Her er et par sager om pligtarbejde nemlig snekastning og vejvedligeholdelse.

Oplysningerne stammer fra Sogneforstanderskabets protokol. Sagerne viser hvor vanskeligt det har været at fordele byrderne rimeligt mellem bønderne, og hvordan bønderne har opfattet fordelingen uretfærdig og derfor kun udført arbejdet nødtvungen. 

Det gamle sprogbrug og den gamle stavemåde i referaterne fra de gamle protokoller er bibeholdt i gengivelsen.  


Under 2. verdenskrig supplerede mange husmænd de sparsomme indtægter som snekastere
KLIK på billederne og se dem i stor størrelse

Kampen mod vinterens snefald forberedes med opstilling af sneskærme. På billedet her ved Tilst skolevej af vejmand Anker Tams, Jens Knudsen og husmand Aksel Kristensen 

 

Sagen om Vejvedligeholdensen vedr. 75 Favne = knap 150 m af vejen mellem Hasle og Skejby.

Sagen om snekastningen vedr. den strækning af Viborg Landevej som Tilst sogn har fået pålagt at kaste sne fra, samt ogsaa på de omhandlede 75 favne.

 

Sogneforstanderskabets protokol  er under den 21. oktober 1844 som pkt 8. anført:

Efter Sogneforstanderskabets Begjæring tiltraadte Herredsfogeden Hr. Cancelliraad Finsen sammes Forhandling angaaende Regulering af Snekastningsarbejdet, hvorom der hidtil har været meningsulighed imellem de 3 Byer i Tiilst Sogn.

 

Efter at Herredsfogeden havde oplæst et andragende fra N. Schiby m.fl. af Tiilst til Stiftsamtet af 29. Februar d.A. tilligemed Stiftsamtets Skrivelse af 1. marts næstefter til Herredsfogeden, hvormed denne anmodes om i Forening med Amtsvejbetjenten at søge denne Sag behørigen reguleret i hvilken anledning Herredsfogeden bemærker, at Amtsvejbetjent Hansen formedelst andre forud bestemte Forretninger ikke har kunnet møde med ham i dag for at deltage i denne Forhandling, bliver følgende Hovedpunkter ved Stemmeflerhed vedtagen:

 

a)  Sognets Veistykke paa Viborg Landevei inddeles byevis i 2 Dele efter Vejens Bonitet og Snefaldets Forskjellighed, hvorefter de værste stykker antages paa bakken til Floedahl og mod Mundelstrups Stenmur og tildeles hver Bye saaledes  2 stykker nemlig et paa de ommeldte værste steder og et paa de bedre.

 

b)  Inddelingen staar efter Hartkorn, dog saaledes, at Tiilst og Gjeding Byer desuden modtager forlods Sognefogedens Veistykke med Hensyn til at disse Byer har flere Huusmænd og Inderste end Brendstrup Bye.

 

c)   Med Hensyn til Byernes Beliggenhed for Landevejen tildeles Brendstrup By den østlige Sted, Tiilst den midterste og Gjeding den vestligste Vejstykke.

 

d)  Amtsvejbetjent Hansen anmodes om i forening med Sognefogeden samt en Sogneforstander og en Gaardmand af hver af de trende Byer hurtigst muligt at foretage opmaaling og Inddeling af Sognets Veistykker overensstemmende med foranførte Bestemmelse, hvorefter Forretningen bliver igjennem Herredsfogeden at indstille til Stiftsamtets approbation.

 

Amtsvejbetjenten mødtes den 15. November 1844 med Sognefogeden og de øvrige repræsentanter for de 3 byer, og efter at paa kortet at have opmaalt den strækning som Tiilst sogn skulle kaste sne paa, konstateredes, at strækningen var paa 3.825 alen (= 2.4 km) hvoraf 700 alen (= 440 m) paa bakken til Floedahl og 5oo alen (=315 m)foran og forbi Mundelstrup Dige antages at være de steder, paa hvilke dyb snelag mest finder sted.

Efter foretagne beregninger tildeltes:

 

Brendstrup by: Fra det sted, hvor sognets Vejstykke til snekastning  begynder,  375 alen (=236 m)

dernæst af de 700 alen paa bakken til Floedahlen,  310 alen (=195 m)

og fra det  sted hvor de 700 alen ender,  302 3/4 alen (=191 m)

 

Tilst by:  Resten af de omhandlede 700 alen,  390 alen (=246 m)

og fra det sted hvor Brendstrup ender med 302 3/4 alen,  1299 3/4 alen (=819 m)

samt endelig af strækningen ved Mundelstrup Dige,  204 alen (=129 m)

 

Geding by:  Resten forbi Mundelstrup Dige,  296 alen alen (=186 m)

og endelig noget foran og efter diget,  647 1/2 alen (=408 m)

 

Denne inddeling blev godkendt af Aarhuus Stiftsamt den 6. December 1844.

