn i skolen betaltes yderlig en gang for alle 4 skilling. 
Dette var altså de minimale udgifter, for dette lærte børnene altså at læse inden- og udenad. 
Hvis børnene også skulle lære at skrive kostede det yderlig 1 skilling pr. barn pr. uge, hvis barnet yderlig skulle undervises i regning kostede det 1 skilling ekstra.

Den daværende skolebygning blev givet af den største lodsejer i sognet godsejeren på Marselisborg.
Det vides ikke hvornår den første skole i Tilst blev opført, men fra en skrivelse fra bønderne i Brendstrup og på Koldkærgård til skolekommissionen vides det, at der i 1808 overgik skolen i Tilst en ulykkelig ildebrand hvorved den brændte fuldstændig ned, i 1810 var den blevet erstattet af en anden skolebygning, som var blevet nedbrudt andetsteds og transporteret til Tilst og atter rejst der.
Ud af en indberetning fra Sognepræsten til Biskoppen i 1811, kan det ses at Tilst Skole er en god skole, Sognepræsten skriver, at i Hasle herred ligger Tilst og Årslev i spidsen med undervisningen. Der undervisses foruden i kristendom og bibelhistorie for bestandigt i regning og skrivning og noget i geografi og naturhistorie, og flere elever modtager ekstra undervisning i skrivning og regning.

Herunder ses skrivelsen fra bønderne i Brendstrup og på Koldkærgård til skolekommissionen, vi har valgt at bibeholde den gamle sprogform og stavemåde

Udi Aaret 1808, overgik Tiilst Skole en ulykkelig Ildebrand, der fortærede samme. Uden denne vare vi underlagde paa den Tid for vor Ungdoms Undervisnings Skyld, vi maatte tage og tog deel i dens Gjenopbyggelse som hendte og blev fuldført i Aaret 1810- Vi anskaffede, i forening med heele Sognet, Forholdsmæssig, et Huus indkjøbt i flere Miles afstand, lod det nedbryde, befordre og igen opsætte til et vel indrettet Skolehuus i bemeldte Tiilst, i det afbrændtes Sted, som endnu viiser sig. Sammen ere vi, i Følge den nye Indortning om Skolevæsenet, underlagt Sckeibye Skole Distrikt, til hvis nye Skoles Opbyggelse og Indretning, vi ogsaa forholdsmæssig, efter vores hartkorn, have contribueret, ligesom til hine. Da vi nu saaledes have deltaget i og anvendt ikke ubetydelige Bekostninger paa 2de Skolers opbyggelse, og vi nu ingen Nytte haver af den første; saa staar vi i den formening at kunne tilkomme Erstatning for den første Bekostning vi gjorde med Tiilst Skole, Saa meget mere som vi ingen Brug har eller gjør deraf for vor Ungdom, og denne Sag tillader vi os med Underdanighed at foredrage deres Exellence, hvorfor vi tillige underdanigst bør melde: at vi tror det fra vor Side rettest Sagen maatte undersøges med upartiske kyndige Mænd til Bedømmelse af de som endnu existere, der mulig kunne skjønne hvad vi maatte kunde tilkomme, eller og Deres Exellence med andre Midler ville som os forhjulpne til Erstatning for dette ej ubetydelige gorte Udlæg i sin Tid- hvilket vi saa ganske vil overlade til Deres Exellence høiædelmodighed, der er os Borgen nok for at vi i denne og enhver Anledning tør nærme os dem, endog med den fuldeste Forvisning om at vores Ønske maatte opnaaes. 
Brendstrup og Koldkjergaard d 10de Januar 1818. I. L. Faursckouv etc.-


Herover udbeder Skole Kommissionens behagelige Betænkning ligesom vi og ønsker at erfare Hr.Oberkrigskomissair Althalts Mening som Lodsejer Amtsskoledirectionen d. 22de Januar 1818
Gyldencrone. Secker

Skoleloven af 1814
fastslog at der nu skulle bygges egentlige skolehuse i alle sogne. 
Skolehusene var beskedne og imødekom kun de nødtørftigste krav. De rummede skolestue og lærerbolig, dertil kom et udhus med stald og lade, idet der til hver skole var udlagt en jordlod, hvis størrelse afhang af jordens bonitet. Afkastet af denne jordlod udgjorde en meget væsentlig del af lærerens løn. På legepladsen var der de fleste steder rejst et galgeværk, hvori børnene kunne muntre sig i frikvartererne. 

