Fra starten af oprettelsen af sogneforstanderskaberne (forløberen for sognerådene) var en af opgaverne at sørge for at sørge for vedligeholdelse af vejene.

Hvis man læser uddragene fra diverse forskellige protokoller og gengivelsen af korrespondancen, kan man tydeligt se at det er et emne, der ligesom i dag har kunnet skabe et vis røre i befolkningen.
Selvom det var en af sogneforstanderskabernes opgave at sørge for vejvedligeholdelsen, var der ikke nogen kommunal vejafdeling til at udføre opgaven. Selve arbejdets udførelse  blev pålagt bønderne til dels efter gårdens beliggenhed, og det hartkorn der var tillagt gården.  

I 1842 blev sogneforstanderskaberne oprettet.

Dette var starten på oprettelsen af det kommunale selvstyre.

Tilst og Aarslev sogne dannede et sogneforstanderskab.

På det første møde (den 8. februar 1842) blev de forskellige Forretninger, som hvilede på Sogneforstanderskabet fordelt blandt Medlemmerne.

Det var opgaver som Fattigforstandere, Skolelpatron og skoleforstander, tilsyn med assurancevæsenet, tilsyn med betlere og løsgængere og endelig:

Tilsyn med bivejenes vedligeholdelse.

Dette blev overdraget til:

for Tilst til Niels Schibbye,

for Gjedding til Jens Jensen,

for Brendstrup til Thomas Mortensen.

Vejene i Tilst Sogn bestod  dengang af

1)       Viborg landevej som gik på grænsen af Tilst sogn.

2)       Vejen fra Lyngby til Tilst som hørte til de betydelige distriktsveje.

3)       Biveje (offentlige)

4)       Private veje og stier.

Bivejenes tilstand kender vi naturligvis ikke helt, men vi kan ud fra de første år i sogneforstanderskabets protokol danne os et indtryk, og det viser tydeligt, at det ikke har været særligt gode veje, man havde den gang. 

Allerede på sogneforstanderskabets første møde (den 8/2 1842)  behandledes bivejenes tilstand og det vedtoges, at beboerne inden påsketid skulle tilsiges at oprense de gamle grøfter eller forsyne dem med nye grøfter og komme sten og grus i de allerværste huller.  

En stenkiste  som var falden sammen skulle sættes om eller fornyes så snart vejret tillod det. (En stenkiste er en slags rør eller bro bygget af sten). 

Kort tid derefter, nemlig den 20/4 1842, drøftedes igen bivejenes tilstand, og det blev besluttet, "at inden 1. juni skulle vedkommende (d.v.s bønderne) tilholdes at sætte deres vejgrøfter i forsvarlig stand, da de straks derefter ville blive synede på en nærmere bestemt dag, og skulle mangler findes ville de blive anmeldte for Herredsfogeden." 

Endvidere blev bestemt, at der skulle sættes 2 stenkister:1 på sognevejen og 1 på Gedingvejen.

På forskellige møder i Sogneforstanderskabet behandledes spørgsmålet om grusgravning til bivejenes vedligeholdelse, for det viste sig, at det at skaffe grus og sten til vejene ikke var så let endda, og under 6. september 1842 er protokollen tilføjet følgende:

 

Med hensyn til Tiilst sogn befandtes der ved den anstillede Undersøgelse om, hvor Grus til Bivejenes aarlige Vedligeholdelse bekvemmest og bedst kunne erholdes:

 

1)    Af Gaardmand Niels Andersen i Tiilst i sin Mark ved Siden af Vejen fra Tiilst til Aarhuus har nogenlunde godt Grus og det bedste man vidste at finde paa Tiilst Mark. Da nu en Grusgrav paa dette Sted anses at ville være tilstrækkelig til denne Byes Biveje, saa havde Forstanderskabet - men forgæves - søgt at formaa Grundejeren, for en passende billig Betaling aarlig, at overlade et tilstrækkelig Stykke dertil. 

2)    Ogsaa hos Gaardmand Peder Nielsen Bach i Brendstrup paa hans Mark ved siden af Brendstrup Smedie findes Gruus meget bekvemt, men heller ikke han har været at fornemme til at overlade Pladsen for en saadan Pris, som fandtes passende. Jeg maa derfor paa egne og øvrige Sogneforstanderskabets Medlemmers Vegne bede, at der maa blive sørget for at uvildige Mænd udnævnes til at udtage og taxere de tvende foreslaaede Gruusgrave. Forresten finder vi for øjeblikket ingen anledning til at foreslaa anden eller flere end de her benævnte Gruusgrave."

 

Aarslev Præstegaard den 6. September 1842.

Velbaarne hr Justitsraad Dr T Seidelin

Paa Sogneforstanderskabets Vegne

 

W.K. Assens

p.t.Formand.

Fra justitsraad Seidelin, Aarhus modtages et uddrag af Aarhuus Amtsraad Forhandlinger angaaende grusgrave, og man enes om at indgive følgende indberetning:

A)    I Fæstegaardmand  Mads Pedersens Mark i Tiilst tæt ved Viborg Landevej er en Gruusgrav til Amtets Veje af ca. 5.720 kvardrat Alen (ca 2.300 kvardrat meter). 

B)    I Selvejer Gaardmand Niels Andersen i Tiilst i hans Mark tæt ved Vejen fra Tiilst til Viborg Landevej efter Aarhuus foreslaar Forstanderskabet en Gruusgrav til Byens Biveje af 972 kvardrat Alen (ca. 390 Kvardrat meter). 