 

På møde den 14. April 1845 er som  pkt 7. anført

Under 24. Dec. f.A. (1844) har Sognefogeden for Tiilst Sogn modtaget en Communication fra Herredsfoged  Hr. Canselliraad Finsen om at Amtet under 12 Juli f.A. har tilmeldt ham, at Amtsraadet har bestemt, at det Veistykke, som Liisberg og Terp Byer hidtil har holdt paa Hasle Præste Sognevei mellem Bilberg af Scheiby Mark for Fremtiden bortfalder for de tvende nævnte byer og maa overtages af det Sogn paa hvis Grund Veien befindes, da dette Veistykke nu ifølge dels Herredsfogeden dels Sognefogedens gjentagne strænge Ordre, uagtet vores Modsættelse hele Vinteren er blevet besørget med Snekastning af Brendstrup Bye og Vestereng, saa tillader vi os herved ærbødigst at fremsende Følgende, som Grund til Fritagelse for et saa besværligt Arbeide. :

 

a)  Er vi allerede saa behæftede dels med Veiarbejde og især med Snekastning paa Viborg Landevei i en stor dal Floedal kaldet, som i denne Vinter har krævet  vore Folk dagligen uden Ophold en 14 Dage a 3 uger paa Tiden uden endda at kunne holde den ryddelig for Paatale, dens længde er 330 Favne og naa vi hertil lægger vore øvrige Veiarbejder til Snekastning- og Vedligeholdelse til Aarhuus  og Tiilst med fl. udgjør disse 3954 Favne, næsten alle tilhegnede med Diger, om hvilket Arbeide vi ere 7 Gaarde og 2 Huse.

 

b)  har enkelte Udredere hen imod en Miil til Arbeidsstedet paa Viborg Veien, saa vi ogsaa kan tillades os at anholde om nogen Lettelse.

 

c)   gaaer den omhandlede Sognevei ikke paa Tiilst Sogn eller Brendstrup byes Grund, men vel igjennem Sognet paa Grund af at Vestereng hører til Tiilst Sogn, af den Gaard paa hvis Eindomme Veien gaar ligger  østen for Veien men vel at mærke, at den del af Veien, som gaar paa Vesterengs Mark i det højeste paa  nogle faae Favne nær, gaaer paa tvende indkjøbte Lodder, nemligen Biilberg og Bægaard fra Scheibye Bye, hvortil Eiendommen i Et og Alt, Skatter og Tiender i alle nævnlige Henseender.  Det ærede Amtsraad ville ogsaa herom kunnet overbevise sig ved at have efterset Veiregulativet  for Tiilst Sogn og Hasle Pastorat, der viser denne Vei Tiilst Sogn uvedkommende, der er ei heller nogensinde  af dette Sogn forrettet arbeide til den Vei og naar der undtages Vestereng er der ingen i hele Sognet der har denne Vei at befærde.

 

d)  Endvidere som en talende Grund gor os, tillader vi os at gjøre opmærkseom paa at Brendstrup Bye for omtrent 4 a 5 Aar tilbage, blev forflyttet med Snekastning fra Randers Landevei til Viborg, hvorved vi allerede den Gang erholdt et betydeligere Byrdefuldt Arbeide, dels ved endmere en dobbelt saa lang Vei og dels ved at blive til maalt en lang dyb Dal istedenfor et fladt Veistykke, der nu i Sommer bliver nye Hovedlandevei, altsaa betydelig lettere endnu. Vi tillader os derfor herved ærbødigst at andrage paa at oftnævnte Veistykke maa blive Brendstrup bye og Vestereng uvedkommende, samt at nogen lettelse maa blive os til del uden den tidligere paalagte Snekastning.

 

Brendstrup den 1. April 1845.

 

R. Faurschou - O. Faurschou - Ramsing - Ole Larsen - Peder Nielsen- T. Mortensen - Frisch - R. Sørensen - Anders Pedersen. 