Det ser ud som om man i Tilst sogn, har været forholdsvis tidligt på færde med at oprette en rigtig skole, idet det kan skønnes, at der allerede i 1815 blev oprettet en rigtig skole med uddannet og fast ansat lære. Denne skolebygning lagde ved gadekæret, og var et lavt bindingsværkshus med stråtag og øst-vestvendte gavle. Den rummede een skolestue med lange borde og bænke til ca. 25 elever "Stue klass ved vinduet og Bett Klass ved væggen". 
Disse skoler, der blev oprettet som følge af skoleloven fra 1814, var såkaldte eneskoler med to klasser, nemlig en treårig 1.klasse og en fireårig 2.klasse, hvor undervisningen besørgedes af en enelærer. Hver klasse havde ca. 18 timer ugentlig, hvortil kom et par timer i gymnastik i sommer halvåret. Hovedvægten blev lagt på fagene: religion, dansk, regning, og skrivning, men også f.eks. historie, geografi og zoologi var med på undervisningsplanen. 
Skolegangsordenen vekslede med årstiderne. Den såkaldte indbyrdesundervisning var efter ønske fra højeste sted i adskillige år meget anvendt, men afvikledes efterhånden som Grundtvigs og Kolds skoletanker vandt udbredelse. Imidlertid var der dengang som nu metodefrihed i skolen. Egentlig klasseundervisning kan kun bruges i en årgangsdelt skole og en sådan er afhængig af elevtallet. 
I ældre tid var det almindeligt i Tilst at poderne blev forberedt til skolegangen hos en såkaldt skolemor, en som oftest lidt ældre kvinde på egnen, der havde tid og lyst til at snakke med de små. Det har sikkert været en hensigtsmæssig ordning i betragtning af at klasserne var store og med tre årgange i første klasse. 
På grund af landets dårlige økonomiske situation var der også i 1800tallet i befolkningen en del modstand mod udgifterne til skolen og skolehusene var meget beskedne, disse forhold bekræftes af en indberetning fra Pastor Assens angående skole huset i Tilst og en beretning fra et møde i Skolekommissionen angående fordelingen af udgifterne til skolelærens løn

Fra en indberetning fra pastor Assens til Stiftsøvrigheden fra den 21. oktober 1824 ses det at skolehusene var meget beskedne, men at der dog var foretaget nogen vedligeholdelse siden sidste syn, det hedder deri


Skolehuset og skolestuen i Tilst er meget vel vedligeholdte. Siden sidste syn er der både indvendig og udvendig udspækket og kalket. De 8 vinduesruder, som vare itu, er blevet indsatte. Ikke destomindre behøver skolestuen nogen udvidelse, tilligemed anordningsmæssig indretning, og som følge heraf er det nødvendigt at gøre nogen ved skolehuset til bekvemmelighed for læreren.

 

Tilst Skole 1808-1818 

Udi Aaret 1808, overgik Tiilst Skole en ulykkelig Ildebrand, der fortærede samme.Uden denne vare vi underlagde paa den Tid for vor Ungdoms Undervisnings Skyld, vi maatte tage og tog deel i dens Gjenopbyggelse som hendte og blev fuldført i Aaret 1810- Vi anskaffede, i forening med heele Sognet, Forholdsmæssig, et Huus indkjøbt i flere Miles afstand, lod det nedbryde, befordre og igen opsætte til et vel indrettet Skolehuus i bemeldte Tiilst, i det afbrændtes Sted, som endnu viiser sig. Sammen ere vi, i Følge den nye Indortning om Skolevæsenet, underlagt Sckeibye Skole Distrikt, til hvis nye Skoles Opbyggelse og Indretning, vi ogsaa forholdsmæssig, efter vores hartkorn, have contribueret, ligesom til hine. Da vi nu saaledes have deltaget i og anvendt ikke ubetydelige Bekostninger paa 2de Skolers opbyggelse, og vi nu ingen Nytte haver af den første; saa staar vi i den formening at kunne tilkomme Erstatning for den første Bekostning vi gjorde med Tiilst Skole, Saa meget mere som vi ingen Brug har eller gjør deraf for vor Ungdom, og denne Sag tillader vi os med Underdanighed at foredrage deres Exellence, hvorfor vi tillige underdanigst bør melde: at vi  tror det fra vor Side rettest Sagen maatte undersøges med upartiske kyndige Mænd til Bedømmelse af de som endnu existere, der mulig kunne skjønne hvad vi maatte kunde tilkomme, eller og Deres Exellence med andre Midler ville som os forhjulpne til Erstatning for dette ej ubetydelige gorte Udlæg i sin Tid- hvilket vi saa ganske vil overlade til Deres Exellence høiædelmodighed, der er os Borgen nok for at vi i denne og enhver Anledning tør nærme os dem, endog med den fuldeste Forvisning om at vores Ønske maatte opnaaes. Brendstrup og Koldkjergaard d 10de Januar 1818. I. L. Faursckouv etc.-

