|
|
|
|
|||||||
| Lyt til naboen | |||||||
| Det var en kold og mørk aften i december, Bent skød genvej over kirkegården for at komme hjem til sit nye hus. På vej ind ad døren, hørte han en stemme kalde, det var nabokonen der kaldte: "Hallo kommer du ikke her ind og får en kop kaffe" det ville han gerne, og så låste han døren igen. Da de sad og drak kaffe, kom der pludselig et mærkeligt emne op, naboen påstod nemlig at hans hus var hjemsøgt, det troede Bent selvfølgelig ikke på, for han troede ikke på spøgelser, jo svarede nabokonen nu skal jeg fortælle dig hele historien1." Det startede en aften i oktober 1929, damen som boede der hvor du bor nu, fandt sin mand i seng med en anden kvinde. Hun blev meget fortvivlet, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Men manden var endnu mere fortvivlet, for det var strengt forbudt at være sin kone utro, det medførte straf med døden . Konen ville gå til retten for at fortælle det, men i fortvivlse dræbte manden hans kone, ellers ville hans liv gå op i spåner! han skulle dø! det var enten ham eller hende. Han begravede hende i deres store baghave under et blommetræ, men så skete der noget mærkeligt. Blommetræet blomstrede aldrig mere, og efter et par år, visnede det helt. Da det sidste blad faldt af træet, knækkede stammen lige ned i hendes grav, og derfor kunne hun ikke få hvile, før hun havde fået flyttet træet og slået manden ihjel. Men heldigvis havde hun kun et af problemerne tilbage, for manden var død af aids som han havde fået efter sin elsker! de var begge døde nu. Og indtil til nu har hun faktisk ikke fundet hvile, da der ikke er nogen der har flyttet træstammen, og det er det der hjemsøger dit hus." Det pjat troede Bent ikke på, han svarede vil det sige at der ligger en død kvinde begravet i min baghave? Inden konen nåede at svare havde han allerede sagt tak for kaffe, og var smuttet ud ad døren. Det var simpelthen for åndsvagt, han var lige flyttet, og så skulle han lige havne ved siden af en rablende skør nabo som oven i købet troede på spøgelser. Bent skulle til at låse sig ind, da han hørte en lyd bag sig, det raslede i busken, det var han sikker på. Pludselig sprang en lille sort kat ud af busken og Bent blev helt vildt forskrækket, hans hjerte sad helt oppe i halsen. Det var da også for meget at hun skulle fortælle sådan nogle historier midt om aftenen. Da han var kommet ind, satte han sig til at læse i en bog i stuen, tiden fløj afsted, han kiggede på sit ur. klokken var næsten tolv, og han måtte hellere se at komme i seng. Han var ved at børste tænder, da det ringede på døren, klokken havde lige slået tolv, han tænkte hvem mon det kunne være, han kendte jo ikke rigtig nogen her på stedet, kun naboen, det kunne være, at det var hende. Han åbnede døren, og lige foran ham stod en smuk kvinde. Hun var iført en hvid gammeldags kjole, og havde et enkelt markeret ansigtet. Hej sagde hun med stille stemme, jeg er faret vild, så kan jeg ikke sove her i nat? Han tænkte sig lidt om før han svarede, og besluttede sig for at det måtte hun gerne, derefter viste han hende gæsteværelset, "Her skal du sove i nat" sagde han Lyt til naboen da de stod ved døren ind til gæsteværelset, "Forresten hvad hedder du?" "Irmelin Di Macur" svarede hun. Der blev stilhed et øjeblik, Bent brød stilheden og sagde "Nåhhhh...men sov godt" "okay". Næste morgen da Bent skulle ind til hende var hun væk, han tænkte ikke videre over det, hun var nok bare stået tidligt op. Senere på dagen var han ude i baghaven for at skovle sne på terrassen, han kiggede rundt i haven og så, at der faktisk lå et væltet blommetræ, han tænke på det nabokonen havde sagt, havde hun mon ret? Han gik nærmere blommetræet. Der var ridset noget i træet, det lignede bogstaver. Han gik tættere på, der stod: Irmelin Di Macur 1897-1929 hvil i fred... * Og moralen i denne historie er: lyt altid til din nabo! nogen gange kan det være de har ret. MEN også kun nogen gange!!! Og moralen i denne morale er: lyt aldrig til moraler!!! |
|||||||
|
Forfatter Huyen & Camilla 7.b |