 

 

Paa dette Andragende bemyndigede Sogneforstanderskabet Formanden til at afgive følgende Erklæring:

 

Ved at eftersee Hr. Ramsing til Westereng hans Qvitteringsbog ere vi komne til den Overbevisning, at han ejer tvende Lodder fra Scheibye - Biilberg af Bægaards Lodder kaldet, af gl Hartkorn  2 skp 2 fk 3/4 Alb. ligesom vi ogsaa haver erkyndiget os om hvormeget han deraf aarlig svarer i Tiende til Præsten i Hasle, og da vi ikke skjønner rettere af Dhr. Ramsings og O. Faurschous os foreviste Markkorter end at Weien fra Scheibye til Haslejust gaar over bemeldte Lodder, med undtagelse af nogle faa Favne, der gaar over Westerengs Marke, saa kan vi ikke andet end anbefale Brendstrupperne til Fritagelse for Weiarbejde og Snekastning paa den omhandlede Wei for saavidt den ikke gaaer over Westerengs Mark og at samme henlægges til Scheibye bye paahvis Grund den saaledes gaaer.

Med Hensyn til den i Andragendet altsaa den Omdeling af Snekastning, der kan vi ikke nægte det Besværlige heri for Brendstruperne der virkelig har en lang Wei til Arbejdsstedet. Det kunde derfor være ønskeligt om nye Omdelinger af Snekastningsarbeidet kunne iværksættes og hvorved der maatte blive at tage hensyn til alle Vedkommendes Bekvemmeligheder.

 

Sogneforstanderskabet d. 14. April 1845.

 

Fra Sogneforstanderskabets møde den 14. april 1845 er noteret:

Pkt 3.  Oplæst og ført til protokols et  igjennem Herredsfoged canselliraad John Finsen tilsendt andragende fra Sogneforstanderskabet for Hasle Pastorat, og hvorpaa Forstanderskabets andragende var saalydende:

 

"Da Sogneforstanderskabet for Hasle Pastorat indgav det nu af Amtsraadet approberede nye Vejregulativ blev for Skeibyes Sogns vedkommende fejlagtigt opgivet 75 Favne veilængde, som gaar over Brendstrup Byes Grund i Tiilst Sogn.

Paa disse 75 Favne Vej er Skeibye Sogn saaledes uoverensstemmende med anordningen tildelt saavel vei- som Snerydningsarbeide og Sogneforstanderskabet tillader sig derfor at anmode Amtsraadet om, at denne Byrde maa blive tildelt Brendstrup Byes vejpligtige Beboere, hvem den rettelig tilkommer."

I anledning af hoslagte fra Hasle Pastorats Forstanderskab under 9. februar til Amtsraadet indgivne andragende om fritagelse for Vei- og Snearbeider paa 75 Favne Vei, som de antager at gaa over Brendstrup Mark, skulle vi ikke undlade at afgive følgende erklæring:

Efter at have ladet os forevise Kortene over Gaardejerne O. Faurskov og Ramsings Marker, som støde umiddelbart til den omhandlede Vei, skjønnes det ikke rettere, end at hele Veien fra Hasle til Scheibye over det saa-kaldte Biilberg netop er uden for Brendstrups Grund, og da Biilberg Jorder, hvorpaa Veien saaledes formenes at gaa er underlagt Scheiby i alle andre communale anliggender, saa forekommer det os, at Scheibyerne ikke med Grund kunne fritages for Vei- og Snekastninger paa de omhandlede 75 Favne Veie.

 

Aar 1845 den 14. October var Sogneforstanderskabet for Aarslev og Tiilst samlet i Brendstrup, og blev da foretaget Følgende:

 

1). Oplæstes og førtes til Protokol en Skrivelse fra Ritmester v. Friis og Møller Langballe, saa lydende:

 

I Anledning af et fra Sogneforstanderskabet for Hasle, Lisberg og Skeiby til Amtsraadet indgivet Andragende om, at 75 favne Vei over Brendstrup Byes Grund, som ved  Veiregulativet formentlig urigtigen er tildeelt Skeibye Sogn, maatte blive Brendstrup Bye i Tilst Sogn paalagt, og et andragende fra Sogneforstanderskabet for Tilst Sogn om at Snekastningen paa disse 75 Favne Vei, som er paalagt Brendstrup Bye, maa paalægges Skeiby Sogn blev det, , ved Amtsraadets Møde d. 28 Mai D. A. overdraget undertegnede som Commitee i Forening med Herredsfogeden hr Conselliraad Finsen og vedkommende Sogneforstanderskaber at afgjøre sagen.