Herover udbeder Skole Kommissionens behagelige  Betænkning ligesom vi og ønsker at erfare Hr.Oberkrigskomissair Althalts Mening som Lodsejer Amtsskoledirectionen d. 22de Januar 1818

Gyldencrone. Secker
Aar 1828 d 29de Januar blev Tiilst Skolecommision samlt i Tiilst for at fastsætte hvorleds de for Fremtid skulle forholdes med den gamle Skoleløn samt med Skolelærens Skolelod, om hvilke tvendeTing da være forskjellige Meninger; foruden Skolecommisionens Medlemmer mødte Gaardmændene Laus Christensen og Njels Jensen  af Casted, og Gaardmændene Njels Jensen, Mads Jensen og Peder Pedersen af Tiilst og blev da foretaget som følger:

1.    Først i Henseende til den gamle Skoleløn. I denne Henseende blev ved fælles Samtykke bestemt at Skolelæreren skulle have 28 Rbd. Sølv Kirkelysepengene iberegnede. I henseende til Tide blev bestemt at Kirkelysepenge betales i slutningen af December Maaned, den øvrige Skoleløn 21 Rbd. 2 mrk betales ved Juletid og ved St Hansdagstide saaleds at 14 Rbd lignes paa districtet ved St Hansdagstide og  de øvrige 7 Rdl. 2 Mrk. Ved Juletide. I  Henseende til Ligningen da bliver 13 Rbd. 3 mrk. 2 skl. Som er den oprindelige skoleløn lignet paa districtets forrige Hartkorn og de øvrige 7 Rbd. 4 mrk. 14 Skl. Bliver lignet paa districtets nuværende Hartkorn.

2.    Dernæst i Henseende til den Deel af Skolelodden som er læst til Skolen 1798 hvoraf der svares 8 Rdl. Sølv. Dette Lignes paa det hele gamle Skoledistrict og saa Gjeding Brendstrup og Koldkjergaar forhen svarede lignes paa det nuværende Hartkorn og betales til de Tiilst Mænd ved Mortensdagstid.-

Dette blev med fælles Samtykke bestemt da ingen fandt videre at erindre blev Mødet sluttet.

V.K.Assens, N.A.Secker, Laus Just, Mads Poulsen, Niels Jensen,

Lauritz Christensen, Niels Jensen, Peder Hørslev, Mads Jensen.

De to skoler i Tilst som vides der har ligget ved gadekæret, den hvide bygning i baggrunden rummede oprindeligt skolen fra 1815, på det tidspunkt da billedet er taget, blev bygningen brugt af kommunens vejvæsen, den er nu nedrevet. Bygningen i forgrunden rummede oprindeligt skolen fra 1885, på tidspunktet for billedet blev den anvendt til privat beboelse. Indtil fornylig har det været antaget at denne skole var den første skole i Tilst, den stråtækte bygning som lå ved gadekæret indtil 1998, og som var nabo til skolen af 1885, som var en bygning af røde mursten det nuværende Bysmedvej 65, men som nævnt ovenfor må der allerede i 1700tallet have været en skole i Tilst. Det lille billede til højre er også skolen fra 1885, men på et tidspunkt hvor den stadig blev anvendt til skole.
Skolen fra 1885 ved gadekæret blev i 1955 taget i brug som kommunekontor og tjenestebolig for kæmneren, indtil den, i 1970 overgik til privateje.

