Op igennem 1890erne diskuterede man meget hvor store de husmandsbrug skulle være, som husmændene var begyndt at kæmpe for . Husmændene havde gennem mange år været afhængige af godsejere og gårdmændene. Idet de gik på dagleje arbejde hos disse. Fordi den jordlod husmændene havde hverken var til at leve eller dø af. 
Gårdmændene og godsejerne var delt i to lejere i den diskussion:

bullet

Den ene lejr (højrefolkene) ville for at bevare husmændene som arbejdskraft undgå at de nye husmandsbrug blev så store at folk kunne leve af dem.
bullet

Den anden lejr (venstrefolkene) ville have, at husmandsbrugene blev så store at folk kunne leve af dem, og dermed gøre husmændene frie og uafhængige af gårdejerne og godsejerne. Daglejearbejdet skulle nu være slut.

Husmandsstedet her er udstykket fra en af de gamle gårde i Tilst i 1910. Alvine og Niels Peder Nielsens ejendom beliggende på nord siden af Havkærvej blev i 1970erne udstykket til parcelhusgrunde.

Først med udstykningspolitikken fra 1919 blev der gennemført reelle forbedringer for de dårligst stillede i landsognene. Fra 1919 - 1930 blev der i landet oprettet næsten 10.000 nye selvstændige landbrug. Der blev til dette formål inddraget jord fra de større godser og tillige fra de store præstegårde. Fra Tilst Præstegård blev der således udstykket to husmandsbrug i 1927. Men stadig var det nødvendigt for mange husmænd at skaffe sig andre indtægts kilder end selve husmandsstedet. Håndværk og små handel mælketransport o.lign. var derfor knyttet til husmandssteder med kun lidt eller måske intet jordtilliggende ( se mere).  Mange af husmandsstederne i Tilst og Brendstrup blev senere på grund af den tætte beliggenhed på Århus, og den store befolkningstilvækst i Århus og de dermed gode afsætningsmuligheder, om dannet til gartnerier.
Blandt husmændene havde Indremission mange af sine tilhænger. Omkring 1870 begyndte man at bygge Missionshuse på landet og  i 1900 var antallet oppe på 400. I Tilst opførtes Missionshuset "Effata" i 1903, men der blev aldrig noget egentlig Indre Missionsk samfund i sognet ( se mere) 

Husmand Jens Mogensen Tilst 85 år har været på samme husmandssted i 60år		 To gamle husmænd fra Tilst, en beretning om to naboer der har levet næsten hele deres liv på to husmandssteder i Tilst, beretningen stammer delvis fra Århus Stiftstiende 1987.
Jeg bliver på mine 11 tønder land. En af landets ældste husmænd, Jens Mogensen, Tilst,  i hvert fald så længe det kan lade sig gøre. 
Foreløbig er det jo gået godt nok i 60 år. 17. marts 1927 blev papirerne skrevet under, og 1. april overtog han sammen med sin kone, Gerda, de 11 tønder land jord på Marienlystvej i Tilst. 
Så Jens Mogensen er ikke blot den ældste i Tilst, han er også en af de husmænd i landet, der har været længst i faget. - Da jeg altid har været ved landbruget, er det klart, jeg håber helbredet holder, så det kan vare ved, siger han. 
Som ung landbrugsmedhjælper kom han fra True og overtog sit husmands- sted. Jord fra Tilst Præstegård blev da udstykket til to husmandsbrug ved siden af hinanden - på hver 11 tønder land. Og Jens Mogensens nabo på 83 år, S. P. Christensen, har så mænd boet i sin ejendom næsten lige så længe, nemlig 57 år. 
Familien Mogensen flyttede ind i et nybygget husmandssted om efteråret, fik køer, heste, og dyrkede jorden op.  
I mange år supplerede Jens Mogensen sin ofte spar somme indtægt ved at køre mælk fra omegnens gårde til det daværende mejeri Vesterbro. Han har også i en periode været i mejeriets bestyrelse, han har også været i menighedsrådet det sidste dog kun i en 4 års periode understreger han.
For nogle år siden mistede Jens Mogensen sin kone. Pasning af husmandsstedets jord er for længst overdraget til en maskinstation men ønsker som sin nabo at blive boende på husmandsstedet nær ved Tilst.
Efter at have været naboer i 57 år har de to Jens Mogensen og S. P. Christensen stadig det bedste naboforhold  Jeg tør godt sige at der aldrig har været udvekslet ét ondt ord mellem os, siger Jens Mogensen. Sit 60 års jubilæum som husmand agter han dog ikke at fejre i stor stil for udover naboen ser Tilst ældste borger ikke ret mange i landsbyen længe re. De er flyttet eller de er døde. Men han glæder sig hver hver dag på gården. Forleden så han fasankokken, der gik og åd på marken. En sådan oplevelse vil blive svær at undvære. Ligesom sin 83-årige nabo, der også er blevet enke mand, klarer Jens Mogensen snildt det daglige arbejde. Blandt andet en del af madlavningen. Et par gange om ugen med god assistance af en hjemmehjælper. De to naboer var før fæl les om landbrugsredskaber. Nu taler de sammen hver dag, deler avis og udveksler nyheder om børn og børnebørn, som de begge har god kontakt med. Men det gode naboskab skal have grænser for at kunne bestå, vurderer de to gæve jyder. For nogle måneder siden havde Jens Mogensen grise i staldlængen på ejendommen. De blev solgt til vinteren. Men når det bliver forår, anskaffer han sig nok et kuld smågrise igen. At passe dem kan sagtens lade sig gøre, selvom man er 85 år, mener han.
De to gode naboer S. P. Christensen (til højre) og 60 års jubilaren Jens Mogensen (til venstre)