Ved Undersøgelse paa Stedet blev Parterne enige om, at ----- at de omquæstionerede 75 favne vei gaar over Udflyttergaarden Vesterengs Mark, hvilken Gaard hører til Brendstrup By i Tiilst Sogn, men Vesterengs Tilliggende bestaar af Jorder, dels henhørende til Brendstrup By, dels af tvende tilkjøbte Jordlodder, hvoraf den ene kaldes Bægaards Lodden, den anden Bilberg. omquæstionerede veistrækning gaar fra Skeibye først over Bægaards Lodden, dernæst over den Deel af Vesterengs Mark, som oprindelig henhører til Brendstrup Byes Jorder og dernæst over Bilberg hvilke forskjelligeStrækninger paa Veien blev afsatte.

Ved en fra Godsforvalteren for Grevskabet Frysenborg erholdt skrivelse af 10. juni d. A. ,som vedlægges, er det oplyst, at Bægaards lodden oprindelig høred til Skeibye Sogn, og paa Grund deraf maa dette Sogn overtage Vedligeholdelsen af Veien over denne Lod, ligesom og Tiilst Sogn overtager det tilstødende Stykke af Veien fra Bægaards Lodden til Bilberg Lodden. Ved Mødet var det derimod ikke at udfinde, til hvilket Sogn den sidstnævnte Lod burde henhøre.

Senere har Comitten erholdt  Oplysningn om, at Bilberg Lodden i ældre Tider har tilhørt Aarhuus Kjøbstad og maa altsaa være Skeiby Sogn uvedkommende, men da den ganske er fraskilt Aarhuus Kjøbstads Jorder og i en lang Aarrække har været samlet med Vesterengs øvrige Jorder, skjønner vi rettere, end at denne Jordlod ogsaa maa betragtes som henhørende til Brendstrup Bye i Tiilst Sogn, og at dette Sogn altsaa maa overtage Veiens Vedligeholdelse. Vel er det saa, at Veien hidtil har været vedligeholdt af Byerne i Hasle Pastorat som en Deel af Præstens Sognevei mellem Hasle og Liisberg, og at altsaa Brendstrup By ikke har haft Vedligeholdelse Arbeide paa denne Vei; men efter Fdg (forordning) af 29 sept. 1841 õ28 er det nu en Forpligtelse for hvert Sogn at holde samtlige over dets grund løbende Biveie i forsvarlig Stand, og derfor maa Tiilst Sogn nu overtage denne Veipart.

Da Vestereng ei har fri Hovedgaardstaxt men contribuabalt Hartkorn, maa iøvrigt Skeiby Sogn forsaavidt Bægaards Lodden angaar, som Tiilst Sogn for det øvrige Tilliggende  kunne gjøre Fordring, at de deltager i Veienes Grundforbedring og Vedligeholdelse.

Med hensyn  til det af Tiilst Sogneforstanderskab indgivne Andragende om Snekastningen, det formener vi at dette finder selv Besvarelse idet Foregaaende saaledes, at hvert Sogn maa agte Svar paa dets Biveie; i øvrigt maa vi henstille om Dicusionen desangaaende  ikke er Amtsraadets uvedkommende, og derfor bør henvises til Amtmandens Afgørelse.

 

Lyngbygaard og Grundfør Mølle d. 28. Juli 1845.

         Friis ---- Langballe

Til Amtsraadet for aarhuus Amt.

 

Da der i Anledning af denne Skrivelse afæskes Sogneforstanderskabets Erklæring, blev denne afgivet saalydende:

 

I Anledning af D.H. ærede Skrivelse af 7. f.M.  med den dermed følgende Amtsraadscomitees Betænkning  over et fra Hasle Pastorats Sogneforstanderskab til Amtsraadet indgivet Andragende om Fritagelse  for Vedligeholdelsen af 75 Favne vei, der gaar over det saa kaldte Bægaards Lod, som er underlagt Vesterengs Jorder tillader Forstanderskabet hersteds sig  af afgive følgende Erklæring:

 

Vi er ganske enige med comiteen i, at Sognet overtager Vedligeholdelsen af Veien fra Hasle til Skeibye forsaavidt den gaar over det egentlige Vesterengs Mark, hvorimod at Skeibyerne for deres Vedkommende vedligeholder Veien over Bægaards Lodden baade med Hensyn til Vei arbejde og Snekastning.