C)   I Selvejer Gaardmand Niels Pedersens Toft i Gjeding er en Gruusgrav udsat til Brug til Amtets Veje af 2.430 kvardrat Alen ( ca. 970 kvardrat meter).  

D)   I Gaardejer O. Faurskovs Mark i den saakaldte Langhøj er en Gruusgrav udsat til Amtets Veje af 1.764 kvardrat Alen størrelse( ca. 700 kvardrat meter) og fandt Sogneforstanderskabet at den ogsaa bør afbenyttes til de mindre Veje, men da Brendstrup Bye kun har meget faae Biveje og der desuden er saamange Sogne tilladt at afbenytte den til Randers Landevej, saa mener man at sognet kun kan tilkomme at udrede 1/6 del af det taxerede aarlige Vederlag. Sogneforstanderskabet har forhen foreslaaet en Gruusgrav til de mindre Veje i Gaardmand Peder Nielsen Bachs Mark i Brendstrup, men af vægtige Grunde er det1 nu bleven sindet for at tilbagekalde dette forslag.

Endelig vedtages, at alle Vedkommende skal erindres om at oprense Vejgrøfterne for sit Vejstykke inden Mortensdag. 

Underskrevet den 27. oktober 1842.

Den 7. Februar 1843 vedtages , at Bivejenes Grøfter skulle oprenses og Vandet afledes inden Pløjetiden og de værste steder udjævnes med det ved hånden værende materiale eller sten og grus påkøres.

Den 11. april 1843  blev bestemt, at Hjulsporene skulle udjævnes saa snart man kan og skulle vedkommende inden 1. juni  have at sætte deres Vejgrøfter i forsvarlig stand.

Den 14/8 1843 drøftedes Bekostningen af en Stenkistes opførelse i Sandvad på Jørgen  Kaa's mark i Geding. De 3 byers repræsentanter (Tilst, Brendstrup og Geding) var enige om, at byerne hver for sig opfører Stenkister over deres marker, hvor det måtte være nødvendigt. 

I oktober 1843 vedtoges igen , at bivejenes grøfter skulle nyrenses og vandet afledes inden vinteren og grus køres på de værste steder. 

Og herredskontoret skulle rykkes for at få en grusgrav på Niels Andersens mark i Tilst. 

Den 8/12 1843 meddelte sogneforstanderen for Tilst by, at Niels Andersen ville have 3 Rigsdaler årligt for en grusgrav, men at 2 Rigsdaler måtte være tilstrækkelig. 

(Pengene var ikke mange dengang, og man ville gerne spare hvor det var muligt). 

Nok også derfor har gårdmand Jens Nielsen, Eldalgaarden i Tilst ansøgt om at blive fritaget for deltagelse i vedligeholdelsesarbejdet af bi- og sogneveje i sognet samt omkostningerne på dette.

Forstanderskabet kan ikke imødekomme ansøgningen bl.a. fordi mange andre udflyttere lige så godt kan søge sig fritaget.  

(Ansøgningen kan måske bedre forstås, når man bemærker at vejen forbi Eldalgården bliver nedprioriteret og senere overgår til privat vej). 

Den 10/5 1844 anmoder herredskontoret om forslag til de grundforbedringer, som i indeværende år skulle foretages på de offentlige biveje. 

For Tilst sogns vedkommende agtes sat 2 stenkister på vejen fra Brendstrup til Tilst, samt de mere betydende biveje forsynet med grus, såsnart de påtænkte grusgrave kunne anvises. 

Grundforbedringer af Geding - Kasted vejen samt vejen mellem Brendstrup og True og vejen fra Geding til True der alle er af de mindre befærdede biveje stilles indtil videre i bero.

Fordelingen af arbejdet med snerydningen på Viborg landevej blev behandlet første gang den 21/10 1844.

Tilst sogn er tildelt snekastningsarbejdet på en strækning af 3.825 Alen, og som ligger fra 375 alen før bakken af Floedahl (Eldalen) og til 943 alen forbi Mundelstrup Dige (ved Mundelstrup kro?) Arbejdet bliver opdelt i svære og lette stykker og fordelt mellem de 3 byer (Tilst, Brendstrup og Geding) i forhold til byernes hartkorn.  

På sogneforstanderskabets møde den 14. april 1845 behandledes problemet om 75 favnes  vedligeholdelse og snerydning på Hasle - Skejbyvevejen (overfor Vestereng). Skejby og Hasle mener, at dette påhviler Brendstrup by, som ikke er enig heri.  

På mødet den 14. april 1845 konstateredes det også, at især Tilst bys veje i de senere år af mangel på grus er blevet meget forfalden og man har derfor bestemt, at der i indeværende sommer må gøres noget betydeligt for at afhjælpe dette onde. Gjeding vejen skal således snarest muligt udviddes og grundforbedres. Gaden gennem Tilst by skal planeres og forsynes med grus, hvor dette måtte behøves. Øvrige veje kunne, hvis man omhyggeligt oprenser grøfterne stilles i bero for i år. 

Efter foranstående kan man vist roligt sige, at vejene ikke har været for gode, selv ikke til den tids transportmidler, som jo var hestevogn eller gå-ben, og selv om der blev gjort meget for forbedring af dem, så har Herredskontoret  i 1865 pålagt Tilst by at grundforbedre vejen fra Tilst by til Viborg landevej og udvidde den, der hvor den er indsnævret ved 2 stendiger.

Som en bemærkelsesværdig  ting kan nævnes, at Godsejer Hagemand på Ristrup  den 11. november 1913 ansøger sognerådet om tilladelse til at køre med sit Automobil X231 fra Århus til Ristrup på den tid af døgnet, hvor det  ifølge loven er forbudt. (Se også)