Befolkningstallet i Tilst vokser i begyndelsen af 1900 tallet kraftigt og den eksisterende skole bygning ved gadekæret kan ikke blive ved med at rumme det stigende antal elever Så pladsen her blev efterhånden for trang,

Da behovet for mere plads til undervisning af skolebørnene blev påtrængende var der flere muligheder for hvordan problemet kan løses, 

  • bygge en ny hovedskole 

  • udvide den daværende skole 

  • bygge en ny forskole og anvende den daværende skole som hovedskole.

Der i  befolkningen forskellige meninger om hvordan problemet skal løses, en gruppe af beboere i Geding og Tilst ønsker at bevare den daværende skole og ombygge og udvide den, eller at bevare den daværende skole og  så bygge en forskole andet steds. Udfra samme skrivelser synes det som om, det vil give en række problemer at udvide den daværende skole bl.a. vil

  • Den ene skolestue kun få lys fra nord og øst

  • Tilbygningen vil næste helt spærre for udsynet fra lærerens lejlighed

  • Opfyldning af en større del af gadekæret

  • Dårlige kloakforhold  

Derimod synes det som det udelukkende er forbundet med fordele at bygge en ny forskole og samtidig bevare den daværende skole. Bl.a. opremses følgende fordele derved

  • At der kan spares ca. kr. 20.000 i anlægs udgifter.

  • Den daværende skole skal uforandret anvendes som hovedskole

  • Hvis grunden købes stor nok kan forskolen hvis det bliver nødvendigt på et tidspunkt udvides og bruges som hovedskole med to lærer og den daværende hovedskole bruges som forskole.

  • Der opfordres derfor til at bygge en selvstændig placeret forskole, og ansætte en Forskolelærerinde da der også er en årlig løn besparelse på kr. 200,  frem for at være nød til at ansætte en eksamineret lærerinde.

  En gruppe af borgere i Tilst går ind for at der bygges en ny hovedskole, med den begrundelse at det vil blive langt det billigste, samtidig med at pladsforholdene ved den daværende skole, selv ved en udvidelse altid vil være  utilfredsstillende.

  Der foretages underskriftsindsamlinger og det visser sig at antallet af tilhænger af de forskellige løsninger er næsten ens.

Beslutningen bliver at bygge en ny hovedskole, den nye skole blev bygget hvor den nuværende skole ligger. Den bestod af en klassefløj, der for resten står endnu, samt tjenesteboliger og udhus med toiletter o.a. Denne skole startede som en treklasset skole med en førstelærer og en andenlærer. Da skolen stod færdig i 1911, var der ikke elektrisk lys i denne. Men i 1914 godkender sognerådet, at der kan indlægges elektrisk lys i alle kommunens skoler, altså også i Geding og Kasted ,forstået på den måde at kommunen betaler for installationen, men at lærerne selv betaler for lysekroner samt forbrug af el og målerleje

Af skrivelse fra Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsen fra august 1910 meddeles det skoledirektionen til videre formidling til Tilst-Kasted sogneråd at det tillades at der oprettes et andelærerembede ved Tilst Skole med en årlig begyndelses løn på 800 kr. foruden anordningsmæssig bolig, brændsel og havejord 
Tilst skole tjenestebolig opført 1912. I boligen var der 2 lejligheder en førstelæren og en til andenlæren. Bygningen blev nedrevet i 1974.

Fra indvielsen af den nye skole 16. maj 1911,
bringer Aarhus Amtstiende den 17. maj denne reportage.

Stiftsprovst Lindhardt foretog i går eftermiddags indvielsen af den nye skole i Tilst. Efter salmen Kongernes Konge og Herrenes Herre sagde provsten til en ret talrig forsamling,

Undervisningen gælder for livet og må derfor værre middel til opdragelse: Kirken, skolen og hjemmene må virke sammen og have en fast grund at stå på. Denne faste grund er Guds ord. Også fædrelandskærlighed en og de sædelige værdier er faste grundpiller for barnet. Sandhed, renhed og redelighed er blivende livsværdier. Religionen er bindeled mellem fortids, nutids og efterslægten og religionen må ikke tages bort fra skolen. Hjemmet kan ikke magte at tage religionen op, men læreren må være båret af Ånd og kraft hvis gerningen skal lykkedes. Stiftsprovsten sluttede med at ønske Guds velsignelse over gerningen i det nye skolehus. 

