Andre afsnit: Mine rødder Krigen En assyrisk pige på flugt  Min konfirmation
Et kurdisk bryllup Rejsen til Kurdistan Mit fædreland Brev fra Teheran Muniras vej til Danmark
 Syrien
Hej!!
Jeg hedder Sami. Jeg vil gerne fortælle om min tur til Syrien. Grunden til, at jeg skulle til Syrien, er, at min mors familie bor der. De er meget søde, og derfor gla jeg mig til at se dem. Jeg er født i Danmark, og har altid boet i Danmark, og jeg har været i Syrien to gange før. Sidste gang var for to år siden. Det var kun min mor og mine søskende der skulle med, men ikke min far, for han skulle til Amerika for at besøge sin gamle ven.
Den dag vi skulle til Syrien, tog vi med DSB's tog til Kastrup lufthavn, og derfra flyvemaskine til Syrien. Det var skidesjovt at flyve. Men det var irriterende, når fik prop i ørerne, for det gjorde lidt ondt. Da vi landede i Syriens lufthavn, var der meget varmt, og der var tit op til 45 grader i skyggen. Da vi havde ledt og ledt i meget lang tid efter mine bedsteforældre, fandt vi dem endelig. De kunne næsten ikke genkende mig, for jeg var blevet lige så høj som min bedstefar, men der var stadig et hovede, før jeg blev lige så høj som min bedstemor. Lufthavnen ligger i Damascus, og mine bedsteforældre bor i Homs, og der er 160 km til Homs fra Damascus, så vi tog bussen og kørte til Homs. Det tog tre timer. I Syrien er det usundt at være udenfor fra ca. kl. 12 til 18, fordi solen er så stærk. Men hvis man har solcreme og kasket på, og alle mulige former for beskyttelse på( sker der ikke så meget.
Noget af det bedste ved Syrien er, at der er svømmehaller, og store flotte resturanter over det hele. Det var forresten i Syrien jeg lærte at svømme, og lave hovedspring. Jeg plejede altid at tage med min bedstefar på indkøb, og det var sjovt. En dag da min bedstefar og jeg var på indkøb, så vi nogen levende kyllinger til salg, og han købte tre. En til min lillesøster, en til min lillebror og en til mig. Vi tog dem med hjem og fodrede dem, og min skøre søster gik hele tiden med sin kylling på hoved Til sidst syntes, vi at det var alt for synd for dem, for de var lukket inde på en lille altan, så vi gav dem til en familie, der havde en stor have. Der levede de meget bedre uden min søsters plagen.
Når det så endelig blev aften skulle vi ned og gå tur. Hver aften kom der en mand der solgte majskolber, og han var rigtig sød. Majskolberne kostede fem lire, men han os dem næsten altid gratis. Vi skulle også til Jordan, For der bor min fars familie kørte i bus i ti timer, fra kl. 22 til kl 8. Jeg havde kun set min fars familie en gang før, og det var den gang jeg var meget lille, så det kunne jeg ikke huske. Vi blev alle sammen meget glade for at se hinanden. Da vi så havde været der i et stykke tid spurgte de os om vi ville med dem til det Døde Hav, og det ville vi gerne. Da vi kom der ned til det Døde Hav tog jeg mine sko af, og løb ud på stranden. Men det var for varmt til, at man kunne gå der. Da jeg hoppede i vandet, begyndte det at svie nogle steder, og det var der, hvor der var sår. Grunden til, at det sved så meget, er, at det Døde Hav er så salt. Det er så salt, at der ikke kan leve nogle dyr og planter i, og det er derfor, det hedder det Døde Hav. Noget andet mærkeligt er, at der er nogle underligt mudder nede i bunden , og hvis du smører det i ansigtet, så forsvinder nogle af bumserne og rynkerne, og det fungerer fint på resten af kroppen.
Et stykke tid efter at vi var kommet til Syrien fra Jordan, skulle vi hjem til Danmark igen. Det var vi kede af alle sammen, men sådan er livet. Vi blev kørt til lufthavnen i Damascus, og så skulle vi hjem. Da vi var kommet hjem, skulle vi stadig vente tre dage, inden far kom hjem, og da han kom hjem, havde han brugt en masse penge på ting til os.

Lavet af Sami EI-Daoud