Mit navn er Loreen.
Min familie og jeg var i Kurdistan i det nye, århundred, 2000, i sommerferien. Vi pakkede vores tøj, og kørte til banegården. Fra banegården tog vi toget til København. I Københavns lufthavn kom vi med et fly til Milano. Fra Milanos lufthavn fløj vi til Istanbul. Vores fly til Gazientab fløj først næste dag, så vi overnattede på et hotel. Næste dag fløj vi til Gazientab. Med bus kørte vi til Kurdistan. Vi kørte med taxi hen til min moster, fra min fars side, som bor i Dohuk. Vi sov hos min moster et par dage. Om natten kunne man ikke sove, der var så mange myg, at vi blev nødt til at hænge et myggenet op. Da det blev morgen så alle på min mindste lillesøster, Aheen, hun havde fået myggestik over hele hovedet, men min storesøster og jeg havde ikke fået nogen. Der kan være op til 60 graders varme i Kurdistan om sommeren. Hvis du er ude i solen i lang tid, bliver du syg. Dagen efter gik vi over til min fars onkel, og de havde børn, som vi var sammen med. Vi var også i byen i Dohuk. I Kurdistan kalder man pengene dinar. Den 5 juli Kørte vi med taxi over til en anden by, hvor min mormor boede. Det tog 5 timer at køre derhen. For den ligger længere omme bag bjergene, men vi kom da til hendes hus. Med vores onkel fra min mors side gik vi i tivoli, det var meget sjovt. Vi var hjemme hos min mormor i 2 uger, og så kørte vi hjem igen, altså til Dohuk. Den 27. juli havde jeg fødselsdag. Og den fejrede vi med hele familien. Jeg fik et sølvur, og det var jeg glad for. Den 4 August skulle vi hjem, fordi vores sommerferie var slut.
|