Tre billeder af forskellige årgange elever i Tilst skole, læg især mærke til børnenes påklædning.
Øverst til højre årgang ? 
Herunder et billede fra 1929 med Fru Meier og hendes elever. Fru Meier var lærer ved Tilst forskole og håndgerningslærerinde.
Nederst til højre et billede fra 1937 med lærer Christensen og hans elever.
Klik på billederne for at se dem i stor sørrlese

Børnetallet i den undervisningspligtige alder blev ved med at stige bl.a. som følge af byggeriet omkring Gødningsfabrikken og Teglværket. I 1920 var der 120 elever i skolen og der var ansat 2 lærer en første lærer og en anden lærer. 
Den Gamle skole ved gadekæret var blevet udlejet til privat beboelse, men 1923 inddroges den igen til undervisnings formål, idet man her etablerede en etårig forskole med en lærerinde, der tillige skulle undervise pigerne i såvel Tilst som Kasted og Geding skoler i håndarbejde. Denne ordning med en etårig forskole og en seksårig hovedskole i Tilst fungerede, indtil kommunens skolevæsen i 1955 blev centraliseret.

Skolelodden til Tilst skole, der var beliggende ved Brendstrupvej ca. to km. øst for byen, blev afhændet i begyndelsen af dette 1900tallet. 

Indtil Tilst Skole i 1955 blev centralskole vides følgende lærer at have været ansat:

 
  • P. Schriver enelærer 1826-1872, 
  • K. Christiansen enelærer 1873-1910, 
  • O. Gisselbæk førstelærer 1911-1934, 
  • C. F. Christensen førstelærer 1934-1959

 

 

 

Ansatte ved Tilst forskole: 

 
  • Anna Meier  1923-1953, 
  • Agnes Laursen  1953-1955.

 

Den nye centralskole  
indviedes den 14. oktober 1955, første skoledag var mandag den 24.okt. 1955. Centralskolen var fra starten en ensporet syvklasset skole med 187 elever og 5 lærere. 
Første etape af centralskolen omfattede 6 klasserum og lokaler til skolekøkken og træsløjd, flere mindre rum samt en gymnastiksal. 
Der var indlagt centralvarme med et såkaldt smuldfyr som varmekilde. Senere gik man over til oliefyring. 
Efter overenskomst mellem Tilst-Kasted og Hasle-Skejby kommune kunne børn fra Tilst, der ønskede det, fortsætte deres skolegang efter 7. klasse i Hasle skole.

Da elevtallet voksede blev det ret snart nødvendigt med en udvidelse.

I 1967 stod to nye klassefløje og en såkaldt kontorfløj klar til brug. Foruden en række nye normalklasser rådede man nu også over lokaler til fysik, zoologi, håndarbejde og formning samt bibliotek, kontor og lærerværelse.

1973 Tilst skole tager to nye fløje beregnet til normalklasser i brug efter sommerferien.

I 1974 tages igen to fløje i brug beregnet til normalklasser og forskellige faglokaler.

September 1974 det vakte nogen opsigt, da børnene i Tilst så en ”Død Mure” dingle i en galge over skolebyggeriet. Børnene undrede sig, de var nemlig ikke klar over at den ”Døde Mure” skulle udtrykke at håndværkerne følte, at bygherren havde snydt dem for et rejsegilde. I dette tilfælde var det, kommunen der er bygherre, men selvom alle bygningerne nu er rejst og delvis under tag, har der endnu ikke været rejsegilde, så derfor tog håndværkerne den gamle skik med en ”Død Mure” i en galge i brug. 

I 1975 sportshal og svømmehal bliver færdige.

Skjoldhøj området bliver udskilt i et selvstændig skoledistrikt, og Skjoldhøj skole en tre-sporet skole bliver klar til at modtage de første børn august 1974.