Det var første gang jeg var ude at flyve. Jeg skulle til Grønland med tolv andre FDFere. Vi skulle op og vandre i fjeldene. Frokosten i flyet stod på noget, der skulle ligne kylling. Da flyet landede I Narsarsuaq, tog vi vores bagage og.gik ned til en lille færge, som skulle sejle os til Qassiarsuq, hvor der netop var blevet bygget en vikingekirke i anledning af 1000-året for vikingernes ankomst til Grønland. Da vi havde set den, skulle vi hen til lejrpladsen, der lå ca. 10 kilometer væk. Da vi havde slået teltene op og banket Daniel, gik vi i seng.

Næste morgen var vi alle sammen "friske og veloplagte" til at gå op til udsigtspunktet, hvorfra vi kunne se indlandsisen. Daniel, Ivan og jeg var ankommet til foden af bjerget, og da de andre var langt væk, prøvede vi på at sove lidt, men der var en bjergged, der stod og brægede, så vi begyndte at råbe, at den skulle holde mund. Det resulterede i, at den jagtede os rundt om en forladt f åreholder hytte et par gange. Vi skyndte os ned til vandet og hoppede op på et strandet isbjerg, så gik geden. Da de andre ENDELIG var nået frem, spiste vi frokost, før vi begyndte at bestige bjerget. Vi var kun 8, der nåede toppen. Resten blev nede ved foden af bjerget og tog sol, for der var næsten 25 grader. Det tog sin tid at komme ned. Da vi endelig var nået ned til de andre, gik vi tilbage til lejrpladsen. Hvor at vi spiste og gik i seng.

Næste morgen skulle vi tilbage til byen, hvor kirken lå, for at tage færgen til Itilleq. Da vi var kommet til Itilleq, spiste vi frokost, og mens vi gjorde det, opdagede vi, at der svømmede store torsk, så vi begyndte at fiske. Det var ret sjovt, for vandet var så krystalklart, at man nærmest kunne plukke fiskene op af vandet. Efter det gik vi hen til lejrpladsen, der lå på et sted der hed Ittileq Killeq, hvor vi spiste de torsk vi havde fanget tidligere på dagen.

Næste morgen var vi hurtigt oppe og begyndte at gå mod SØ 310. Det gik op ad det meste af vejen, men det gjorde ikke så meget, da det var langs et vandfald, der var meget flot. Da vi var nået toppen af "bakken", spiste vi frokost og gav os til at sove. Derefter gik vi videre et par timer, indtil vi gik døde, så vi slog lejr ved en anden sø end den, vi oprindeligt skulle have overnattet ved.

Næste dag skulle vi videre, og på vejen kom vi forbi et bjerg, hvor vores tur leder,Claus, havde bygget en varde (en masse sten stablet oven på hinanden) året før. Men inden vi gik op på bjerget, spiste vi frokost og> ventede på det sidste hold, som det senere viste sig var gået forkert. Da vi var blevet trætte af at vente, gik vi op til varden, hvor der blæste en halv orkan. Derfra så vi de andre i den medbragte kikkert. Så vidste vi, at de var på vej, og fortsatte videre til lejrpladsen. Efter at vi havde slået lejr, begyndte det at regne. Det sidste hold var ikke nået frem endnu. Vi regnede med at de havde slået lejr et andet sted, men efter et stykke tid dukkede de op, og vi gik alle sammen til ro, efter at vi havde spist.

Da vi startede dagen efter, gik det ned ad mod en elv, hvor vi skulle vade over, og det var koldt. En vis person tabte sine støvler i vandet, men fangede dem igen. Vi skulle gå langs kysten til Hvalsø kirkeruin. Dér tilbragte vi det meste af dagen i solen, inden vi gik videre mod lejrpladsen.

Næste dag var hviledag. Vi kunne vælge at blive I lejren eller gå op på Redekammen Alle 3 hold blev nede på grund af dårligt vejr, og kræfterne trængte også til at blive opladet.

Næste morgen startede vi med at bestige et bjerg. Derefter fortsatte vi videre mod kavalergangen, som er to bjerge der ligger tæt sammen. Efter at vi var gået igennem den, fortsatte vi mod lejren, men ikke den planlagte. Vi gik faktisk længere, for så skulle vi ikke gå så langt næste dag til Qaqortoq (Julianehåb)

Vi nåede Julianehåb næste middag og blev modtaget i spejderhytten med kage og kaffe. Derefter tog vi et tiltrængt bad. Senere gik vi på opdagelse I byen- og prøvede deres burgere.

Det eneste fælles, der skete næste dag, var at vi var oppe at besøge borgmesteren, hvor vi fik en T - shirt, og et våbenskjold. Derefter gik folk på indkøb og opdagelse i byen. Og vi fik rigtig mad om aftenen, nemlig Jesper og Thomas' gryderet. (Alt smager godt efter at have spist pulvermad i en uge)

Den dag foregik ombord på færgen, hvor nogle af os lige nåede at skimte ryggen af en hval, mens vi alle fik set en masse isbjerge. Da vi nåede til> lufthavnen, mødte vi statsministeren, der lige kom forbi for at sige: Hej.

Vi var nået til en lejrplads, der lå lidt væk fra lufthavnen. Derfra skulle vi ind og se indlandsisen. Vi tilbragte det meste af dagen dér, med bl.a. at rulle sten ned I en lille sø ved indlandsisen. Nogle af os fik også et enkelt glas whiskey med indlandsis i. Da vi nåede tilbage til lejren sidst på eftermiddagen, slappede vi af med kortspil og kakao (hvilket faktisk blev indtaget hver dag, inden vi gik I seng).

Vi holdt hviledag, ved at gå ind til "byen", der bestod af en lufthavn, et hotel og en forretning. Men det meste af dagen gik dog dér. Og da vi nåede ud til lejren igen, gentog vi sidste aftens program.

Den sidste dag inden hjemrejsen gik med endnu en gang at gå til byen, men for at blive der, nemlig på vandrehjemmet, hvor vi fik det andet bad på hele turen. Der fik vi igen noget mad, der ikke var lavet på stormkøkken, og de fleste begyndte at glæde sig til at komme hjem.