 

Comiteen har derimod meent at Tiilst Sogn bør overtage Veiens Vedligeholdelse over Bilberg, fordi Jorden i ældre Tider har tilhørt Aarhuus Kjøbstad, men senere er fraskilt samme og i en lang Aarrække  har været samlagt med Vesterengs øvrige Jorder.

 

I henhold hertil undlader vi ikke at melde: at Bilberggaarden eies ogsaa af hr. R. Faurschou i Brendstrup tilligemed hr. Ramsing til Vestereng, og denne Eiendom har altid og til Dato i alle communale Anliggender været Sognet uvedkommende, og det synes os saaledes, at Veiens Vedligeholdelse og Snekastningen incl.bør hvile paa Aarhuus Kjøbstad eller i al Fald paa Biilbergs Eiere, som naturligvis haver eller haver havt Fordel af Seperationen fra Aarhuus, thi det synes ikke at kunne blive en Forpligtelse for Sognet at vedligeholde Veien over Biilberg fordi det tilfældigvis er kommen i tvende af dets Beboeres Eie.

 

Aarslev og Tiilst Sogneforstanderskab d. 10 Sept 1845.

 

W.K.Assens - Niels Schibye - C. Rasmussen - P. Nielsen - Thomas Mortensen - Jens Christensen.

 

Welbaarne hr. Canselieraad Finsen Aarhuus.

 

Den 6 Februar 1846 var Sogneforstanderskabet for Aarslev og Tiilst samlet og som pkt 3 lyder:

Oplæste og førtes til Protocol Skrivelse fra Herredscontoret af 30. Decbr.1845 saalydende:

 

  

Stiftsamtet har under 23 Decbr tilskrevet mig saaledes:

 

I Anledning af et fra Sogneforstanderskabet for Hasle, Liisberg og Skeibye til Amtsraadet indgivet Andragende om, at 75 Favne Vei over Brendstrup Byes Grund som ved Veiregulativet er tildelt Skeibye Sogn maatte blive Brendstrup Bye i Tiilst paalagt, og et Andragende fra Sogneforstanderskabet for Tilst Sogn om, at Snekastningen paa disse 75 Favne Vei som er paalagt Brendstrup Bye, maatte paalægges Skeibye Sogn,har, som hr. Concelliraaden bekjendt, af Amtsraadets Medlemmer Været udnævnt en commitee for i Forening med Dem  og  vedkommende Sogneforstanderskaber nærmere at undersøge Sagen. Ved den derefter stedfundne Undersøgelse blev det befundet, at den omhandlede veistrækning gaar over Gaarden Vesterengs Mark, hvilken Gaards Tilliggende bestaar dels af Jorder henhørende til Brendstrup Bye og dels af tvende tilkjøbte Jordlodder, hvoraf den ene kaldes Bægaardslodden og den anden Biilberg, og at det derefter er oplyst at BægaardsLodden oprindelig har hørt til Skeibye Sogn, samt at Biilberg Lodden efter de tilveiebragte Oplysninger er Skeibye Sogn uvedkommende, medens den derimod i en lang Aarrække har været henlagt under Vestereng, der henhører til Brendstrup Bye, saa har commiteen i henhold til forordn. af 29. Septbr 1841 õ 28 i dens Indstilling til Raadetsformeent, at Vedligeholdelsen af Veistykket forsaavidt samme gaar over Bægaards Lodden maa paaligge Skeibye Sogn, idet Vedligeholdelsen af den øvrige Deel af Veistrækningen, nemligen over de Jorder, som henhører til Brendstrup Byes Mark og over Biilberg-Lodden antages at paahvile Tiilst Sogn, hvilket Resultat Amtsraadet i sammes sidste Møde har tiltraadt, hvorfor Spørgsmaalet med Hensyn til Snekastningen paa den ommeldte Veistrækning er overladt til Amtets Afgørelse.

Forestaaende skulde jeg tjenstligen meddele hr. Cancelliraaden til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgørelse for Vedkommende  og forventer Amtet sig meddelt Deres nærmere Forslag om Forandring i den nugældende Inddeling af Snekastningsarbeidet for den ovennævnte Vei, forsaavidt De maatte finde, at der kunne være Anledning til at foretage en saadan Forandring.

 

Hvilket herved tjenestligen meddeles Sogneforstanderakaberne til behagelig Efterretning og videre fornøden Bekjendtgørelse.

 

Hasle etc. Herreders Contoir d. 30 December 1845

 

John Finsen

 

 Til Sogneforstanderskaberne for Hasle og Aarslev Pastorater..