 |
 |
|
|
Der var hos regeringen et stærkt ønske om at forbedre
undervisningen af børnene, men motivet var dog mest, at det stod sløjt
til med kristendomsundervisningen. Tankegangen var, at af troen afhang
landets ve og vel, der måtte derfor gøres noget for at styrke troen. Alle
skulle som mindste mål lære at læse inden og udenad så de kunne læse biblen.
Så i 1739 og i 1740 bliver der ustedt kongelige
forordninger om at rigets børn skulle undervises, først fremmest i katekismus,
men også i læsning, skrivning og regning. Men målet var først og fremmest at
børnene skulle lære at læse inden- og udenad, det vil sige at børnene skulle
kunne læse et stykke trykt tekst, som de kendte i forvejen (f.eks. Luthers
Katekismus) højt og tydeligt med den rette betoning.
Efter
skoleloven af 1814 skulle der nu bygges egentlige skolehuse i alle sogne.
Skolehusene var beskedne og imødekom kun de nødtørftigste krav. De rummede
skolestue og lærerbolig, dertil kom et udhus med stald og lade, idet der til
hver skole var udlagt en jordlod, hvis størrelse afhang af jordens bonitet.
Afkastet af denne jordlod udgjorde en meget væsentlig del af lærerens løn. På
legepladsen var der de fleste steder rejst et galgeværk, hvori børnene kunne
muntre sig i frikvartererne.
Skoleloven
af 1814 satte gang i en udvikling, efterhånden lærte almuen at læse og skrive,
det var nu ikke kun præsten, samt enkelte andre i sognet der kunne læse biblen
og andre officielle skrivelser, dette har fået meget stor betydning for
udviklingen af den danske demokratiske samfunds model og den danske identitet.
